Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

En stor webshop eller 2?

Side 1 ud af 1 (8 indlæg)
  • 1
Fra Svebølle
Tilmeldt 17. Apr 16
Indlæg ialt: 6
Skrevet kl. 17:04
Hvor mange stjerner giver du? :

Kære kloge hoveder 

Jeg har brug for lidt sparring. 

Vi har en webshop, som der er rigtig godt i gang med at vækste - vi har ca. 200 ordre pr. mdr. - jeg har en ambition om, at jeg rigtig gerne vil leve af min forretning (og arbejde fuld tid her) - men som I alle ved kræver det ret meget... og jeg har derfor brug for mere gang i den ;-)

Min shop startede et sted - og har udviklet sig, som det jo heldigvis gør. Nu er en varegruppe kommet til, som jeg kan se har et stort potentiale for at vokse yderligere.... Desværre drukner dette lidt på den nuværende shops indhold. - men produktet ligger også i forlængelse af de varer, jeg sælger nu. En ny shop giver mulighed for dog at gå en lidt anden vej end min nuværende shop (som har et tydeligt tema og niche)..... Man skal også passe på med at blande for mange æbler og appelsiner... (hvis I kan følge mig). 

Jeg havde faktisk sat gang i at lave endnu en webshop mere kun til dette indhold (så det ligsom fik sit eget plads).... Nyt forretningsnr. hos nets - domæne og site er bestilt. Flere har skrevet, at det er godt med flere shops, hvis man skal leve af det..... Tanken var, at den nye shop skulle konkurrere lidt med min nuværende shop og udvikle sig i en lidt anden retning....

I dag har jeg et sparringsmøde med en SEO ekspert - han siger, at det nødvendigvis ikke er godt at skille den del af forretningen fra til et ny shop, da mit nuværende site har troværdighed og ligger godt på Google - og sælger godt. Den nye varegruppe sælger mere og mere... Omkostningerne til at komme i gang og drive endnu en shop er også med i den overvejelse. Han siger, at jeg i stedet skal fokusere på, at få min produktgruppe med potentiale mere tydelig på min nuværende shop - og tage den derfra.... 

Nu bliver jeg så meget i tvivl  - er det en god ide at lave et ny shop med nichen (som har potentiale - og kan gå en lidt anden vej end min nuværende) eller skal jeg fortsat have "bare" en shop og så sætte mere fokus på det område, jeg ønsker at udvikle med fare for at shoppen bevæger sig lidt i flere retninger. 

Jeg håber, der er nogle kloge hoveder, som måske har stået i samme situation, som kan guide mig lidt med deres erfaringer. 

Mvh

Christina

Fra Roskilde
Tilmeldt 24. Aug 06
Indlæg ialt: 4506
Fra  Istol.dk Skrevet kl. 18:34
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Christina

Det er svært at sige uden at vide noget mere konkret for der er fordele og ulemper ved begge dele.

Men jeg synes ikke seo skal være det væsentligste argument til ikke at lave 2 shops.

Jo selvfølgelig er det godt at bygge videre på noget godt men igen hvis du fx falder i rankings pga dårlig seo strategi på shop 1 Så har du jo stadig shop 2

Men der er mange ting der snakker for både det ene og det andet...

Fra Rask Mølle
Tilmeldt 17. Feb 09
Indlæg ialt: 339
Fra  Legehjulet Skrevet kl. 15:59
Hvor mange stjerner giver du? :

Min personlige holdning er at det giver god mening at splitte i to hvis du vil være stærkere indenfor en niche.

I mit tilfælde sælger jeg legetøj på domæne 1 og skate udstyr på domæne 2.

Niche shoppen fremstår ofte stærkere i forbrugerens øjne fordi den ser ud til at have en special vide.
Og i google regi er den også stærkere fordi den har et afgrænset tema.

Modsat er det besværligt at vedligeholde to domæner. Du skal også holde styr på lager, ordrer mm to steder.

