Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

15% skat

Side 2 ud af 2 (18 indlæg)
Fra Ringsted
Tilmeldt 25. Apr 06
Indlæg ialt: 383
Skrevet kl. 12:29
Hvor mange stjerner giver du? :

Problemet er at der for staten skal være balance mellem indtægter og udgifter.

Du ønsker at fjerne selskabsskatten og dermed fjerne en del af statens indtægter.

Nu skal staten så gøre én af to ting

1) Sænke udgifter - altså ringere service

2) Hæve indtægterne - altså beskatte et andet sted

Jeg mener blot at den løsning vi har i dag er fair og fleksibel. Så jeg er tilhænger af at virksomheder betaler skat af deres overskud 

 

 

Fra Klostertorvet 6, 2. tv 8000 Århus C
Tilmeldt 31. May 06
Indlæg ialt: 1541
Skrevet kl. 13:30
Hvor mange stjerner giver du? :

Strengt taget er der vel i grunden økonomisk råderum til at fjerne selskabsskatten (eller i hvert fald sænke den ganske meget). Staten har jo et overskud på budgettet på en temmeligt stor to cifret milliardbeløb, så hvis der nu skulle have været ledig arbejdskraft så kan man vel godt argumenterer for at det var en god ide at kigge på selskabsskatten.  Der er dog andre ting som jeg mener kunne være mere væsentligt at kigge på, hvis der var et råderum på arbejdsmarkedet.

 /Peder

Fra Split
Tilmeldt 13. Oct 06
Indlæg ialt: 411
Skrevet kl. 15:22
Hvor mange stjerner giver du? :

det gælder vel om at sænke begge både indkomst skatten og Selskabskatten, hvis difference mellem de to bliver for stor som det f.eks er her i Kroatien hvor marginal omkostning er den sidste krone er 62 øre, og man samtidigt har mulighed som ejer for at få pengene ud af firmaet til en (skatte) omkostning på 15 ører, sker der simpelthen det at en stor del af virksomhederne minimere deres og medarbejdernes"officelle" løn og "afregner" resten når overskudet er udbetalt.

Grunden til det fungere så godt i Irland og Dubai var jo blandt andet at begge disse skatte satser var lave, hvis det kun drejede sig om selskabskatten ville kroatien jo bare piske der ud af, med kun 15% (i visse regioner kan man sågar blive fritage for skat i op til 10 år.)

 

2 mio. besøgende i Wordpress hvor jeg bla. skriver om ferie i Kroatien på 8 sprog

Fra Lyngby
Tilmeldt 26. Mar 05
Indlæg ialt: 9714
Fra  DEMIB HOLDINGS ApS Waimea Digital Skrevet kl. 17:01
Hvor mange stjerner giver du? :

> det gælder vel om at sænke begge både indkomst skatten og Selskabskatten

Næh, det synes jeg slet ikke er målet. Målet er, for mig at se, at skabe en rigtig godt samfund, som de fleste af os er glade for. Og i utallige undersøgelser fremgår det meget tydeligt at netop Danskere - og iøvrigt folk i de andre Nordiske og højtbeskattede lande, er blandt de lykkeligste i verden. Langt det største flertal her er rigtig glade for vores samfund og den grundlæggende velfærdsstruktur vi har. Ikke engang de mest borgerlige partier i Danmark ønsker at nedlægge det.

Man kan altid diskutere kommaer i regnskabet, og man skal naturligvis altid diskutere om skattepengene kan bruges bedre, men snakken om en minimalstat - som er resultatat hvis lavest mulig skat er målet, det finder man heldigvis ikke megen støtte til her til lands.

En af de væsentlig grunde til, at vi ikke har meget større problemer med at skaffe arbejdskraft i Danmark lige nu end vi har er bl.a. at så stor en procentdel af befolkningen har gode muligheder for uddannelse, sundhed, børnepasning osv. Vi har simpelt hen udnyttet de menneskelige resurser rigtig godt.

Jeg hørte en meget fornuftig økonom i radioen forleden dag, der forklarede at når det går rigtig godt økonomisk i samfundet, så kunne vi i princippet godt leve med en form for minimalstat - men når det går ned ad bakke, klarer de lande med en stærk offentlig sektor sig langt bedre end dem uden. Jeg har ikke det totale overblik over verdens lande i den henseende, men det lyder meget fornuftigt og logisk på mig.

Fra Split
Tilmeldt 13. Oct 06
Indlæg ialt: 411
Skrevet kl. 17:31
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Demib,

Jeg havde vist ikke tydeligt nok gjordt opmærksom på at min indlæg var svar på de forgående indlæg, hvor der blev snakket om kun at fjerne / sænke selskabskatten, for at påpege risikoen ved dette, jeg mener ikke at have nævnt noget ønske om at fjerne skatten eller lave en minimalstat, så jeg ved ikke lige hvor du fangede den.

Men selvfølgelig kan/skal skatteniveaut diskuteres, og måske endnu mere hvad der skal beskattes og hvordan, så fordi man snakker om lavere skat på indkomst på løn og lavere selskabskat, så er dette jo ikke ensbetydene med et ønske om en minimal, det kunne jo være at man i stedet så var villig til at betale mere i boligskat.

Og ja selvfølgelig har økonomen ret et en stor offentlig sektor er en for del når det går ned af bakke, da den skaber multiplikator effekt som er med til at holde det generelle niveau i samfundet oppe, det er naturligvis bare trist hvis den offentlige sektor finanseres ved låntagning som så overlades til den næste generation.

