Hej allesammen! Jeg har for snart et lille år siden startet en virksomhed op, hvor jeg designer, producere tasker, punge, bælter mm. Jeg har opstartet en webshop: www.læderprojektet.dk og kæmper en sej og langvarig kamp, for at få trafik på min hjemmeside. Efter et halvt års tid fik jeg daglige klik på ca. 50 i gennemsnit. Jeg ved ikke om dette antal af besøg er godt eller skidt? Jeg har brugt meget tid på at lave opslag på Facebook, Pinterest, Instagram osv. og har på den måde kunnet holde gryden i kog. Jeg troede lidt naivt, at hvis jeg først var kommet op på et bestemt antal daglige besøg, ville det holde sig stabilt der. Nu kan jeg se, at kurven er knækket og antal besøg falder tilbage i stedet! Det har ærlig talt gjort mig en anelse deprimeret, for jeg har været virkelig flittig og er det stadigt. Jeg vil meget gerne have min virksomhed til at løbe rundt og selvfølgelig også gerne give overskud; Jeg har efter et halvt år nået Break Even, hvilket jeg er tilfreds med, da man siger, at der kan gå op til to år inden man når dette, ved nystartet virksomhed. Jeg har forsøgt med lidt annoncering / promovering / Google Adwords mm. og brugt nogen penge på dette, men har også en fornemmelse af, at det dræner mig for penge og at jeg bogstaveligt talt bruger det der kunne være firmaets evt. overskud på den slags. Jeg har heller ikke råd til dyre SEO og Google Adwords eksperter til at hjælpe mig. Er der nogle der har nogle virkelig gyldne geværgreb, tips mm. der kan hjælpe mig videre. ? Det må helst ikke koste noget. Har i selv været i samme situation og fundet nogle seje løsninger. Med venlig hilsen Kim Jul-Hansen |
Det ser ud til at være rigtig fine produkter. Hvor meget af det laver du selv? Hvor mange produkter er unika produkter - som du kun sælger en gang - formoder det må gøre sig gældende med nogle af de brugte bælter?
I forhold til at få styrket dine online kompetencer, så kan du tage et kig på GoLearn. Jeg tror, der vil være en del kurser, som vil være super relevante for dig!