Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Stabil billig webhost med skalerbare muligheder

Side 1 ud af 1 (7 indlæg)
  • 1
Fra Greve
Tilmeldt 21. Aug 08
Indlæg ialt: 21
Skrevet kl. 15:35
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Amino,

Vi har hos FitnessBoksen.dk oplevet en del nedetid og forstyrrelser hos vores webhost på det seneste og søger en løsning som både er nem at gå til og kan skaleres i takt med vi vokser. Eftersom vi kun sælger til danske kunder, er det naturligvis et must at vi bruger en server der er hostet i Danmark.

Jeg forestiller mig, at vi skal bruge en dedikeret server i første omgang i et selskab som samtidig har plads til evt. Cloud hosting efterfølgende.


Har i nogen forslag?

Fra København
Tilmeldt 5. Dec 14
Indlæg ialt: 52
Fra  proudwing ApS Skrevet kl. 15:47
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej,

Du er velkommen til at tage et kig hos os
https://www.proudwing.com/da/

Vi sælger kun professionel hosting fra A-Z.
Vi har både almindelig shared hosting, cloud hosting samt dedikerede servere.

Du kan stille og roligt skalere efter behov.
Al vores services er danske. Dansk hosting med danske servere.

Mvh
Andreas

Tilmeldt 17. Jul 12
Indlæg ialt: 2177
Fra  Hosting4Real Skrevet kl. 15:52
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 3 person

DNE:

er det naturligvis et must at vi bruger en server der er hostet i Danmark.

Egentligt ikke - i kan fint hoste i de fleste Europæiske lande - hvor i stadig har fantastisk hastighed - samtidig med det kan i spare rigtig mange penge ved at hoste i lande rundt om danmark.

DNE:

Jeg forestiller mig, at vi skal bruge en dedikeret server i første omgang i et selskab som samtidig har plads til evt. Cloud hosting efterfølgende.

En dedikeret server kan være utroligt overkill - hvad er det i jeres beregninger der gør at i mener i har brug for en dedikeret server? Eller har i bare suttet på fingeren og stukket den op i luften for at se hvad vej det blæser?

Kigger man på jeres hjemmeside kan i lave utrolig mange optimeringer for en bedre hastighed og belaste systemerne langt mindre - det er et godt sted at starte.

Ingen grund til at smide mange tusinde kroner hver måned (som du hurtigt kommer til at betale for en dedikeret server i Danmark), hvis problemet er relativt simpelt, eller hvis i egentligt kan leve med en (skalerbar-ish) løsning som egentligt passer jeres behov bedre.

Hosting4Real - High performance webhoteller.

Fra Greve
Tilmeldt 21. Aug 08
Indlæg ialt: 21
Skrevet kl. 21:20
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Lucas.

Tak for dit svar.

Jeg har selv haft tankerne omkring det måske er overkill, så det er fint at få bekræftet. Det er baseret på hovedsageligt raseri over at vores webhost fungerer så elendigt, at siden har været nede en del gange. Og så naturligvis vores vækstprognoser, som kan være meget eksplosiv pludselig. Derfor vil vi gerne være et sted hvor det ret nemt kan justeres til uden problemer.

Hvor stor en forskel vil du tro der er i responstid, ved at vælge en dansk host ift. en i nabolandende? Har du nogen forslag til en løsning? Har hørt f.eks. om HTTP2 support, som skulle være stærkt.

Tilmeldt 29. Oct 16
Indlæg ialt: 125
Skrevet kl. 09:41
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej DNE,

Jeg kender ikke til din pengepung og har heller ikke kigget det helt vilde på dit websted men når der søges noget skalerbart og noget hvor du virkelig kan vokse så vil jeg mene at dine valgmuligheder er kraftig begrænset. Bevares der findes mange fine hostingtilbud og også med DK-location men det er lidt "last year". Du har sikkert allerede hørt om bl.a. Google Cloud Platform (GCP), AWS, Kyup, Digital Ocean, Vultr, Linode mv.

