Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Udlejning af sommerhus

Side 1 ud af 1 (2 indlæg)
  • 1
Tilmeldt 29. Dec 07
Indlæg ialt: 79
Skrevet kl. 23:31
Hvor mange stjerner giver du? :

Jeg kunne ikke finde en kategori der passede bedre.

Jeg har et sommerhus jeg har ejet siden 99 og hvor jeg bor med helårsdispensation. Jeg er glad for huset som jeg selv har ombygget og moderniseret, men jeg har mulighed for og lyst til at flytte permanent ifb. med nogle muligheder der tilbyder sig i mit erhverv.

Hvordan beholder jeg sommerhuset, så jeg som udgangspunkt går minimum i nul kroner og øremæssigt? Jeg har et familiemedlem der gerne vil leje det til benyttelse i sommerhalvåret, men er det lovligt at leje ud for hele sæsonen x antal år i træk til samme lejer? Det vil ikke blive sådan at jeg ikke selv vil kunne bruge det ind i mellem hvis jeg har lyst,  men det vil ikke være mine ting der er i huset.

Er det bedre at sætte bureau på og hente så meget som muligt i sommerugerne? Jeg er ikke vild med tanken om mange forskellige lejere.

Jeg skal jo helst ikke ud i noget der kaldes erhvervsmæssig udlejning, som der garanteret ikke gives tilladelse til.

Fra Vejle
Tilmeldt 5. Nov 09
Indlæg ialt: 99
Fra  KanKom Online Skrevet kl. 05:57
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 2 person

Hej Troels,

I sommerperioden må du udleje dit sommerhus, så længe du har lyst, og gerne til samme person. Der er heller ingen problemer i at udleje til samme person flere år i træk - så længe det drejer sig om sommerperioden.

I 2017 blev reglerne om sommer/vinter udlejning i øvrigt lempet kraftigt. Tidligere var året delt ligeligt, men fra 2017 er vinterperioden kun fra 1/11-28/2 = 18 uger. Det vil sige, at du nu kan udleje 34 uger uden restriktioner i sommerperioden fra 1/3-31/10.

Hvis du ønsker at udleje sommerhuset i vinterperioden 1/11-28/2, gælder der disse regler: Du må kun udleje i halvdelen af vinterperioden = 9 uger. Og samme bruger – lejer eller ejer selv – må højst benytte huset i 4 uger i træk.

Vedr. selve udlejningsindtægten så vil det i langt de fleste tilfælde give en langt større indtægt at udleje sommerhuset på ugebasis, frem for at udleje til samme person i mange måneder. Vi taler nok minimum det dobbelte i overskud til dig selv ved ugeudlejning frem for langtidsudlejning. Omvendt er der også risiko for - men ikke garanti for - et større slid på huset, når der er mange forskellige lejere. Så det er selvfølgelig en afvejning, du må gøre dig.

Hvis du går efter ugeudlejning, og ikke selv har tid at håndtere det praktiske med lejeaftaler, nøgleudlevering, rengøring, måleraflæsning etc. - så er det en god ide at sætte et udlejningsbureau på opgaven. På den måde kan du mere eller mindre læne dig tilbage og vente på din betaling.

Men et bureau tager sig også godt betalt, typisk 30-40% af lejeindtægten, så en stor del af dit overskud forsvinder ved at benytte et bureau. Alternativet kan være privat udlejning via udlejningsportaler som fx min egen - www.sommerhusdanmark.dk - hvor du ikke betaler provision af dine bookinger, men kun et annoncegebyr på 499 kr. om året. Det kræver så til gengæld også, at du selv står for alt det praktiske arbejde vedr. udlejningen.

Jeg håber, det skabte lidt klarhed over regler og muligheder vedr. din situation.

Jeg ønsker dig rigtig god vind med udlejningen, uanset hvilken løsning du vælger :-)
Mvh. Jonas

Side 1 ud af 1 (2 indlæg)