Jeg er virksomhedsejer og har drevet min webshop i 15 år. Jeg har været igennem alt snart, også ang adwords. Min generelle erfaringer at det er en branche der er total Indiana jones, man ved aldrig om der rasler et faldgitter ned bag en og låser dig til en aftale i 6 mdr. Når det så er sagt, så findes der utrolig mange mega dygtige og seriøse Adwords eksperter. Men hvem er de og hvor er de? Jeg skal bare brug en. Min problemstilling er at vi har haft god succes med adwords og langsomt er budgettet steget og steget. Nu konstaterer jeg så på et tidspunkt at nogle produkter koster mere at sælge i gennemsnit end vi tjener på dem. det er naturligvis en uholdbar situation. I vores iver for at optimere på situationen. Ender det med nu at vi har tabt 30% i omsætning på vores shop på en måned. Jeg har gået lidt rundt om den varme grød og overvejet om det bare var et spørgsmål om tid før det hele ville stabilisere sig igen. Konklusionen indtil videre er at vores omsætning er stadig faldende efter 6 uger. Jeg tror jeg har brug for kontakt til adwords ekspert der kan gennemgå min konto og komme med nogle anbefalinger til forbedringer. Jeg beklager hvis den første del af indslaget har fornærmet nogle, håber ikke de så har følt sig som en del af problemet. |
Sven Caning:Min problemstilling er at vi har haft god succes med adwords og langsomt er budgettet steget og steget. Nu konstaterer jeg så på et tidspunkt at nogle produkter koster mere at sælge i gennemsnit end vi tjener på dem.
Dette er jo klassisk i detailhandel. Du har nogle varer, som er prissat så lavt grundet konkurrencen på dem, at det er svært at tjene penge på dem. Det svarer til smøger i kioskerne. De tjener intet på dem, men det er en af de varer, som trækker flest kunder til.
Det vigtige er, at du finder ud af, om du på den SAMLEDE transaktion, hvori denne vare indgår - tjener penge? For hvis du tjener penge hvergang du langer den vare over disken sammen med de øvrige varer, som kunden køber, så er det jo fint nok. Men hvis ikke, så skal du have optimeret shoppen, så den automatisk foreslår tilkøb og merkøb til denne vare. Og hvis det så stadig ikke giver overskud, så er konkurrencen simpelthen for dyr på det pågældende produkt.
Hvis produktet så ikke er rentabelt at køre annoncer på, så må du tage den ud af loopet og samtidig begynde at finde varer, som der kan tjenes penge på.