Alle har de det til fælles, at det er vejen at gå i 2017 og fremover. Nerd-info: Stor respekt til mindre hosting virksomheder men det er en verden til forskel. Her kan du justere alt op individuelt i forhold til dit behov. Dvs mangler du RAM-power er det bare at tilkøbe mere og that´s it. Er du ikke meget for en terminal kan du prøve at kigge på Cloudways eller ServerPilot til "håndteringen".

Cloudways kan du f.eks. nemt koble sammen med GCP og glemme alt det tekniske med one-click setup af bl.a. wordpress, magento og prestashop. ServerPilot kan du i øvrigt kun bruge til DigitalOcean. Nemmere bliver Cloud Hosting ikke og så kan du selv vælge om du er til php 7, mariadb, HTTP/2, varnish osv. Er du usikker på dit behov eller forventer du besøgs peaks uden du selv vil holde øje skal du helt sikkert kigge på Kyup (SiteGround står bag) da de har auto scaling. Dvs at din container selv kan justere op og ned hvad den har behov for. Dvs understøtter dit valgte setup ikke nok besøgende tilpasser Kyup sig automatisk med de nødvendige specs. Det samme gør sig gældende hvis du eksempelvis mangler disk plads til dine billederne af "mad i plastik".

Linode vil jeg personligt holde mig fra - dårlige erfaringer men her vil en del sikkert kunne sige en masse positivt.

Bemærk at disse løsninger nok vil koste lidt mere end så meget andet men så slipper du for de fleste begrænsinger du finder andre steder. Alternativ kan du hoste fra hjemmet (faktisk fra alm. hjemmme båndbredde) og så benytte eksempelvis GCP i front til at tage det load der kommer. Lidt geeky men sig til hvis du du vil have en nginx.vhost der gør det utrolig nemt. Mange vil sige hov-stop til dette men virker upåklageligt uden nedetid.

Bliver det bøvlet så findes der en række ok fiverr gigs til $15 hvor alt kan blive opsat hvor man så kan smide $10 efter behov når noget skal opdateres. Sikkerhedsmæssigt kan det ikke anbefales men har virket fint de gange jeg har været doven og noget skidt har endnu ikke sneget sig ind. Når´ja, flere af dem tilbyder også bl.a. wordpress one-click hvor du selv kan vælge mellem LAMP eller LEMP stack. Håber alt herover giver mening og beklager jeg springer lidt frem og tilbage.

Vh Ron.

Se min IT-blog her med en masse fedt. IT-support

Tilmeldt 17. Jul 12
Indlæg ialt: 2177
Fra  Hosting4Real Skrevet kl. 11:48
Hvor mange stjerner giver du? :

DNE:

Derfor vil vi gerne være et sted hvor det ret nemt kan justeres til uden problemer.

Hvis der skal kunne justeres nemt, vil en dedikeret server netop ikke være hvad i skal gå efter, fordi hardware opgraderinger er ikke bare noget man laver på 2 minutter - men hvad i reelt har brug for, kommer meget meget an på jeres trafik, mængde besøgende, og generelt set hvor krævende jeres side / applikation er.

DNE:

Hvor stor en forskel vil du tro der er i responstid, ved at vælge en dansk host ift. en i nabolandende? Har du nogen forslag til en løsning? Har hørt f.eks. om HTTP2 support, som skulle være stærkt.

