Hvis de reelt fakturerer slutbrugerne, jamen så vil jeg ikke afvise du har ret.
Jeg er flittig bruger af Fiverr. Alle de faktura jeg har modtaget har været fra Fiverr. Som kunde har jeg som oftest ingen ide om hvem der er den egentlige leverandør af ydelsen. Reklamationer og eventuelle godtgørelser er altid kommet direkte gennem Fiverr. Selv er jeg ikke i tvivl om at et koncept som Fiverr vil være omfattet af momslovens § 4 stk. 4, jf. tidligere.
Jeg bøjer mig i støvet ;)
Mit kendskab til Fiverr har været baseret på en formodning og ikke fakta.
Så vi er helt enige om, at en fuldstændig kopi af Fiverr's koncept i DK vil medføre momspligt hos trådsstarters hjemmeside/virksomhed.
Jeg kan desvære ikke linke til afgørelsen (bindende svar fra 2011 som skat henviser til i JV) Men der svares der på hvordan moms fungerer for såkaldte "deal-sites". Hele processen i momsmæssig henseende er meget lig hvad fiverr går ud på. Og der er konklusionerne ret entydige, man kan sagtens afregne for en ydelse eller vare uden at være den der er momspligtig.
Nu ved jeg ikke om det er den samme sag som du henviser til. Men den eneste som jeg umiddelbart erindrer har været prøvet i LSR her i 2016 (LSR2016-13-0067065) Den udspringer af et bindende svar fra 2016.
Forskellen i den sag er markant anderledes end hvordan en handel foregår på Fiverr. PÅ den danske dealsite får du en værdi kupon, som du efterfølgende indløser hos en samarbejdspartner til dealsites. I forbindelse med leveringen får du en faktura for din betaling. Hvis det er ovenstående sag du henviser til - ja så er den ikke sammenlignelig.
Den jeg tænkte på var skm.2011.354.sr, men konklusionerne er mere eller mindre identiske med den din henvisning.
Jeg er helt enig i at det ikke kan sammenlignes på de faktiske forhold.
Men jeg vil nu stadig opfordre trådstarter til at kigge den vej og bruge de 2 afgørelser til inspiration, og ikke kopiere Fiverr i sin helhed. Nu ved jeg ikke hvor Fiverr har hjemme, i hverken moms- eller skattemæssigt henseende eller rent aftale/køberetlig.
Men med tanke på danske forhold vil jeg personligt til hver en tid råde trådstarter til at "sælge/udbyde" ydelserne på samme hvis som værdikuponer. Dette ud fra begrundelsen om at slippe for momspligtig på alle salg der bliver formidlet herunder også faktureringspligten, slippe for indberetningspligt i medfør af skattekontrolloven på honorarer, samt (nok det vigtigste af alt) ikke at blive direkte ansvarlig for alle køberetlige mangler der leveres af de enkelte underudbydere.