Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

At have børn og hunde sammen.

Side 1 ud af 1 (4 indlæg)
  • 1
Tilmeldt 25. Jul 18
Indlæg ialt: 2
Fra  https://www.hundepasion-passion.dk Skrevet kl. 12:48
Hvor mange stjerner giver du? :
At have børn, især mindreårige børn og få en hund, kan tage pusten fra mange.

Hjemmet kan til tider, føles som en tornado, bestående af hundeglam, børnegrin og masser af liv alle steder.

At der er drøn på børn og hunde kan blive vendt til noget meget positivt og blive til ren hygge for alle partnere.

Hvis starten bliver lagt rigtigt, kan det blive dit barns dyrebareste venskab, men det kræver noget forarbejde af jer, som voksne.

Noget af dette forarbejde er, at finde den helt rigtige hund.

Man bliver nødt til at sætte sig godt ind i racen man evt. har kig på. Det er ikke alle hunde der er født børnevenlige, og uanset hvor meget tid du ofrer på samvær med hunden og børnene, vil du altid skulle være på vagt, med den ”forkerte” hund.

Så du skal være meget kritisk. Det nytter ikke noget at se tiden an, og så bare tage en eller anden hund fordi den er sød.

Når valget er truffet og man inderst inde, føler at denne hund er den rigtige for jer de næste mange år, er det på tide at underrette børnene. Ved at underrette dem meget tidligt, kan den første og største forventning og begejstring nå at ligge sig.

Det er en god idé at opstille nogle regler som skal gælde for hunden, 12 år frem og som alle i boligen skal efterleve.

I skal alle være fuld klar over hvad det nye familiemedlem må og ikke må, så som: om den må sove i sengene? Må den få mad ved spisebordet? Hvad må den lege med?

Dette er blot nogle regler der skal klarlægges. Skriv en liste som du selv syntes er relevant og overhold den derefter.

Børn skal lære at omgås hunde, derfor skal man, som voksen, være indstillet på at være sammen med både hund og børn stort set altid, især i starten. Mindre børn må aldrig være alene med en hund, da de ikke er ansvarlige for deres handlinger, hvilket kan føre til kraftige bid fra hunden.

Husk på at det vil tage noget tid for alle parter at lære den nye hund at kende og få kørt hund og børn rigtig sammen.

Der er nogle grundlæggende regler der skal læres og især er det meget vigtigt at børnene er helt klar over disse regler. Vær sikker på at børnene forstår alvoren i disse ting.

Da børnene (under 7 år) aldrig må være alene med hunden, er det let at holde øje med dem, hvilket man skal, indtil de kan forstå det, men det sker ikke på en uge.

Hvad er det så vi skal lære både os selv og give videre til børnene?

Du skal som voksen hundeejer sætte dig godt ind i hundesprog. Dette skal du selv bruge for at kunne aflæse hunden i rigtig mange situationer, og så skal du lære barnet, 1) Ikke at fastholde hunden i et knus og kram 2) Ikke at stikke hovedet hen til hundens snude/ansigt for at få et kys. 3) At rusken, skrigen, løben og anden vild leg med hunden er forbudt 4) Ikke at forstyrre hunden, når den har lagt sig for at hvile, især hvis den er i sin kurv 5) Hunden skal spise sin mad alene ved skålen.

6) Ikke at følge efter hunden hele tiden, rundt i hele huset, det stresser hunden virkelig meget 7) At de skal kigge på hunden alle andre steder end i hovedet og øjnene 8) At man kæler en hund på ryggen eller på siden, aldrig direkte på hovedet!

9) At man aldrig pludselig rører hunden bagfra 10) At man ikke ligger sig på hunden 11) Slå, sparke, hive i halen, hive i ører eller puffe til hunden er totalt forbudt, så er man sikker på bid. Ved at ligge kræfter i at lære os selv og vores børn dette fra starten – lærer vi det til sidst.

