Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Bliver jeg snydt af virksomhed ifm. reklamationssag?

Side 1 ud af 1 (1 indlæg)
  • 1
Fra Aalborg
Tilmeldt 5. Jan 15
Indlæg ialt: 35
Fra  Lopomo.dk Skrevet kl. 09:18
Hvor mange stjerner giver du? :

Jeg har været i dialog med virksomheden, hvor jeg har købt min mobiltelefon for at få oprettet en reklamation, da den begyndte at få ekstremt svært ved at lade. Jeg havde naturligvis selv forsøgt at få snavs o.lign. ud før jeg sendte den, uden nogen bedring overhovedet. Derfor antog jeg, at der var noget mere "hardware-mæssigt" galt, som jeg som almindelig forbruger ikke kunne lave. Fik en ekstern teknikker til at kigge på den, som oplyste, at det krævede en reparation. Det var stadig i reklamationsperioden, så derfor benyttede jeg naturligvis dette i stedet for.

Dagen efter afsendelse fik jeg så besked om, at de allerede havde behandlet og repareret min telefon. Til min store overraskelse, skulle jeg nu betale kr. 390,- for reparationen.

Begrundelsen hos dem ligger i, at fejlen er selvforskyldt. Om jeg er enig eller ej er egentlig ikke så relevant. Det, der undrer mig er, at jeg sender noget ind som en reklamation og vupti! Pludselig ligger der en regning der skal betales, for at jeg kan få mit produkt tilbage.

Jeg har vendt den med en jurist der har (lidt) erfaring med forbrugerklagenævnet der oplyser, at han mener, at for at virksomheden har lov til dette, skal en af følgende scenarier havde foregået forinden:

1: Der skal være en skriftlig, gensidig aftale mellem sælger og køber, hvor jeg giver accept på, at det muligvis kan ende med selv-betaling, hvis værkstedet kommer frem til at skaden eksempelvis er selvforskyldt.

2: Alternativt kan jeg blive ringet op, efter værkstedet for fundet frem til fejlen, for at give mig tilbuddet om at reparere den for selv-betaling, eller jeg kan takke pænt nej.


Han henviste til termet, at der skulle have været lavet en "aftaleindgåelse" på dette, med en accept fra min side.


Forløbet op til, kontaktede jeg sælger omkring jeg ville oprette en reklamation, hvortil jeg fik af vide at de samarbejder med en reparatør, som er en af de eneste Apple-verificerede reparatører i Danmark, som ville sende en pakke med returlabel, så den endte direkte på deres værksted. Jeg modtog pakken, pakkede telefonen og sendte den afsted. Super fint forløb. Men jeg er ALDRIG blevet oplyst om, at jeg eventuelt ville blive opkrævet noget som helst, og blev ikke kontaktet efter fejlfindingen og fået tilbudet om at de skulle reparere den ved egenbetaling, eller ej. Og nej, det står ikke på min oprindelige ordrebekræftelse, gemt væk med småt. Det er altså ingen steder oplyst. Har heller ikke givet dem en mundtlig accept på det (tror nu heller ikke at dette vil være gældende).

Sagens kerne er altså, at jeg har sendt et produkt ind via min reklamationsret, og uden videre blevet opkrævet omkostningerne for reparationen. 

Hvor står jeg? Jeg vil tage direkte kontakt til sælger, skal bare lige se hvor jeg står. Sælger er en stor, populær, general troværdig dansk virksomhed. Har ikke talt med dem endnu, og ikke sikkert de overhovedet kender forløbet. Beskeden med regningen kom direkte fra reparatøren, men vil gerne have paragrafferne i orden, inden jeg kontakter sælger.

Håber nogen kan hjælpe. 

Pft.

Side 1 ud af 1 (1 indlæg)