Jeg skal bruge nogle "tidsløse" artiker omkring job og karriere til en portal. Det skal være artikler skrevet til vores målgruppe. Fokus/forventninger:
Hvad koster sådan noget? |
Godaften Lars
Det vil helt sikkert kunne svare sig for dig at engagere en tekstforfatter til at skrive disse meget SEO-mindede tekster - men omvendt kommer du til at betale en relativt høj pris for dem, hvis deres primære formål er at få dig til at rangere højt i søgemaskinerne.
Tidligere har jeg oplevet, at kunder der netop efterspørger, det du kalder "tidløse" artikler om et givent emne, og gerne vil have dem skrevet efter strenge SEO-krav, ja, de gør klogere i først at tage kontakt til en SEO-ekspert (dem har vi jo mange af her på Amino, så det er bare med at vælge;-) og dernæst ud fra dennes instrukser få en tekstforfatter til at skrive teksterne opsigtsvækkende. På den måde får du den optimale SEO-analyse og skabelon for teksterne, samtidig med at tekstforfatteren nu alene skal koncentrere sig om at få de udstukne regler til at spille sprogligt. Det er den optimale løsning!
... Men naturligvis også den dyreste, da du her ikke finder en kombi af SEO-ekspert og tekstforfatter, men i stedet to eksperter der supplerer hinanden. Et sådant par leverer langt bedre resultater, end en altmuligmand som må gå på kompromis med sig selv og sine evner ved at stå i to lejre.
Synes du, at den løsning bliver for dyr, og er det resultaterne i google der er vigtigst for dig i første omgang, så vil jeg - med overhængende fare for at afskrive mig selv fra denne opgaveløsnings rolleliste;-) - anbefale dig at spare tekstforfatteren væk, og få kompetent vejledning fra en SEO-ekspert, og derefter få en studerende eller ikke-prof skribent til at udfylde den SEO-skabelon, som dine tekster skal opbygges ud fra.
Dette er ikke den optimale løsning, men hvis ikke dit fokus er tekstens kvalitet men derimod SEO-værdien, så kan du altid senere hen få en tekstforfatter til at eksekvere SEO-ekspertens vejledninger lidt mere lækkert.
Mine faste priser kan give dig et umiddelbart overblik over, hvilket prisleje du kan forvente dig af en tekstforfatter.