Teknisk set, kan du nå en række danske netværk med samme hastighed, som hvis du havde hosted løsningen i Danmark - det kommer an på en række peering muligheder, samt hvor mange "hop" du har til de forskellige ting - vi har f.eks servere der står i frankrig, og kan nå københavn på 18 millisekunder - og du kan have samme response intern i danmark (og endda højere til tider) - så selv hvis latency er 5-20% højere i gennemsnit ved at være i udlandet (hvilket er få millisekunder i sidste ende), så kan du oftest vinde det ind på andre måder.
Hosting i danmark (co-location, connectivity, samt dedikeret servere) er ufattelig dyrt i forhold til Tyskland, holland, frankrig og england f.eks - oftest så dyrt at du kan få langt bedre hardware (hvilket kan spare dig for de millisekunder) for samme mængde penge (eller mindre).
Det betyder selvfølgelig ikke at danske udbydere er skod - men kigger man på det, er omkostningen høj sammenlignet med lande udenom.
Som nævnt tidligere, har vi f.eks, servere i udlandet, men kigger man på prisen af vores produkter, kontra nogle af de danske i samme prisklasse, har vi en række eksempler på hurtigere sider (for danskere) end den danske udbyder med servere i danmark. Hovedsagligt fordi vi kan få hardware, og generelt gode forbindelser til det meste af Europa end man kan i Danmark, netop fordi omkostningen i Danmark er det højere.
Så du kan være positivt overrasket over hastigheden - selv ved at flytte det ud af landet.
Ang. HTTP2 support, så ja - såfremt applikationen er bygget ud fra det, så kan http2 være godt - det er bygget ud fra at man ikke skal have de dårlige ting fra http 1.0 og 1.1 - så sådan noget som sammensætning af filer, eller domain sharding er nærmest et no-go i http2 da det faktisk vil skade din hastighed mere.
Det vigtigste er, hvis i vil bruge http2 er egentligt for billeder, webfonts, css og javascript - så statiske filer, at blive leveret over http2 - det er der det generelle "problem" med hastigheden kommer ind for mange ting - og det kan i opnå ved at bruge et CDN som supportere http2 (de fleste gør).
Men i sidste ende, alt ting kommer meget an på dit behov, om du kan spare noget ved at flytte det ud eller ej - oftest kan du, men nogle har det selvfølgelig bedst med at have alt i det 'lille' danmark.
Og for gudsskyld, ikke lyt til Ron om at hoste dine ting hjemme - det er det dummeste du kan gøre :-) Lad vær med at brug private forbindelser, eller endda erhverv uden redundans - det bider dig i numsen før eller siden - enten fordi at der ingen SLA'er er, eller fordi udbyderen ikke tager tekniske problemer så seriøst som et datacenter ville gøre.

Hosting4Real - High performance webhoteller.

Fra Aarhus
Tilmeldt 9. Mar 10
Indlæg ialt: 695
Skrevet kl. 14:02
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej DNE

Der er kommet et par gode forslag, men jeg vil også byde ind med vores fra Cloud.dk. Vi har to produkter, som kan være interessante for dig:

1) Public Cloud - https://cloud.dk/da/compute/public-cloud. Opret Cloud Servere og skalér CPU, Ram, disk mv. efter behov. Forbrugsbaseret timeafregning - altså meget fleksibelt og skalérbart. Vi kan levere både Linux og Windows servere.

2) Cloud.dk Management - https://cloud.dk/da/service/management. Vores driftsteknikere opsætter, drifter, overvåger & vedligeholder en eller flere Cloud Servere i vores Public Cloud, som er konfigureret til jeres behov. I får en fast kontaktperson og account manager, samt direkte adgang til vores driftsteknikere ifm. opsætning, konfiguration, vedligeholdelse mv.. 

Al vores hosting er fra eget danske datacenter og baseret på ren SSD storage. 

Vi har rigtig gode erfaringer med at løse sager som din, hvor I har haft noget billig out-of-the-box hosting, men nu er vokset langt udover det behov. Fx har vi hjulpet en række større webshops med at skalere op til- og under Black Friday, hvor de oplevede 10 x så mange besøgende og omsætning, som normalt. Oppetid og stabilitet er nøgleordene. Og det er netop det, vi kan med Cloud.dk Management: Lave løsninger, som er tilpasset den enkelte kunde og dennes systemer og behov, og lave dem enormt skalérbare til både langsigtet vækst, men også korte "bursts" som fx Black Friday. 

Hvis det er interessant, kan du kontakte os både via hjemmesiden eller skrive direkte til mig på ace@cloud.dk - så kan vi se, om vi kan hjælpe med en løsning der matcher jeres behov og budget

God lørdag :-)

Vh Anders Eiler

Founder @herodesk.io

 

Herodesk er et simplere og billigere helpdesk system til danske iværksættere og webshops.

Side 1 ud af 1 (7 indlæg)