Nu er tiden kommet til, at jeg har brug for kommentarer og kritik på mit nye koncept - www.logoshop.dk Idéen bag siden er, at tilbyde et så billigt og effektivt logo design som muligt. Men hvordan kan vi det? Når man på forsiden vælger en logo pakke bliver man sendt videre til en bestillingsside. På denne side har vi lavet en bestillingsformular, hvor kunden selv skal tage stilling til en masse ting, før vi starter på opgaven. Dette gør vi for at lette processen og vi lynhurtigt kan danne os et overblik over personens virksomhed. Man kan derfor sige at vores service er "noget for noget" - forstået på den måde, at hvis vi skal kunne designe et billigt logo, hvor sandsynligheden for at de bliver tilfreds allerede efter 1 logoforslag er størst muligt, kræver vi til gengæld at få en stor del information allerede ved bestilling. I vores billigste pakke tilbyder vi 1 logoforslag + 1 revision. D.v.s. for de fleste vil det være essentielt at få udfyldt formularen godt og grundigt. Hvis man vælger IKKE at udfylde alle felter (hvilket ikke er et krav) accepterer kunden også at give os mere frihed - dette kan være ok, men så er sandsynligheden for at man skal tilkøbe et ekstra logoforslag dog større, da vi så udelukkende har designet udfra hvad vi synes passer til virksomheden, uden input fra kunden. Og nu tænker I sikkert at “vi gør os dårlige med vilje", blot for at du skal købe et ekstra logoforslag. Men sådan er det altså ikke. Hvis sådan en service skal få succes, kan vi jo ikke fuske os igennem. Men vi er udmærkede klar over, at der for kunden vil være en lille risiko for at vi ikke rammer plet første gang, men et ekstra logoforslag skal dog kunne købes relativt billigt. Men vi vil også tilbyde lidt dyrere pakker, med flere logoforslag inkluderet. Lige nu har vi dog kun 2 pakker. En pakke med ét logoforlag og en pakke med to logoforslag. Vi tror selv på, at effektiviteten af vores bestillingsformular, som vi løbende kan udvikle på skal være højest muligt. Jeg har virkelig brug for input og om det fungerer ok, og I overhovedet vil føle jer trygge ved at foretage en bestilling. Dette er bestemt ikke for alle virksomheder. Større virksomheder bør som udgangspunkt vælge et større reklamebureau, og ikke en service som dette. Når det så er sagt, er det kun virkelig dygtige grafikere der kommer til at designe logoerne, og for små og mellemstore virksomheder kan det være en rigtig god måde at få et billigt logo på. Man får IKKE et logo, med en lang idé -og udviklingsproces bag - men man får et smukt og godt designet logo udfra inputs fra dig, og kreativitet fra designeren. Vi kommer som udgangspunkt til at bruge 1-1,5 time pr. logo, hvis det skal kunne løbe rundt. Tiden bruges sådan her: 10-15 min: Vi studerer inputs fra bestillingsformularen. Vi vurderer hvad vi selv synes er rigtigt, og kombinerer det med inputs. 45-60min: Vi sætter os foran skærmen og designer logoet i Adobe Illustrator. |
Spændende koncept.
Det skal jeg helt sikkert prøve af på mit næste affiliateprojekt. Derefter skal jeg nok give feedback på hvordan bestillingen fungerer.