Hej Er der nogen der kan hjælpe mig med at svare på om jeg absolut skal have en særlig CVR tilknyttet erhvervskonto at opbevare mine VSO midler på eller om jeg bare kan bruge en almindelig konto så længe den er fuldstændig adskilt fra min privatøkonomi? Jeg har i forvejen en erhvervskonto hos Nordea, som jeg bruger til min enkeltmandsvirksomhed. Derudover har jeg en privat konto hos en anden bank, som jeg selvfølgelig bruger til alle private gøremål. Overskud har jeg indtil videre overført til en VSO konto hos Nordnet for at investere, men eftersom markedet er lidt dårligt i øjeblikket har jeg bare haft dem stående der uden investering. Nu begynder Nordnet dog at kræve negativ indlånsrente så ville gerne finde et sted et placere mine VSO midler uden at det skal koste noget. Her er jeg stødt på en opsparingskonto i Bank Norwegian (https://www.banknorwegian.dk/Opsparingskonto). Det er imidlertid bare en almindelig konto. Det vil sige at jeg ikke kan tilknytte mit CVR, men på den anden side vil jeg kun anvende kontoen til mine VSO midler, så tænker umiddelbart at de stadig burde være adskilt fra min privatøkonomi? Er der nogen der ved om det accepteres af Skat, revisor og lignende? Vil nødigt risikere min VSO opsparing ved at gøre noget forkert. Mvh. Preben |
Ja du skal have dit CVR tilknyttet vil jeg mene - det vil lette meget i forhold til ikke at risikere at det ser ud som en privat hævning. Hvis ikke andre melder ind, ville jeg ikke turde have VSO midler hævet på en privat konto. Du skal jo også generelt have en nemKonto og dermed dit CVR tilknyttet en konto - og du skriver du har en erhvervskonto hos Nordea - så den må da være oplagt (selv om den også har negativ rente over et eller andet aftale beløb.
vh John Hannover