Det har ikke noget at gøre med at hunden styrer løbet, men børn er svære at aflæse for en hund, og ved at hjælpe barnet til den rigtige håndtering af reglerne vedrørende hunden, vil vi være med til at opbygge respekten imellem hund og barn.

Vi kan ikke komme udenom at mange hunde kan være meget voldsomme og overlegne overfor især lidt mindre børn. Dette skyldes at hunden hurtigt udpeger barnet som lege kammerat og ved at barnet også er lille.

Mange forældre er desværre selvforskyldt i dette, da rigtig mange af de ting, de selv foretager sig med hunden, foregår uden barnet. Mange lader sjældent deres mindre børn deltage, i de ting som betyder rigtig meget for hunden, ting hunden skal bruge for at trives, som for eksempel, 1) Barnet kan bære madskålen (i samarbejde med en voksen) ud til hundens plads, der hvor hunden skal spise i fred 2) Barnet kan være med til at drysse hundens mad rundt på græsplænen, hvorefter hunden søger maden i fred 3) Den voksne og barnet er fælles om at holde hundesnoren på en gåtur med hunden 4) Lad det mindre barn give hunden nogle lækre godbidder fra hånden hver dag 5) Barnet kan også fylde lækkert indhold i kødben, som barnet selv giver hundene 6) Lidt større børn kan sagtens træne hunden i sit, dæk, giv pote, mm. Altså mange nemme øvelser (Altid under opsyn af en voksen) 7) Der er kommet rigtig meget legetøj frem som barnet nemt kan lege roligt med, sammen med hunden. Det er legetøj hvor hunden skal bruge sin lugtesans. At gemme legetøj som hunden så skal finde er også sjovt for et barn.Barnet skal altså deltage i det meste af det som vi automatisk laver med hunden. Dette vil give signalet til hunden om at barnet er ligestillet med en voksen. Børn og hunde falder som regel i hak sammen og med lidt hjælp, går det endda meget hurtigt, da de er meget naturlige i deres væremåde. Men alle ting skal læres fra bunden. Du er den eneste der er tilstede med den rette forståelse til at hjælpe barn og hund. Du er den eneste der har en logisk tankegang og kender til evt. konsekvenser af forskellige handlinger, det kan barn og hund ikke. Så det eneste barn og hund beder om, er at du har styr på deres forhold og har viden til at rette dem og lede dem i den rigtige retning.

Menneskets bedste ven.

Ingen kan give så meget som en hund.

Støtte når man vakler.

Trøst når man er ked af det.

Selvtillid når man tøver.

Følelse af kontrol, når man føler sig styret.

Bekræftelse når man føler sig usynlig.

Tryghed når omverdenen virker truende.
Fra København
Tilmeldt 30. Jul 07
Indlæg ialt: 2196
Skrevet kl. 21:59
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 1 person

Kun et spørgsmål:

Hvad helvede laver dit indlægAmino?

Tilmeldt 9. Feb 12
Indlæg ialt: 1133
Skrevet kl. 22:39
Hvor mange stjerner giver du? :

Flemming:

Kun et spørgsmål:

Hvad helvede laver dit indlæg på Amino?

5Star

Også lige for at besvare dit spørgsmål, det kunne jo evt. være at duden har tænkt på at opstarte Hunde anskaffelses rådgivning (eks. giv mig 2000 kr, så fortæller jeg dig hvilken hund du skal købe ps. det bliver helt sikkert en fra min egen kennel) 

Tilmeldt 25. Jul 18
Indlæg ialt: 2
Fra  https://www.hundepasion-passion.dk Skrevet kl. 20:37
Hvor mange stjerner giver du? :

Ja det kan man sige hvad laver det indlæg her.
Vi har lige startet et IVS og mangler lidt omtale.
Det kan jeg så læse det har vi fået 😁
Vi giver rådgivning i at starte virksomhed inde for hundeverdrn, vi sælger også hunde foder og meget mere.
Hundepension-Passion.

Side 1 ud af 1 (4 indlæg)