Kære Aminoer. Jeg har skrevet et par indlæg tidligere her på sitet. Og hver gang har jeg fået overvældende gode svar - Dette håber jeg på at få igen:) Mit navn er Casper og jeg har startet en virksomhed ved navn Sportsgear som har fået agenturet på et sportstøjsmærke ved navn Robey. Vi har oplevet en fin vækst gennem det seneste år, men nu er en udfordring vokset sig så tilpas stor at der skal gøres noget ved den. På trods af at vi har aftale med forskellige foreninger om at de "kun" må købe deres vare hos os, vil de store sportstøjsmærker ikke lade os forhandle deres produkter. (Det er primært Fodboldstøvler og Bolde som er et problem). Vi har forsøgt på mange måde, dog uden held. Derfor har jeg fået en idé, og det er i denne forbindelse at jeg søger noget feedback. Ideén: Jeg sad en dag og kiggede på fodboldstøvler samt deres priser. Priserne er kun gået en vej de seneste år, og det er ikke nedad. Et par topstøvler fra Nike koster i dag uden problemer 2500kr. Da jeg spillede fodbold for 10 år siden kostede den absolut dyreste støvle 1000 kr. Dette fik mig til at overveje om støvler ikke har nået en så høj pris at der efterhånden er plads til et marked for brugte fodboldstøvler. Jeg tjekkede DBA og jeg kan se at der i gennemsnit bliver oprettet mellem 15-20 par støvler om dagen. Konceptet: Med udgangspunkt i ovenstående har jeg tænkt over følgende koncept: En side hvor man både kan sælge sine brugte fodboldstøvler samt købe andre brugte fodboldstøvler. Det skal være noget i stil med - Udfyld formularen og få et bud på dine fodboldsko inden for 2 timer. Hvis du accepterer buddet sender vi en Label som du kan bruge til at sende dine fodboldsko til os hvorefter at du modtager dine penge inden for x arbejdsdage. De fodboldstøvler vi vil opkøbe er UDELUKKENDE sko som ikke er for slidte og det er i denne proces at folk kan føle sig trykke. Ingen fodboldsko hvor syningerne er gået eller lign. Det skulle også være problemfrit at sende skoen retur hvis ikke den kan passes af køber. evt. mod at næste køb har gratis fragt eller lign. Herudover skal siden være let at finde rundt i samt søge på str. pris, mærke mm. På sigt skulle siden også tilbyde nye fodboldstøvler. Men det kræver en vis volumen at få lov til det:) Målgruppe: Målgruppen skulle være forældre som har børn i alderen 6-14 år. Det er i disse år at børnenes fødder vokser som bare faen. Her er det ikke sjældent set at et barn kun kan passe sine nye fodboldstøvler i MAKS et halvt år - altså lang tid før at fodboldstøvlen er slidt nok til at have udtjent sin værnepligt. Her tror vi a der er en kæmpe mulighed for at der både kunne sælges og købes en del brugte fodboldstøvler:) Mine spørgsmål er derfor: Hvad er dine umiddelbare tanker om idéen? Har du bedre idéer til konceptet? Ville du købe et par brugte fodboldstøvler til dit barn? Anden generel feedback? Håber på nogle konstruktive svar fra alle jer søde aminoer:) God dag. |
COEberg:Hvad er dine umiddelbare tanker om idéen? Har du bedre idéer til konceptet? Ville du købe et par brugte fodboldstøvler til dit barn?
Jeg ville aldrig købe brugt fodtøj, hverken til mig selv eller til børn.
Fodtøj tager meget hurtigt form af de fødder det bruges af.
Jeg kan godt se fristelsen med de priser der er på fodboldstøvler (hvorfor hedder det støvler, når det faktisk er sko?)