Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Korrekt indberetning - virksomhedsordning

Side 1 ud af 1 (5 indlæg)
  • 1
Tilmeldt 16. Mar 14
Indlæg ialt: 23
Skrevet kl. 20:18
Hvor mange stjerner giver du? :

Jeg har en mindre ejendom, hvor indtægten hidtil har været beskattet efter kapitalafkastordningen. Men pga. topskat ønsker jeg at overgå til virksomhedsordning for opsparing af overskud og lavere foreløbig beskatning. Forinden vil jeg dog gerne være sikker på, at jeg får korrekt indberettet, samt opnå et bedre overblik over hvordan virksomhedsordningen fungerer. Hermed lidt fakta:

Anskaffelsespris 2.650.000

Gæld pr. 01.01.2015 1.533.828 (obligationsrestgæld - kontantrestgæld udgør 1.533.828,52)

Overskud før renter 170.000

Renter + bidrag udgør 19.000

Afdrag lån 2015 udgør 80.000

Cashflow i "virksomheden" er dels anvendt til betaling af ydelse (rente+afdrag) samt overgået til min private økonomi.

Supplerende info:

I løbet af 2016 påtænker jeg at foretage ombygning på i alt ca. 1.000.000 kr.

Mine spørgsmål:

1.Hvordan opgør jeg korrekt indskudskonto ultimo (Rubrik 981). Mit forslag:

Anskaffelsespris 2.650.000

- Gæld pr. 01.01.2015 1.533.828

= 1.116.171

Er det korrekt?

2. Jeg når topskat-grænsen ved overskud på 120.000. Er det mest fordelagtigt for mig at opspare 50.000 kr. virksomheden til senere beskatning. Eller er det mere fordelagtigt at opspare mere, da det er min hensigt at ombygge i 2016 (ombygningen finansieres med 60% realkredit 40% egenfinansiering)?

3. Er det overhovedet muligt at opspare i virksomheden til senere beskatning, når overskuddet minus rente og afdrag i realiteten er overgået til min private økonomi og anvendt til andre formål.

4. Er der andet jeg skal være opmærksom på?

Tilmeldt 19. Jan 15
Indlæg ialt: 2268
Skrevet kl. 22:48
Hvor mange stjerner giver du? :

ThisCharmingMan:

1.Hvordan opgør jeg korrekt indskudskonto ultimo (Rubrik 981). Mit forslag:

Anskaffelsespris 2.650.000

- Gæld pr. 01.01.2015 1.533.828

= 1.116.171

Er det korrekt?

Det er et "korrekt" princip at opgøre indskudskontoen efter. Der er også muligheden for at bruge ejendomsværdien i stedet for den kontante anskaffelsessum.

ThisCharmingMan:

2. Jeg når topskat-grænsen ved overskud på 120.000. Er det mest fordelagtigt for mig at opspare 50.000 kr. virksomheden til senere beskatning. Eller er det mere fordelagtigt at opspare mere, da det er min hensigt at ombygge i 2016 (ombygningen finansieres med 60% realkredit 40% egenfinansiering)?

Der er som regel ingen grund til at spare yderligere op i VSO'en når det bringer din indkomst under topskattegrænsen.

Hvad du har af opsparet overskud koster stadig 23,5 % og vil jo (som udgangspunkt) skulle beskattes før eller siden.

ThisCharmingMan:

3. Er det overhovedet muligt at opspare i virksomheden til senere beskatning, når overskuddet minus rente og afdrag i realiteten er overgået til min private økonomi og anvendt til andre formål.

Hvorvidt det er muligt at spare op afhænger af dine hævninger, da de placeres i hæverækkefølgen før selve opsparingen. 

Umiddelbart burde du kunne opspare den sum som er lig med afdrag og renter, ud fra den betragtning at du kun har hævet overskud - renter og afdrag. Men det skal understreges, at det er med forbehold for sammensætningen af dine tal og ikke mindst betalingsstrømmen. 

Jeg kan ikke helt læse ud af dit indlæg om virksomheden har sin egen bankkonti og ikke mindst om denne er med i VSO'en? Det har en ret stor betydning i forhold til opgørelsen af dine hævninger i VSO'en.??

ThisCharmingMan:

4. Er der andet jeg skal være opmærksom på?

Kan kun anbefale at du får lidt hjælp til din skatteopgørelse, hvis ellers du har en afstemt balance koster selve opgørelsen af en VSO ikke alverden. Og det er træls at lave fejl og i en VSO kan det være rigtig dyrt, den ekstra revisorregning plejer at være givet godt ud!

Tilmeldt 16. Mar 14
Indlæg ialt: 23
Skrevet kl. 23:56
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej

Tak for dit input.

Jeg kan præcisere, at virksomheden pt. ikke har sin egen bankkonto.

Min tanke ved at opspare yderligere op i VSO'en er, at jeg påtænker ombygning i 2016 for ca. 1.000.000 kr. Ved at opspare til foreløbig lavere beskatning kunne dette medvirke til finansiering af ombygningen.

Tilmeldt 19. Jan 15
Indlæg ialt: 2268
Skrevet kl. 08:49
Hvor mange stjerner giver du? :

ThisCharmingMan:

Jeg kan præcisere, at virksomheden pt. ikke har sin egen bankkonto.

Første problem; Du skal være opmærksom på hævninger ikke må opgøres efter nettometoden, og uden bankkonto i VSO'en kan du ikke selv styre rækkefølgen af dine hævninger.

Allerede nu kan jeg se du får et beløb på mellemregningen, da du skal indskyde penge i VSO'en for at kunne betale terminsydelsen.

 

Hvis du fremadrettet påtænker at bruge VSO, så få lavet en bankkonto som kun bruges i virksomheden. Nu aner jeg ikke hvordan hvor mange konti du har som privatperson og ej heller hvordan pengene flyder imellem dem, men måske er det allerede nu muligt at bogføre en konti ind i VSO'en? 

En VSO kræver at du adskiller privat og erhverv, men det betyder ikke der du ikke kan anvende en privat bankkonti bare at alle de private bevægelser skal posteres på hhv. mellemregning/hævekonto

ThisCharmingMan:

Min tanke ved at opspare yderligere op i VSO'en er, at jeg påtænker ombygning i 2016 for ca. 1.000.000 kr. Ved at opspare til foreløbig lavere beskatning kunne dette medvirke til finansiering af ombygningen.

Det du skal forstå omkring opsparing i VSO er at du ikke kan opspare mere end virksomheden har i overskud, og at hævninger fragår dette beløb.

Det er en fin tanke omkring hvordan den midlertidige skattebesparelse skal medvirke til yderligere investering, men du skal have hjælp! Dette lyder måske lidt hårdt, men dit indlæg indikerer en manglende forståelse for virksomhedsskatteordningen og du kommer til at snyde dig selv skattemæssig (min påstand, det kan selvfølgelig ved et lykketræf være at du rammer rigtigt, men chancen er meget lille herfor)

 

Kan kun understrege du skal have hjælp! Jeg vil absolut ikke fraråde dig at bruge VSO, da den indeholder mange muligheder for skatteoptimering, men hvis du vil lave det selv uden hjælp fra revisor eller lign. vil jeg klart anbefale dig at blive ved kapitalafkastordningen.

Tilmeldt 16. Mar 14
Indlæg ialt: 23
Skrevet kl. 19:04
Hvor mange stjerner giver du? :

Tak for dine fine svar.

Side 1 ud af 1 (5 indlæg)