Det er sådan at en andelslejlighed til bolig, kun kan sælges til den ved foreningens generalforsamling fastsatte andelsværdi med tillæg for forbedringer eller fradrag for ringe stand.
For andel til erhverv, er der derimod frit spil. man kan dels opnå andelsværdien og derudover kan man beregne forbedringer og beliggenhedsgoodwill som man selv eller mægleren fastsætter.
Når mægler siger at du skal komme med et bud, er det fordi han selv mener at prisen er sat lidt for højt af sælger, så den kan forhandles ned.
Når du ser på prisen, skal du også se på huslejen (som i en andelsforening kaldes boligafgift). Til boligafgiften skal du lægge en forrentning af den kontante købesum på 5 - 6% sammen med boligafgiften.
Boligafgiften for 1 år lagt sammen med den årlige forrentning af den kontante købesum, giver din samlede årlige udgift = din husleje, som du kan sammenligne med huslejen for tilsvarende lejemål i området.
Optager du lån i i en bank for at betale den kontante købesum, er det den årlige ydelse du skal betale på lånet, som skal lægges sammen med den årlige boligafgift og sammenlignes med rene erhvervslejemål.
Mvh Jørgen