Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Skole har købt defekt varmeanlæg - hvad er vores rettigheder?

Side 1 ud af 1 (8 indlæg)
  • 1
Tilmeldt 6. Apr 18
Indlæg ialt: 4
Skrevet kl. 14:11
Hvor mange stjerner giver du? :

Kære Forum, jeg håber der er én herinde der kan hjælpe mig med dette! Smile

Sagsfremstilling:

I 2012 fik skolen jeg arbejder på, installeret et luft/vand varmeanlæg til omkring kr. 300.000.

Allerede 2013 måtte anlægget repareres og reparationerne er fortsat. 

I perioden dec. 2016 - januar 2018  (14 måneder) har anlægget kørt fejlfrit (bortset fra udskiftning af en cirkulationspumpe, som fulgte med anlægget).

Fejlene på anlægget i de 5 år og 4 måneder det har været i drift, har bla. været:

utætheder i kølemiddelkredsen (3 gange), defekte termoventiler (3 gange), defekt 4-vejsventil, ekspansionsbeholder, display og termofølere og fejlplacerede termoføler. Også cirkulationspumpe til varmt brugsvand er udskiftet (fulgte med anlægget og skal udskiftes i næste uge igen). 

I januar gik anlægget i fejl igen, denne gang en utæthed i kølemiddelrør i indendørsenheden, samt en defekt termoventil på udendørsenheden.

Det tog teknikeren 4 timer at udføre arbejdet, regningen lød på godt kr. 31.000 

Varmepumpefirmaet servicerer anlægget hvert år, i oktober (starten af fyringssæsonen), og firmaet har indtil januar 2018, udelukkende taget betaling for servicebesøgene. 

Skolen er på en ø langt fra alt, og det kræver en overnatning at komme hertil. I den indledende korrespondance i projekteringsfasen i 2012, sskriver firmaet at det "ikke skal komme skolen til last, at den ligger afsides" (firmaet har foruden skolen, omkring 15 private anlæg på øen). Vi har desværre ikke  ret meget skrifteligt, ejheller en egentlig kontrakt. 

På nuværende tidspunkt har skolen ikke betalt seneste regning, trods rykkere, men i stedet rettet henvendelse til en ingeniør i kommunen med ansvar for ejendomme (herunder øens skole). Han har givet det videre til en jurist og svaret er, "at der nok ikke er noget at komme efter". 

.....aaarh...??? 

Jeg mener at anlægget for længst burde havde været udskiftet af sælger, da det har været ramt af fejl jævnligt - og især i fyringsperioderne (hvor vi har måtte sende børnene hjem og/eller kørt med samlet 30KW varmeblæsere )

Jeg mener heller ikke at skolen er forpligtiget til at betale den seneste regning, da der ikke er tale om "sliddele", men blot defekter som fortsat dukker op fordi anlægget er fejlbehæftet "fra fødslen".

Vi har efterfølgende fundet ud af, at anlægget er underdimensioneret med 20-30% - sælgers ingeniør har dimensioneret anlægget (mail haves), og der har måtte suppleres med el i sammenlagt 3500 timer indtil nu (elpatroner 18kW). 

Ved seneste reparation fortalte montøren, at skolens anlæg er en "årgang 0", og firmaets nyere anlæg er videreudviklet betydeligt (desværre har jeg det ikke på skrift!) 

Mit spørgsmål er således : Er skolen i sin ret til at kræve anlægget udskiftet, nu hvor firmaet er begyndt at kræver betaling for reparationer? 

med venlig hilsen

Helle

 

Tilmeldt 7. Mar 18
Indlæg ialt: 281
Skrevet kl. 15:46
Hvor mange stjerner giver du? :

Ved b2b handel er der aftalefrihed. Det er derfor den aftale i har indgået, som regulerer jeres rettigheder. typisk er det skriftlige aftaler, som er afgørende, da mundlig aftaler i praksis er umulige at dokumentere.

Følgeudgifter i forbindelse med defekter er normalt noget enhver erhvervsdrivende fraskriver sig.

Hvis anlægget er fejldimensioneret burde i have reklameret over dette inden for rimelig tid og inden for den aftalte reklamationsret.

Hvis i ikke har en særlig god aftale med lang garanti / reklamationsret, skal du ikke forvente, der er noget at komme efter.

Dog har i ny reklamationsret på reparationer / de ting der er skiftet.

---- 

Jo mere ting koster, jo mere koster det at vedligeholde.

Tilmeldt 3. Feb 06
Indlæg ialt: 12665
Skrevet kl. 17:32
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Helle

Jeg forstår godt din frustration.  Men I har desværre håndteret sagen forkert, I skulle have gjodt indsigelse og evt. krævet handlen hævet for lang tid siden med alle de fejl i har haft. Ligeledes skulle i have gjodt indsigelse så snart i fandt ud af at anlægget var voldsomt underdimensioneret. 

Var jeg jer ville jeg gå i en konstruktiv dialog med firmaer frem for bare at nægte at betale regningen.

Tilmeldt 6. Apr 18
Indlæg ialt: 4
Skrevet kl. 13:50
Hvor mange stjerner giver du? :

Tak for svar Uptimester!

Der foreligger desvære ingen aftaler, ejheller aftaler om reklamationsret. 

Underdimensioneringen er ikke noget man bare lige såden opdager. Anlægget er dimensioneret af fagfolk. Andre fagfolk er senere kommet forbi,  forbindelse med energimærkning, og har konstateret dette (for en måned siden..)

Tilmeldt 6. Apr 18
Indlæg ialt: 4
Skrevet kl. 14:02
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Ravn, 

tak for svar. 

Der er ikke gjort krav om at hæve handlen, så længe firmaet har udbedret fejlene. Og det har hele tiden været "nu er det i orden, nu kan der ikke ske mere" - så hvornår i forløbet var nok, nok? For mig er det nu, efter den seneste regning.  

Og vi har skam været i god dialog med dem adskillige gange før dette, så det er ikke noget med "bare at lade være med at betale regninger".  Vi betaler naturligvis for det som firmaet er berettiget til. 

Og jeg kan forstå på de to svar - dit og uptimester, at firmaet er i sin gode ret. 

Tak for indsatsen!

Tilmeldt 3. Feb 06
Indlæg ialt: 12665
Skrevet kl. 14:07
Hvor mange stjerner giver du? :

Undskyld mig det er dælme amatøragtigt at købe et anlæg 300.000 DKK for vores skattepenge, uden at have indgået en eller anden form for købsaftale?

Hvordan kan I først nu have opdaget at anlægget var underdimensioneret nu, når i har haft et voldsomt øget strømforbrug til opvarmning over lang tid?

 

Tilmeldt 6. Apr 18
Indlæg ialt: 4
Skrevet kl. 14:03
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Ravn, 

ja, det har du ret i. 

Underdimensioneringen er opdaget i forbindelse med energimærkning af bygningerne. 

Der har været øget strømforbrug i de nedbrudsperioder, hvor der har været brug for opvarmning. Dvs i perioder af max. 14 dage ad gangen. 

Anlægget erstattede et oliefyr. Omregnes olieforbruget til kj, er varmepumpens forbrug lavere, men hvor meget lavere det skulle have været, er ukendt.

Tak for interessen :-)

Fra Aalborg
Tilmeldt 14. Apr 17
Indlæg ialt: 330
Skrevet kl. 14:23
Hvor mange stjerner giver du? :

Lever energi mærkningen af anlægget op til det køb, som i bestilte i sin tid??

Er det en privat skole eller offentlig?

Side 1 ud af 1 (8 indlæg)