|
Hvis ikke der er for meget funktionalitet, så kan du jo bare bygge det op i et standard WP-Tema uden noget design-tilpasning. Jeg byggede for nylig en prototype på et community-site med BuddyPress og 2 medlemmer i et 'let' Tema (Astra). Det tog en eftermiddag ca. Men ordren skal selvfølgelig være det værd ... Ofte handler det jo også om at man gerne vil spare sig selv for problemer senere hen, og der kan det være en fordel med en prototype som kunden kan bruge hurtigt og stille spm. til. Den kan så genbruges når man får lignende ordrer så arbejdet ikke er spildt. I mit tilfælde skal der nok være nogen andre som senere hen gerne vil have et community-site.
Hvis det drejer sig om layout og design, så er quick-and-dirty metoden nok at tage screenshots af jeres Tema, fx fra live-previewet på Themeforest el. lign. - hvis det er et købe-Tema, og så smække det sammen i Photoshop med lidt pile og captions der forklarer.
Endelig kan du jo altid bruge en Page Builder som Elementor der har tonsvis af færdige skabeloner man hurtigt kan lave om i, ved at erstatte CTA-sektionen fx med en af de 20 andre CTA-sektioner. Så evt. screenshot og hurtig tilpasning i Photoshop.
Det kommer jo lidt an på hvordan du arbejder. Hvis alting skal kodes fra bunden op, så er der ingen vej uden om et Photoshop mockup (el. lign. program), så det kan blive pixel perfect osv.