Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Søger startkapital, har sågar ikke råd til medlemsskab..

Side 1 ud af 1 (5 indlæg)
  • 1
Fra Solbjerg
Tilmeldt 25. Feb 19
Indlæg ialt: 8
Fra  LykkeFoss Skrevet kl. 03:30
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 1,0 stjerner givet af 1 person
Vi søger et kapitalindskud på 500.000,- til vores meget frugtbare projekt!
På nuværende tidspunkt har vi stået med rigtigt mange udgifter, heriblandt transport og brændstof, almindelig proviant, firmabil (Ducato kassevogn), regninger og andre små, som store udgifter, der har vægtet lidt tungere på den nuværende indkomst, end vi lige havde forudset. Men det er selvfølgelig også svært at starte noget som helst op med overskud og vi er derfor stadig frygtløse og ikke bange for at gå sultne i seng, indtil vi har stablet noget effektivt op på benene!

Hele konceptet bag vores virksomhed spænder faktisk ekstremt bredt.
Vi har her tale om en virksomhed der enten opkøber eller afhenter diverse ting og sager gratis, for derefter at istandsætte, reparere eller renovere det og få det ud på markedet igen, så vi derved genbruger og hjælper alle parter.
Derudover, så tilbyder vi folk at afhente deres gamle (såvel som nye) brugsting hjemme ved dem selv, for derefter at sætte det i stand eller reparere det, opmagasinere det og sætte det til, for en retfærdig kommission ala. 10% til 25%, alt efter hvad der sælges, omkostningerne og andre omstændigheder herved.

Vi mener selv at dette er et utroligt aktuelt emne at gå ind i og håber derfor også at der er nogle som har lyst til at investere i os, så vi virkeligt kan få sat skub i tingene!
Der er slet ikke nogen tvivl om hvor meget vi vil, kommer til- og allerede knokler for det her og vi er først lige begyndt. Vi har endnu kun et lille lokale af cirka 20kvm at opbevare vores genstande, men er stadig meget aktive angående indsamling og er ved at få solgt ud i egne brugsting såvel.

Da vi er to til at tilbagebetale beløbet og samtidigt ikke kommer til at hive løn ud til os selv det første halve års tid, satser vi derfor stærkt på allerede at have grønne tal på bundlinjen året ud! Min kammerat, ved navn Mark, har indkomst fra a-kasse og jeg selv er på nuværende tidspunkt ubetalt, da jeg ikke er kæmpe fan af kontanthjælpsystemet og før har været fanget i den fælde - hvilket betyder at jeg har en bisidder-indkomst og hvad der nu ellers bliver solgt (som dog bliver smidt i projektet, hvilket vi arbejder på 24/7, non-stop)

Indskuddet skal bruges til transport og brændstof, leje af kontor og lager, IT-udstyr, budgettering i forhold til udgifter på diverse regninger, som telefon, abonnementer og lignende, indkøb af varer og reservedele til reparation, renovation og istandsættelse, oprettelse af webshop, advisering, promovering og diverse andet til opstart af selskab.

Vi bidrager selv med hele vores indkomst, alle vore vågne timer, alt vores energi, vores lidenskab, entusiasme, loyalitet og nysgerrighed - og MEGET mere end det, hvilket vi håber at man kan fornemme!

Så hvis du eller I, er klar på en rejse med to unge fyre på 25, så står vi parat til at løfte hele genbrugsmiljøet, op på et nyt niveau!

Lad os venligst høre fra dig,

De bedste hilsner,
Mark Lykke Bang og Benjamin Foss Kristoffersen
Fra København
Tilmeldt 17. May 16
Indlæg ialt: 1091
Skrevet kl. 07:55
Hvor mange stjerner giver du? :

Prøv banken

Tilmeldt 30. Oct 08
Indlæg ialt: 1023
Fra  Juul-s media Skrevet kl. 08:00
Hvor mange stjerner giver du? :

Benjamin Foss Kristoffersen:
Vi har her tale om en virksomhed der enten opkøber eller afhenter diverse ting og sager gratis

Er det ikke bedre i laver lidt om i jeres strategi og laver teknologien hjælpe jer. Hvorfor ikke lade folk sende billeder til jer og i kan derfor udvælge de ting, der kan omsættes enten hurtigt, eller over tid, lige nu ser det mere ud til at folk bruger jer som gratis flyttemænd. 


Tilmeldt 25. Feb 19
Indlæg ialt: 3
Skrevet kl. 20:55
Hvor mange stjerner giver du? :

I kommer langt med en bil med anhængertræk, en trailer og en tur på genbrugspladsen :) Hvorfor overhoved have problemer med kapital, før I har konceptet påvist? Engang i mellem hjælper det at læse dine indlæg med modtagerens briller..

Fra Solbjerg
Tilmeldt 25. Feb 19
Indlæg ialt: 8
Fra  LykkeFoss Skrevet kl. 03:07
Hvor mange stjerner giver du? :
Er ked af hvis jeg har ladet mig misforstå, i bedes gå ind under min profil og læse min beskrivelse, eller tjekke mit næste opslag.. Jeg håber i vil få en anden forståelse, for hvordan det hele hænger sammen.
Side 1 ud af 1 (5 indlæg)