Hej allesammen De konkrete spørgsmål jeg har lige nu, handler om udvikling og priser på app udvikling. - to separate databaser, og den ene skal have en betalingsdel tilknyttet. Dvs. at den ene database skal betale for visse (max 2) tjenester i app’en, mens den anden del af databasen ikke skal betale. At den skal virke til begge platforme, Android og iOS, er utroligt vigtigt. |
Hej Rubella
Velkommen til Amino!
Det er svært at svare på hvad sådan et setup ville koste. Det vil afhænge af hvor ambitiøs du er; vil du bare lave et hurtigt proof-of-concept eller vil du gå all-in? Der er en masse detaljer som du skal tage stilling til, som vil afgøre hvor dyrt det vil blive.
Du vil naturligvis kunne lære at programmere det selv, især hvis du har erfaring anden programmering. Hvis du ingen erfaring har, så vil det nok tage nogle år at lære det som der skal til.
For at give dit et overblik kan vi prøve at dele det lidt op:
1. Mock-ups/wireframes: For at konkretisere funktioner og design bør du starte med at skitsere de vigtigste sider/views i App'en og websitet. Det skal du nok afsætte 2-8 uger til.
2. Design af både app (iOS og Android) samt website. Her skal du nok afsætte 1-6 md. eller kr. 30.000 - 150.000. Hvis du selv vil kaste dig ud i dette, så tag et kig på Sketch.
3. Backend og website: Du har brug for et sted at lagre al data og ligger diverse forretningslogik. Det er normalt at have dette liggende sammen med dit website men der er også andre muligheder. Med traditionelt setup ville du have en server (eller cloud) med en database som indeholde al data og opætte et API som din app kan snakke sammen med. I samme setup vil du kunne placere dit website. Der findes en række frameworks som du vil kunne basere dette på: Ruby on Rails (min favorit), Node.js, Laravel, ASP.Net og mange flere.
Alternativt skal du kigge på sådan noget som Googles Firebase, hvor du nemt kan komme i gang med en simpel backend.
Du skal nok afsætte 3 md. - 2 år eller kr. 50.000 - 300.000
5. App
Du kan lave en web-app, hybrid eller native. Google dig lidt frem til forskellene eller læs https://www.nngroup.com/articles/mobile-native-apps
En web-app kan du lave ret billigt og vil bør kunne laves af den samme person som udvikler websitet (du slipper så også for at lave et API). Med Ruby on Rails vil du fx kunne lave en web-app vha Turbolinks. Dette vil være den billigst løsning; 1 - 6 md eller kr. 40.000 - 200.000
Ønsker du at gøre det native, så skal du udvikle 2 særskilte Apps, en til iOS og en til Android. Du skal nok have 2 forskellige personer til at gøre dette (ud over den du har til at lave dit web/backend). Det vil være den dyreste løsning; 6 md - 3 år eller kr. 100.000 - 600.000
Hvis du ønsker en mellemting så kig evt på React Native. I Driversnote er vi i gang med at udvikle vores version 2 af vores app i React Native og er meget tilfredse med de muligheder det giver os. Tag evt. med til et meetup på onsdag. React Native er udviklet i JavaScript, så du kan med fordel også bygge din backend og website i JavaScript med fx Node.js og React.js, således at de samme personer kan arbejde på både app og web (eller således at du selv kun skal arbejde i ét sprog). Det vil nok tage 3 md - 1,5 år eller kr. 60.000 - 400.000.
Med andre ord; du har mulighed for at gribe projektet an på rigtig mange forskellige måder; men det kommer til at koste en del tid og/eller penge, så jeg vil anbefale dig at:
- Grundigt få valideret din idé (hos andre end familie og venner!).
- Skær ideen helt ind til benet og fokuser kun på at udvikle det absolut vigtigste. Lancer et MVP og få ideen valideret i markedet. Læs Getting Real; det tager ikke mere end et par timer at læse, og den har rigtig mange pointer som jeg tænker vil være værdifulde for dig.
- Skab dig et netværk af mennesker som kan hjælpe dig på vej. Kig evt. efter en partner? Der er enormt mange events i København, kig på/følg cphftw, Founders House, Rainmaking Loft etc.
Håber ovenstående kan bruges. Held og lykke med projektet :)