Domæne to er også en smule svagere fordi du først skal opbygge trust.
Så tjaa der er fordele og ulemper.

Fra Slagelse
Tilmeldt 7. Nov 09
Indlæg ialt: 82
Skrevet kl. 12:34
Hvor mange stjerner giver du? :

Hejsa

Understøtter din webshop multi-store så er administrationen stort set det samme, gør den ikke vil der naturligvis være noget mere administration.

Mvh

TWC

Mvh TWC

www.webklodser.dk - LEGO(R), COBI & SLUBAN byggeklodser. 

Fra København
Tilmeldt 26. Feb 19
Indlæg ialt: 25
Skrevet kl. 08:52
Hvor mange stjerner giver du? :
Hej Christina

Jeg synes at du skal lytte til SEO-eksperten. Hvis du splitter dine webshops op, er der stor risiki for at du mister din trafik = 0 salg.

Hold hellere begge shops samlet i én.

Mvh Martin

Jeg anbefaler VPN fra PrivacySharks.

Fra Roskilde
Tilmeldt 24. Aug 06
Indlæg ialt: 4506
Fra  Istol.dk Skrevet kl. 08:59
Hvor mange stjerner giver du? :

Martin Jensen:
Hvis du splitter dine webshops op, er der stor risiki for at du mister din trafik = 0 salg.

Hej Martin

Jeg siger ikke at det bedste er at have 2 webshops, men hvordan når du dog frem til den konklusion?

At starte en helt ny webshop, betyder jo ikke at hun opgiver den gamle, eller sletter indhold på den gamle, så hvordan risikerer hun at miste trafik?

Man kan jo så samtidig vende den om, og sige at hvis hun vælger 2 shops, så er hun mindre sårbar overfor netop Googles dominans. Falder den ene shop, så har hun stadig den anden.

Det har reddet min røv før :)

Men i hverdagen er det efter min erfaring nemmest at administrere 1 shop.

Strategimæssigt og økonomisk er det bare ikke nødvendigvis det bedste

Men det afhænger som flere har været inde på meget af den konkrete sag, ens prioriteringer og øvrig strageti.

Der er ikke 1 rigtigt svar her

Hilsen Morten

Fra København
Tilmeldt 26. Feb 19
Indlæg ialt: 25
Skrevet kl. 09:05
Hvor mange stjerner giver du? :
Hej Morten

Det har du ret i :-)

Det er nok personlige erfaringer som afgør om man hælder til det ene eller det andet ;-)

Mvh Martin

Jeg anbefaler VPN fra PrivacySharks.

Fra Tilst
Tilmeldt 4. Jan 15
Indlæg ialt: 228
Skrevet kl. 10:12
Hvor mange stjerner giver du? :

Som udgangspunkt synes jeg helt klart, at du skal lytte til de råd du får på mødet med SEO-eksperten.
(jeg er ikke selv SEO-ekspert)

Hvis jeg hæfter mig lidt i, at du siger at du gerne vil gå fuldtid med din webshop, ville jeg nok fokusere kun på den nuværende webshop, og ikke tilføje ekstra udgifter (omend det måske kun er få udgifter) og flere ting der skal tages stilling til. Det er blot hvad jeg selv ville gøre.

I min optik skal man med 2 webshops have 2 strategier, 2 budgetter for markedsføring, og holde "2" fokus'er.

Noget som jeg hører succesfulde iværksættere sige er, hold fokus! Derfor ville jeg være varsom med, at udvide forretningen inden jeg er gået fuldtid med det.

Lyt til din mavefornemmelse og rådene fra SEO-eksperten, hvis det giver super god mening at lave en webshop mere, så er det vel det du skal gøre.

Hvis det skulle lyste, er du velkommen til at oprette et link til din webshop på https://findenwebshop.dk/
Hvis du ikke allerede har et derinde. :)

God vind med din nuværende webshop

Side 1 ud af 1 (8 indlæg)