Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Hvor bør mit fokus være?

Side 1 ud af 1 (4 indlæg)
  • 1
Fra Århus
Tilmeldt 1. Apr 14
Indlæg ialt: 35
Fra  Helseslik.dk Skrevet kl. 23:44
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Amino.

Jeg er lidt i vildrede. Jeg har haft startet mit første projekt (en webshop som sælger "helse" slik og snacks). Vil vildt gerne holde fokus, men hvor bør mit fokus være?Mit nuværende ståsted er flg.:

- Shoppen er online og jeg vil sige at selve platformen spiller ret godt. Jeg har 100 produkter i sortimentet. SEO'en rykker nogenlunde (skal optimeres lidt).

- Produkterne er udelukkende lagt ind med priser der er lidt højere end mine konkurrenters, da jeg ikke har nogen leverandør aftaler på plads og egentlig bare ville prøve markedet af.. men kan se at rigtig mange andre sider har success med at sælge snacks, så måske det er dumt at prøve markedet af først?

- Jeg er begyndt at outreache til linkbuilding og har gæste-blogget på en vegansk blog der har 2000 organiske besøg dagligt, så det er en udemærket start. Jeg har også et par historier i ærmet som kunne være interessante for andre mindre medier, men der ligger meget tid i at skrive de her lange indlæg som gerne skal sidde lige i skabet.

Men hvor bør mit fokus i virkeligheden være?

1. Markedføring? jeg synes ikke det giver mening at markedsføre og betale 50-100 kroner for en kunde der giver mig en nulindkomst på det produktmæssige køb også.

2. Linkbuilding? jeg føler det giver udemærket mening her og nu, det er bare en enorm lang process og hvor længe bør jeg blive ved? til jeg har 10 stærke links, hvis jeg antager at jeg lige har fået mit første stærke link?

3. Leverandøraftaler? det vil gøre at jeg kan være konkurrencedygtig på prisen, men jeg er bange for at brænde inde med en masse produkter og en udløbsdato der tikker. Hvor meget forventer en fødevare-leverandør i min branche typisk at man køber for, for at give en god pris? tænker at et first step kunne være at kontakte EASIS, udvalget er stort og vil passe godt ind i mit sortiment. Jeg vil kunne spare fragtomkostninger da jeg kan afhente produkterne fysisk.

4. Branding? bør jeg forsøge at brande mig selv på diverse sociale medier og hvilke bør jeg begrænse mig til? hører til; hold nu fokus, du skal ikke være alle steder. I mit tilfælde vil Facebook være et must, men hvad med Instagram? nogen der oplever at instagram er ligeså effektivt at være på som Facebook ifht. interaktioner? twitter, youtube er udelukket. Google+ vil blot blive opdateret med nye blog indlæg.

Jeg oplever desværre også rigtig tit at tvivle på mit projekt og overveje om man bør gå over i slankeprodukter i stedet, da jeg har en fornemmelse af at det er et mere "desperat" kunde segment, hvor mit kunde segment her er "nice to have til hygge". I sidste ende kan jeg bedre relatere til slanke produkter, da jeg selv har været igennem alt det der med at smide halvdelen af min kropsvægt. Den næste dag tænker jeg på at begynde at sælge plakater fordi man læser mange success historier om folk der sælger plakater for tiden og fordi avancen kontra udgifterne er ret så gode. Som sagt, har enormt svært ved at vælge fokus. Hvad ville i gøre i mit sted?

Fra Ringsted
Tilmeldt 22. Oct 11
Indlæg ialt: 265
Skrevet kl. 01:12
Hvor mange stjerner giver du? :

Jonas Moltke Sørensen:
Shoppen er online og jeg vil sige at selve platformen spiller ret godt

Ovenstående citat fortæller mig, at en eller flere af følgende passer på din shop:

  • den har mange besøgende
  • den har høje konverteringsrater
  • du har mange kunder

På baggrund af dette ville jeg i dit tilfælde fokusere på mere trafik her og nu for at bygge videre på succesen.

Jonas Moltke Sørensen:
jeg synes ikke det giver mening at markedsføre og betale 50-100 kroner for en kunde der giver mig en nulindkomst på det produktmæssige køb også

Hvis dine salg i gennemsnit går i nul på grund af for små ordre eller for lave margins er det oplagt at forsøge markedsføring, der har lavere omkostninger. Da dit produkt passer rigtig godt til sundhed/sund kost/fitness og lignende segmenter, ville jeg forsøge at skabe kontakt til bloggere indenfor disse eller lignende nicher. Du kan evt. starte ud med bloggere med et lavt antal følgere, idet du kan forhandle dig til billigere aftaler. Et eksempel kunne være at give bloggeren en eller flere gratis produkter, og samtidig lade bloggeren sælge dine produkter, hvor de holder profitten. Dvs. du i princippet sælger med 0 indtjening, men du får forhåbentlig en liste med nye kundeemner, som du så kan tjene på vha. mersalg. Hvis dine priser tillader det, kan du evt. lade bloggeren tilbyde et specielt tilbud i en kort periode til sine følgere for at skabe ekstra salg.

