Hej, Situationen kort: En eller anden abekat i København som åbenbart elsker at bestille pakker fra H&M og vente længe med at afhente dem, er åbenbart dårligt til at huske sit telefonnummer, eller har bare fundet det morsomt at indtaste mit. Det resulterer i at efterhånden ca. modtager gennemsnitligt 10-15 SMSer månedligt, med påmindelser om leverancer som kan afhentes i Hvidovre. SMSer som man ikke kan framelde sig, fra et nummer man heller ikke kan blokere da det blot kommer med "PostNord" som afsender. Jeg har henvendt mig til PostNord, men får flg. tilbage: "Jeg beklager meget at der sker denne fejl, men desværre er det ikke noget vi kan styre, da det er modtageren selv, der skriver nummeret ind, når kunden køber noget hos en afsender." Jeg vil jo mene denne forklaring er ganske utilstrækkeligt, for uanset modtagerens fejl, så er det stadig PostNord der sender mig de SMSer - og derfor bør det være deres ansvar at få det stoppet. De vil heller ikke udlevere modtagerinfo, så jeg evt. selv kan henvende mig til vedkommende. Hvad ville I stille op? At de intet kan (eller vil) gøre, synes jeg ikke umiddelbart er utilfredsstillende. Jeg er dog i tvivl om det er direkte ulovligt at de fortsat sender dem trods mine henvendelser, nu hvor det trods alt ikke er direkte salg/markedsføring. På forhånd tak! |
Hvis du har Android/iPhone findes der en app kaldet "Truemessenger" som kan blokere det, det er nok umiddelbart det letteste.
Du kan eventuelt kontakte dit telefonselskab og spørge om ikke de vil blokere det. Har aldrig brugt det, men mener man kunne gøre det online hos CBB - det kræver selvfølgelig at du kender nummeret, og det er ikke altid smart at blokere den slags - nummeret kan blive brugt af andre virksomheder du måske gerne vil modtage henvendelser fra.
Alternativt kan du eskalere indtil de gør noget. Send en email hver gang de sender en SMS, til flere og flere personer højere og højere oppe i hierarkiet hos PostNord. For hver gang de sender en SMS ville jeg sætte endnu afdeling/leder på som CC.