Min kæreste og jeg er kommet i kontakt med et udenlandsk firma, som bygger de lækreste bjælkehuse. De har base i Slovakiet, men sælger også i andre lande i Europa. Der er jo danske firmaer, som bygger den slags, men ved at købe gennem bl.a. dette firma, sparer man en del penge, og der jo alligevel samme garanti og mindst samme gode kvalitet, som hvis det var et dansk firma. Vi var nede og snakke med dem og blev vist rundt, og der er ingen tvivl om, at der er styr på tingene. Min kæreste kommer fra Slovakiet, men taler dansk, hvilket jo er en kæmpe fordel. Firmaet og vi har så talt om, at de gennem os har en mulighed for at komme på det danske marked. Min kæreste har som yngre solgt mange ting ho forskellige firmaer, dog er jeg helt ny på området. Vil I mene, at et firma som dette har en chance på det danske marked? Det er ikke så dyrt. Et hus på ca. 120 m2 koster 100.000€. Dog kommer der lidt ekstra oveni for fragt, men jeg vil mene, det stadigvæk er billigere. Prisen er inkl. fundament, isolering, vinduer og døre. Det er jo egentligt meget økonomisk med sådan en type hus, da man har minimale udgifter til varme, hvilket må siges at være endnu en stor fordel. Nu skal jeg dog ikke sidde og spille klog, jeg skal have læst meget mere om det og få snakket med firmaet endnu en gang, jeg vil bare gerne have nogle fif til, hvordan vi evt. kan komme i gang med at reklamere lidt for det her i landet - hvis det overhovedet er realistisk at få sat noget i gang her. På forhånd tak for svar. :) |
Overholder de slovakiske bjælkehytter det danske bygningsreglement?