En måde du også hurtigt kan få en masse nye leads er ved at afholde konkurrencer. Du kan med fordel udlodde nogle af dine produkter, da dine leads så højst sandsynligt vil være langt mere interessante, i forhold til hvis du udlodder en biograftur f.eks.

Nu snakker du selv om, at dine nye kunder er dyre og går i 0. Derfor er det oplagt, at du forsøger at skabe mersalg til dine tidligere kunder, og på den måde øger værdien af hver enkel kunde. Det kan du f.eks. gøre med e-mail marketing, hvor du som eksempel kan gøre brug af followup e-mails (efter tilmelding af nyhedsbrev og/eller efter køb), sæsonprægede e-mails og/eller e-mails med specielle tilbud. Da du allerede har en liste af kunder, er det gratis at markedsføre til dem, og da de allerede har købt hos dig, vil konverteringsraten højst sandsynligt være højere, end når du finder nye kunder.

En anden ting som du bør gøre, hvis du ikke allerede gør, er at benytte dig af retargeting. Igen for at øge værdien af dine nuværende kunder og/eller besøgende. Du kan f.eks. gøre det via Facebook, hvor du kan markedsføre mod dine besøgende, besøgende der har lagt varer i kurven uden at købe og evt. besøgende der har været inde på bestemte produkter/kategorier. Jo mere præcis din markedsføring er - jo højere er konverteringen som udgangspunkt. Udover Facebook kan du også overveje display-annoncer.

Du ved det sikkert, men når du siger, at en kunde koster f.eks. 50-100 kroner, så husk på at dette tal skal holdes op imod din CLV (customer lifetime value) og ikke den ordre, som kunden i første omgang foretager. Dvs. selvom det går i 0 efter én ordre, så har du muligheden for at sælge til dem igen og igen og dermed profitere på dem. Og så længe CAC (Customer acquisition cost) er lavere end din CLV, så er du på rette spor, og så gælder det egentlig bare om at skalere op.

Fra 3210 Vejby
Tilmeldt 2. Mar 11
Indlæg ialt: 46444
Fra  John Hannover Skrevet kl. 01:28
Hvor mange stjerner giver du? :

først og fremmest kommer du ingen vegne med at have en konstant tanke om du skal sælge slankeprodukter i stedet for det du gør - eller plakater som giver indtægt - Whats next - caps and hoodies - ure - vodka?

Du er nødt til at finde fokus i form af varen og branchen som det første Hvorfor vælger du som du gør. Du må vel have valgt fordi du har et formål, Se at gå det igennem helt til bunds https://johnhannover.blogspot.dk/2017/07/en-lille-opsang-fra-de-kolde-lande.html , og kommer du frem til det er forkert - så stop - men drop alle tanker om at der nok er grønnere græs i plakater eller slanke ting osv

vh John Hannover

6 stærke Ivæksætterbøger - e-bøger/paperbacks - letlæste I LINK HER 
Intro til regnskab - og Fradrag - e-bøger letlæste I LINK HER

Min gratis blog www.johnhannover.com 

Fra Århus
Tilmeldt 1. Apr 14
Indlæg ialt: 35
Fra  Helseslik.dk Skrevet kl. 07:32
Hvor mange stjerner giver du? :

Martin Laugesen:
Ovenstående citat fortæller mig, at en eller flere af følgende passer på din shop:

  • den har mange besøgende
  • den har høje konverteringsrater
  • du har mange kunder

Jeg kan desværre ikke prale af nogen af delene. Hvad jeg mente med "platformen spiller ret godt" var egentlig at jeg er kommet ud over de værste børne fejl og ny synes at den tekniske platform har et godt potentiale. Mine besøg er få, hvorfor de resterende parametre du nævner også er enten ikke eksisterende eller få.

Martin Laugesen:
vis dine salg i gennemsnit går i nul på grund af for små ordre eller for lave margins er det oplagt at forsøge markedsføring,
 

Mine salg går i gennemsnit i minus fordi jeg bruger markedsførings penge på at markedsføre produkter der har en gns. bruttoavance på 11% (før emballage, forsendelse, markedsføring mv.). Så af hvad jeg kan tyde ud fra jeres svar bør jeg jo nok gøre en investering i at få nogle varepartier hjem på lager, så jeg kan være konkurrencedygtig på pris, samtidig med at jeg rent faktisk kan få noget ud af det, eller at de i det mindste går i nul.

Side 1 ud af 1 (4 indlæg)