Hej Alle, Jeg er igang med udvikling af en flydende solcelleplatform som skal producere brint og ilt. Platformen skal ligge i vandet og enten være forankret, eller eventuelt flyde lidt rundt. Ilten bobles op nogle meter under havoverfladen - og afsætter dermed en del ilt til vandet for at reducere iltsvind. Brinten gemmes, eller sendes ind til land via en fleksibel slange under lavt tryk, og lagres i naturgasnettet hvor det blandes med naturgas. Platformen kan skræddersyes i alle størrelser. Jeg tænker at man kunne lave et pilotforsøg med evt DONG eller Energinet såfremt de kunne se potentialet. Jeg overvejet at færdiggøre en 3D CAD model med forretningskoncept og behov for likviditet - men har nok brug for hjælp til det kemiske, jura og evt investorer. Er der nogle der synes det lyder realistisk? Jeg er selv maskiningeniør fra DTU. |
Som jeg læser det, er det en realativt simpel konstruktion hvor du benytter energien fra solcellen til at spalte havvandet i brint og ilt ?
Problemet idag er jo netop energilagringen. Vi producerer idag vindmøllestrøm, hvor vi forærer store mængder gratis energi til Tyskland fordi vi ikke kan lagre energien. Som jeg forstår dig er din energilagringside at blande brinten med naturgassen. Brint er en meget ren og effektiv energi, men problemet er at den kun kan lagres "rent" under stort tryk med de kendte kommercielle teknologier.
Ideen står og falder med hvad pris du kan producere brinten til og hvad pris DONG m.fl vil give for brinten, det regnestykke bliver du nødt til at sætte op først.
Det er store drenge du er oppe imod, Dong m.fl. som spiller det politiske spil, om de vil give din ide en fair chance er svær at forudse.
Din ide bygger på kendt teknologi, det kan være en fordel, men det kan også være en bagdel da ideen er nem at efterligne og den vil være svær at patentsikre.
Lidt hurtige input til din gode ide