Søger et støberi i Danmark (eller udlandet, hvis nogen kender noget), som kan støbe min øloplukker i messing. Afviser ikke andre metaller, der kan være egnede. Første bestilling ville være på 100 stk., senere flere. Det er en "massiv" øloplukker og vejer ca. 150 gr., meget "simpel" af form. Der skal være et logo på håndtaget. Den skal nok behandles.
Støbning ved jeg intet om! :) Men jeg kan da sagtens 3D-printe en prototype til dig, hvis du ikke allerede har sådan en? Så kan du om ikke andet, danne dig et indtryk af hvordan det vil komme til at se ud?
- Jeg skal ikke have noget for det, hvis du har de rigtige/gode tegninger af det? :)
Ja, det kan godt være. Tak for info. Grunden til at det skulle støbes var, at den skulle gerne være lidt "rå" og ikke behøver at være meget fin, som en medalje eller noget andet:).
Støbning er meget dyrt i opstart, har undersøgt emnet nogle gange efterhånden for kunder.
Opstart på en støbning kan meget nemt løbe op i 50-100.000 kroner selv for et forholdsvist simpelt emne. Derfor er det typisk på større serier (10.000 + antal) at støbning kan betale sig.
Ved produktion på 100-150 stk vil jeg klart anbefale presning i stedet, men forvent dog stadig at værktøjet kommer til at koste en del.
Det er ikke så slemt hvis det er sandstøbning - men det var også i udlandet. Og jo du har ret i, at hvis mængden er 10.000+ så er det "nemmere" og også andre former for støbning kan komme på tale. Opstartsomkostninger bliver ikke så voldsomme.
Er på udkig efter noget i Danmark, for at se om det kan lade sig gøre.
Men måske skal jeg genoverveje presning - kender dog ikke så meget til det.
Hvis du mener støbning er vejen frem, så prøv Nymetal i Nykøbing F, men ring alligevel til Kurt hos Metalpress i Haarby. Jeg vil umiddelbart forvente at du skal op på pænt store serier, før det er billigst at støbe.