 

 

2 mio. besøgende i Wordpress hvor jeg bla. skriver om ferie i Kroatien på 8 sprog

Fra Lyngby
Tilmeldt 26. Mar 05
Indlæg ialt: 9714
Fra  DEMIB HOLDINGS ApS Waimea Digital Skrevet kl. 17:45
Hvor mange stjerner giver du? :

Sorry hvis jeg misforstod dig :)

Der er naturligvis stor forskel på at snakke omfordeling af skatten, og sænkning af skatten. Jeg så bare ikke lige dine forslag til hvor den manglende selskabsskat så skulle hentes fra :)

Hvis man ønsker at sænke skatten væsentligt, så synes jeg ikke det er troværdigt samtidigt at ønske en stærk offentlig sektor og et solidt velfærdssystem som vi kender det i dag. Så vil det uundgåeligt føre til en mere minimal stat end vi kender det nu. Og selv Venstre, hvis formand jo var forfatter til en bog for mange år siden netop med titlen "minimalstat", er jo gået bort fra den tanke. Han vil gerne have nogle justeringer, og det synes jeg da som sagt altid man kan diskuttere, men ikke engang han argumenterer længere for en væsentlig nedsættelse af den samlede skat.

En radikal omlægning af skatten - ikke nødvendigvis sænkning, er bestemt en spændende tanke. Det kunne være flad skat, det kunne være 0% virksomhedsskat, og det kunne være øgede boligskatter. Problemet er, at det i praksis er umuligt at forudsige konsekvenserne af så radikale ændringer for alle folk. Og der er ikke mange politikere, der har lyst til at skulle lægge fjæs til avisforsiderne efter sådan en lovændring, med folk der må gå fra hus og hjem fordi omlægningen rammer dem urimeligt hårdt. Og det er altså heller ikke rimeligt. Forstil dig at det var dig selv der blev ramt - at lige den måde din egen økonomi blev ramt på, ville koste dig meget mere end for de fleste andre. Det er ikke fair.

Fra Split
Tilmeldt 13. Oct 06
Indlæg ialt: 411
Skrevet kl. 18:22
Hvor mange stjerner giver du? :

NOP Yes

Jeg giver det ret i at det er på ingen måde nemt at lave ændringer at skattesystem, og som polikker må det være det yderst ubehageligt, da man med stor sandsynlighed, ikke vil kunne undgå at hvis procentdel stilles dårligere ved en omlægning/ændring, og det er jo netop historien om disse få som havner på forsiden af aviserne, og ikke historien om de hundretusinde som har en fordel ud af omlægningen/ændring.  

Jeg deler absolut dit synspunkt at det ikke er fair hvis der er nogle som kommer i klemme ved en ændring, man man kunne i den forbindelse naturligvis argumentere, at det nuværende system er unfair da nogle må knokle et helt år for 300.000 brutto, hvilket knap nok rækker til dagen og vejen, mens andre kan stoppe flere million i lommen skattefrit fra bolighandler.

I det tilfælde er del vel et spørgsmål hvad man subjektivt betragter som værende fair.

Men summa sumarum - Skat og Skattepolitik er meget kompliceret emne, så det er godt man ikke sidder på Christiansborg og skal tage stilling til det Big Smile

2 mio. besøgende i Wordpress hvor jeg bla. skriver om ferie i Kroatien på 8 sprog

Fra Farum
Tilmeldt 19. Jan 06
Indlæg ialt: 5951
Skrevet kl. 09:24
Hvor mange stjerner giver du? :

PB Marketing ApS / Peter Bjarnarson:

Men jeg må samtidig understrege at jeg syntes det er direkte "kvalmt" når man læser indlæg her på amino fra folk, der bor og arbejder i DK og så vil etablere engelske selskaber eller lign. med det ene formål at betale mindre i skat. De folk vil gerne have de serviceydelser den danske stat levere og kunne bruge den danske infrastruktur til at drive forretningen, men syntes sjovt nok at de skal betale skat i et andet land.

 

 

Faktum er da også at disse "selskabskonstruktioner" ofte slet ikke er holdbare, fordi aktiviteten udøves fra Danmark. Jeg har faktisk talt med nogle af dem (som overvejer noget lignende) og dette kommer desværre bag på de fleste af dem. Samtidig kommer det bag på dem, at det jo egentlig er underordnet om de kan få et selskab med udenlandsk beskatning, når beskatningen af dem sker her. Den danske selskabsskat skiller sig nemlig ikke markant ud fra øvrige landes, når vi bortser fra Gibraltar m.v. Samtidig må man jo spørge sig selv om hvordan ens kunder vil have det med at blive fakturereret fra et selskab på Gibraltar. 

Forudsætningen for at man kan opnå det de ønsker er at man som person ikke bor i Danmark, og ikke opererer med virksomhed i Danmark. 

Jeg kan godt følge Kjelds 0-selskabsskat synspunkt, men personligt så jeg mere i ide i at afskaffe avanceskatten på aktier for selskaber, og derved også 3 års grænsen. Det ville gøre det mindre besværligt og omstændigt at omstrukturere ejerstrukturer m.v.   

Det er muligt at de større selskaber forstår at kringle tingene men det er ikke det som gør at mange af dem ikke betaler selsskabsskat (og det er heller ikke rigtigt. Når nogle af dem ikke betaler skat skyldes det store investeringer og pengebindinger i afskrivningsberettigede ejendomme m.v.  Der kan også være tale om at man har nogle underskudsgivende datterselskaber. Ingen af disse ting giver vel anledning til moralske skrupler.

Sidst men ikke mindst kan det skyldes at man kanaliserer indkomsten til beskatning i udlandet via for høje afregningspriser internt i koncernen men der har de danske skattemyndigheder mulighed for at korrigere forholdene og gør det også.    

Skattekonsulenterne.dk Rådgivning til revisorer og advokater   Bent Zimmermann

 

Side 2 ud af 2 (18 indlæg)