Hej hej
Hvis du har tid til at give feedback på performance, udseende og generel brugeroplevelser, så vil vi sætte stor pris på det. Da det er en B2B side kræver det godkendt login at se priser og lave ordrer, dette behøver i ikke at bruge tid på. På forhånd tak. Mvh Christoffer Nielsen |
Hej Christoffer
Det ser fint ud, jeg har kun lige 2 kommentarer.
1. I bruger en hel del cookies og tracking, men der er ikke noget consent noget sted? Det skal I nok kigge på inden i får for mange kunder, det er nemlig ikke nemt at få consent på bagkant, har det vist sig for mange. Det er noget man kan miste kunder på, som man har knoklet for at få.
Jeg kan godt se at "Privatliv" er greyed out, som om at det arbejder I på pt. men der skal være consent på sitet når man kommer ind, der er ingenting pt.
2. Hele forsiden synes jeg er lidt spildt på det store banner, man skal scrolle temmeligt langt ned før man får noget reelt indhold af produkter. Jeg ville simplethen skrotte hele heroen (eller gøre det markant mindre) og bare køre benhårdt produkter lige fra start af i forskellige kategorier. Hvis I vil have lidt branding/reklame som I har i headeren så sæt den længere nede. Du skal huske at på B2B skal du helst have kunden til at købe mange produkter og gerne flere end det som de kom for.