Jeg sidder med et regnskab hvor der er en fejl i balancen som jeg håber at kunne få lidt hjælp til. Jeg har for nyligt købt en lejlighed som jeg lejer ud, i forbindelse dermed besluttede jeg at få en revisor til at sætte regnskabet op så det blev gjort ordentligt fra starten (VSO).
Problemet er at realkreditlånet som er oprettet under passiver er mindre end lånet reelt er.
Det virker som om at revisoren har taget udgangspunkt i transaktionerne som de stod i netbanken på kontoen som blev brugt til at købe lejligheden. Revisoren har taget de lån som blev udbetalt på kontoen og derfra overført til sælger. På den måde så er lejligheden notreret som et aktiv til samme beløb som lånene.
Udfordringen heri er bare at grundet kurs forskel så er lånet større end det beløb der blev udbetalt og balancen giver ikke et retvisende billede af gælden.
Er der nogen der har et godt råd til hvorledes man retter fejlen? Derudover så bringer det også spørgsmålet op hvordan bogføre man lejligheden som aktiv når prisen og gælden ikke er den samme? Aktiver og passiver skal jo matche?
Jeg har naturligvis planer om at kontakte revisoren men vil gerne lige høre nogle kløgtige folk herinde først. Håber at nogen kan komme med et indspark.
det gør det også, men under passiver står realkredit lånet opført med 780.000 fordi det er hvad jeg fik udbetalt. Men det jeg reelt skylder på det er 800.000. Derfor er lånet som det er indført i regnskabet jo ikke retvisende for hvor meget der reelt skyldes.
De 800.000 er den oprindelige værdi af lånet til kurs 100, jeg fik så omkring 780k udbetalt. Hvis jeg vil indfri lånet nu, er det lidt over 790k. De 800k er jo også dem som afdragene over 30 år er afstemt med.