Jeg kan ikke rigtig se, hvad man ellers skulle sige ? Hvis enken ikke er umyndiggjort, er det vel hendes valg ? Man kan næsten få fornemmelsen af at nogen skal arve i fremtiden, og bekymre sig mere om det...som jeg kan læse mig til...er der begrænsninger for hvad hun må give at gaver mm. Uden at jeg på nogen måde har juridisk belæg for det, ville jeg mene at hun selvfølgelig må sælge sit ur, og så skal man vel bare være glad på hendes vegne. Jeg har søgt via google, for at blive klogere på området, det kan anbefales.
Der er flere input, der fortæller at det er den "nye mand", der ønsker realisering af "døde" aktiver.
Det er derfor. Det er ikke værdien af uret, det er måden det skal afvikles på.
Rasmus01:
og så skal man vel bare være glad på hendes vegne
Jeg kommer til at tænke på Matador (Frederik Andersen)
Om det her er misbrug kan ikke besvares uden meget mere viden - jeg tror det næppe men
Ved uskiftet bo findes misbrugsregler og det er vist ret alm konflikt årsag Ideen er at den længstlevende ikke bruger hele arven så der intet efterlades til den afdødes børn. Det er så en konkret vurdering - spekuleres det hele bort - gives alt til katten værn eller lære Andersens irriterende søn - så kan arvingene melde det til skifteretten som så, mig bekendt kan krævet boet skiftet
Jeg har svært at forestille mig at salget af et ur har noget med det at gøre - dels fordi, hvis det er salg til 3.part jo slet ikke forringer arven, dels fordi det næppe udgør den substitantielle del af boet
Er det et ur - og har længstlevende fundet en dejlig mand - så skal de kommende arvinge nok bare slappe helt af - men der findes misbrugs regler
vh John Hannover
6 stærke Ivæksætterbøger - e-bøger/paperbacks - letlæste I LINK HER Intro til regnskab - og Fradrag - e-bøger letlæste I LINK HER