Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Jeg vil egentligt bare sige tak!

Side 1 ud af 1 (2 indlæg)
  • 1
Tilmeldt 17. Jul 12
Indlæg ialt: 2177
Fra  Hosting4Real Skrevet kl. 11:07
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 4 person

Hej alle Amino'er!

En række af jer kender mig, og sikkert også en hel del der ikke gør*.

*Til dem der ikke gør - så hedder jeg Lucas, jeg driver en high performance hosting virksomhed med fokus på service, høj oppetid, og hurtige servere.

Jeg tænkte at jeg egentligt bare lige ville sige tak for den støtte (og modstand) alle i Amino'er har givet gennem tiden.

I har været en hovedsaglig grund til at Hosting4Real er blevet en hel del større, jeg var heldig at få en række kunder her fra Amino (hvor de fleste af dem stadig er kunder idag!), det har gjort at vores navn blev nævnt på sociale medier, hvilket senere er gået hen til at grupper som Ungiværk og Iværksætter NetværkFacebook også kender til os. Alt sammen grundet jer!

Som folk måske ved har virksomheden altid været en virksomhed ved siden af et fuldtidsarbejde, men heldigvis er begge 'jobs' indenfor samme branche, hvilket også har været en stor hjælp.

Vi er vokset utrolig meget de sidste par år, ikke kun i antal kunder (stadig mindre kunder end mange af jer måske har, men kvalitet fremfor kvantitet Wink) - men også i mængden af trafik vi køre over vores servere hver eneste dag.

Vi er vokset så meget, at vi endnu ikke har haft tid til faktisk at bygge en ny hjemmeside fordi kvalitet og service til vores kunder har været vigtigere.

I starten af virksomhedens levetid var en af de ting vi konkurrerede på, var prisen - stadig ikke de billigste men vi solgte webhoteller til 15kr om måneden og op. Vi lavede en stigning af produktets mindstepris på ca. 230% (fra 15kr til ~ 50kr) - nogle vil tænke at det er helt hen i vejret. Men kigger man tilbage har vi fundet ud af, at pris ikke er alt. Idag er over 70% af vores kunder virksomheder. Lige fra nystartede iværksættere til et par enkelte virksomheder med tusindevis af ansatte på verdensplan - hvis virksomheder har tiltro til vi kan drive deres online portfolio (eller dele af det), betyder det at vi er i den rigtige retning.

Vi har lært meget gennem årene, vi prøver at bygge et stabilt produkt, vi har lært af vores fejl (en af dem oplevede vi i 2013, som nogle af jer sikkert kan huske).

Virksomheden lever sundt, og forhåbentligt i år eller næste år bliver det et fuldtidsprojekt.

Så jeg ville egentligt bare sige tusinde tak for alt det i har gjort, både på godt og ondt. Og tak til alle de Amino'er som har været eller stadig er kunder!

Forsat god dag!

Venlig Hilsen
Lucas Rolff

Hosting4Real - High performance webhoteller.

Tilmeldt 9. May 11
Indlæg ialt: 932
Skrevet kl. 11:27
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 1 person

Selv tak! Du/I gør det bare SÅ godt Yes

Side 1 ud af 1 (2 indlæg)