Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Hvordan prissætter man en butik?

Side 1 ud af 1 (3 indlæg)
  • 1
Tilmeldt 22. Jan 18
Indlæg ialt: 2
Skrevet kl. 11:22
Hvor mange stjerner giver du? :

Jeg er så småt begyndt at overveje et generationsskifte i min butik. Det er en god og sund butik med et godt kundegrundlag på en god placering i en af de større byer. Jeg har en udmærket løn ud af overskuddet og man kan fint leve af en indsats på ca. 40 timer om ugen. Der er 10 deltidsansatte i butikken. De folk jeg har snakket med, siger at goodwill ikke eksisterer mere og at man ikke skal regne med at få andet end varelagerert dækket. Det har jeg lidt svært med at forliges med, da jeg stort set selv har bygget butikken op fra bunden og jeg har ikke lyst til bare at "forære" den væk. 

Hvordan finder man ud af hvad en forretning er værd? Jeg er godt klar over at den ikke er mere værd end køber vil gi' for den. Men hvordan undgår jeg at sætte prisen for højt/for lavt? 

På forhånd tak :) 

Fra 3210 Vejby
Tilmeldt 2. Mar 11
Indlæg ialt: 46432
Fra  John Hannover Skrevet kl. 11:31
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 1 person

Selvfølgeligt eksisterer goodwill - forudsat den er virkelig

Det er klart at hvis hvis du med 40 timers indsats kan leve af dem men IKKE har overskud af betydning, så kan goodwill som sådan være et rundt 0 - da man jo ikke normalt betaler, for at tage en risiko og arbejde i 40 timer for en helt normal løn

Goodwill er derfor i spil, hvis du ud over at kunne leve normalt og godt - har et overskud efter en løn på, lad os sige 300.000 kr

Det skal så sættes i forhold til den evt risiko det giver at have butikken med 10 deltidsansatte og i forhold til udviklingen i omsætning og resultat. Er det med pil opad så tæller det jo positivt og er det noget der er inde i et dyk, negativt

http://johnhannover.blogspot.dk/2016/07/vrdiansttelse-ved-salg-af-et-firma.html siger lidt om det men ellers gå til https://www.saxis.dk/   der kan du få den sat til salg på seriøst vis

v h John H

6 stærke Ivæksætterbøger - e-bøger/paperbacks - letlæste I LINK HER 
Intro til regnskab - og Fradrag - e-bøger letlæste I LINK HER

Min gratis blog www.johnhannover.com 

Tilmeldt 22. Jan 18
Indlæg ialt: 2
Skrevet kl. 12:07
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej John. 

Tusinde tak for svar. Butikken havde i 2016 et overskud på 559.000 før min løn, så der er et overskud. Regnskabet fra 2017 er ikke klar endnu,men det bliver lidt derhen af, måske en anelse mindre. Der er plads til udvidelse af åbningstiderne og man kan også arbejde mere end 40 timer og undvære nogle af de deltidsansatte. Alt i alt synes jeg at forretningen er i positiv udvikling, men man kan selvfølgelig ikke spå om fremtiden. Jeg vil ta' et kig på din blog og Saxis.dk

Venlig hilsen Lise 

Side 1 ud af 1 (3 indlæg)