Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Hvordan finder man den rigtige sælger?

Side 1 ud af 1 (3 indlæg)
  • 1
Tilmeldt 11. Jun 09
Indlæg ialt: 14
Skrevet kl. 13:07
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej

Vi er et lille team af ux-designere, der er ved at starte op som selvstændige designkonsulenter. En af vores store forhindringer - sikkert de flestes store forhindring - er at finde potentielle kunder. Vi overvejer derfor at outsource den del af virksomheden til en dygtig og erfaren sælger for at komme hurtigere i gang med det, vi faktisk kan finde ud af, nemlig design. Sælgeren skal kunne finde og opsøge kunder med henblik på at sælge vores services, der generelt dækker over brugerresearch og brugercentreret design af digitale produkter (websites, apps o.l.)

Jeg vil derfor gerne høre jeres erfaringer med den slags (både fra sælgere og virksomheder der har gjort brug af sælgere)

1. Er det muligt at finde dygtige sælgere, der vil arbejde for enten a) en procentdel af en opgaves pris. b) en no cure no pay-model, eller lignende modeller?

2. Jeg har læst andre steder, at nogle sælgere tager et opstartsgebyr for at sætte sig ind i en ny opgaves detaljer. Dette afhænger sikkert af sværhedsgraden, men er der nogen der kan give et estimat på sådan et opstartsgebyr?

3. Vi lægger ikke selv inde med en kundedatabase. Forventes det af en freelance sælger, eller indgår det som en del af det opsøgende arbejde for sælgeren at finde virksomheder, der kunne være potentielle kunder?

4. Jeg antager desuden, at det er sværere at sælge en service som ux-design, end f.eks. at sælge kontorartikler, da der her skal argumenteres for hvordan et nyt design f.eks. kan booste en virksomheds konverteringsrate eller kundefastholdelse. Vi er derfor meget interesseret i at finde sælgere, der har mere specifik erfaring på dette område. Og hvor finder man lige en sælger, der passer til så specifikt et ønske?

Er du selv sælger og passer på opgaven, er du meget velkommen til at smide en kommentar, men vi vil forfærdeligt gerne høre andres erfaringer også.

Hilsen Jonas

Fra Randers
Tilmeldt 13. Sep 17
Indlæg ialt: 20
Skrevet kl. 13:40
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej, 

Men det kunne måske være at I skulle prøve at slå det op på LinkedIn, lave et opslag derinde også se om ikke det kan give noget. Det kan hurtigt sprede sig, hvis I rammer plet i jeres opslag. 

1. Men i forhold til hvordan I skal afregne, tænker jeg at det er noget som I skal afklare med den enkelte person, hvilken form han eller hun selv synes er rimelig. 

2. Det kender jeg ikke rigtig noget til, da jeg er fast ansat og ikke ansat på timebasis eller noget. 

3. Det kan I igen afklare med den enkelte person. I kunne måske starte med at finde nogle firmaer som I har lavet noget til før også kigge lidt på den branche eller se hvilke firmaer der er i det område, som I befinder jer i. 

4. Jeg kan sagtens sætte mig ind i jeres udfordringer. Jeg er lige nu selv sælger for en IT virksomhed hvor vi ikke sælger et produkt, men en skræddersyet løsning. Men hvis han eller hun får en grundig oplæring i tingene, kan det godt lade sig gøre. 

Har I en hjemmeside hvor man kan se hvad I laver? 

Tilmeldt 24. Oct 17
Indlæg ialt: 30
Skrevet kl. 14:48
Hvor mange stjerner giver du? :

Man kan jo finde alle typer af sælgere, hvis man til byder den rigtige provision.

Der findes også salgsbureauer, hvor du kun betaler fro de resultater de leverer.

Find dit næste selskabslokale på https://www.selskabslokaler.dk

Side 1 ud af 1 (3 indlæg)