Der er sat ssl op, problemet er at dit website både svarer på http og https. Det er skidt. Du skal have redirectet http til https. Det er ikke svært og du kan google dog til hvordan man gør.
Tak for endnu et svar, det ville jeg ikke have gættet selv. Det ser umiddelbart ud til, at jeg kunne lave det redirect direkte fra mit kontrolpanel hos UnoEuro. Nogle gange skal man bare vide, hvad det er man kigger efter.
Jeg burde nu have lavet et 301 redirect fra både http med og uden www til https. Det har dog endnu ikke ændret på noget, men der står også, at der godt kan gå et par timer. Så jeg må væbne mig med tålmodighed og kigge igen senere :)
Skal man så egentlig også redirecte https uden www til https med www (eller omvendt, hvis man foretrækker det)?
Nu er den godt nok ændret til https og der står ikke længere "ikke sikker". Til gengæld kan jeg så bare slet ikke åbne siden nu. "Var for lang tid om at svare", er beskeden jeg får. Jeg kan heller ikke åbne den på min telefon eller min mands computer, så det er ikke isoleret til min computer. Det problem har jeg ikke haft inden skiftet. Forstår ikke helt, hvad jeg har fået gjort forkert?
How to fix Server must be setup to respond to those host names and protocols
Nu har jeg indtil videre slettet de redirects igen, indtil jeg finder ud af, hvordan jeg løser det. Jeg tænker, at jeg trods alt er bedre stillet med en side hvor der står "ikke sikker", end en side som folk slet ikke kan åbne.
Jeg kan dog ikke umiddelbart viderestille https:// til https://www versionen, så der ligger jo stadig to forskellige versioner. Jeg prøver at åbne en ny ticket hos support og håber, at de kan hjælpe.