Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Mht. ægtepagt - hvad har i så gjort?

Side 2 ud af 2 (17 indlæg)
Fra Århus
Tilmeldt 23. Jun 14
Indlæg ialt: 168
Fra  Paragraf Advokaterne Skrevet kl. 14:27
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 1 person

Det er yderst normalt med en ægtepagt for ejerandele i en virksomhed, sådan som du beskriver, hvor virksomheden er dit levebrød.

Forestil dig, at du skulle have en medejer ind i virksomheden, så vil jeg personligt kræve, at alle ejere har ægtepagt på deres ejerandele, så virksomheden og de øvrige ejere ikke bliver indblandet i en evt. skilsmisse. Den slags ægtepagter laver jeg hele tiden. Og jo, indtægter fra særejet er også særeje (udbytte), men du kan vælge at flytte sådanne særejemidler over i fællesejet, og så får din ægtefælle også glæde af dem.

Problemet her er grundlæggende at økonomi og følelser støder sammen. Og I har jo begge to gode pointer, for du opbygger en virksomhed til fælles bedste, mens hun måske udover sit arbejde tager et større arbejde i hjemmet. 

Måske du kan forklare din kæreste de andre økonomiske fordele der vil være, ved at I bliver gift, selvom der er en ægtepagt på virksomheden. Når I er gift, så arver hun automatisk 50% efter dig (kan øges til 87,5% med testamente). I dag arver hun intet (medmindre I allerede har lavet et testamente, hvor hun max kan få 75%). Hun vil også stå først til begunstigelser fra pension og forsikring, og arveafgiften vil være o% i stedet for 15%. 

Så med ægtepagten får I en slags "mellemvare" mellem det ugifte samliv og fuld formuefællesskab i ægteskabet. Og som John nævner, så kan du jo senere vælge at fjerne ægtepagten igen, hvis du vil. Den dag du sælger virksomheden eller går på pension, er det måske ikke så vigtigt at have den som særeje, som i dag.

Fra et strengt juridisk og økonomisk synspunkt er jeg helt enig med dig i, at du skal insistere på en ægtepagt, hvis I skal giftes. Og den skal laves inden brylluppet og ikke efter. Det følelsesmæssige i det, tror jeg desværre ikke der er nogen, der kan hjælpe dig eller din kæreste med. Der må I mærke efter hos hinanden. 

Advokatfirmaet Paragrafadvokaterne

Advokatbistand - Selskabsret - Ophavsret - Lejeret - Erstatningssager - Inkasso

Fra Hjørring
Tilmeldt 15. Nov 10
Indlæg ialt: 471
Skrevet kl. 15:48
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 1 person

Ville det, i en hypotetisk situation, være muligt for din partner, at drive virksomhed på samme plan som dig? Hvis i har børn, eller får dem senere, kan i så begge arbejde på den måde som du gør nu?
Hvis dit arbejdspotentiale afhænger af en partner, som arbejder med “domestiske gøremål” så synes jeg du skal tage med i dine overvejelser, at din mulighed for at drive et succesfuldt firma OG have et succesfuldt privatliv/familie afhænger af din partner.
I vores husholdning har vi den fælles holdning, at der ikke findes “dit og mit”. Jeg arbejder væk hjemmefra en del mere end min kone, som til gengæld yder en ret stor indsats på hjemmefronten.
Jeg er meget bevidst om at min arbejdssituation og tilhørende (i al beskedenhed) temmelig høje løn KUN er mulig som et fælles projekt.
Det er ingen sag at drive det vilde arbejdsliv ELLER være familiemenneske. Det er helt anerledes krævende at jonglere begge dele.
Hvis din virksomheds vækst og værdi øges, som følge af en indsats du kun kan yde, fordi du fritages for andre pligter, så overvej lige hvem der har ejerskab til situationen.
Tænk over husstandsindkomst. Det er tåbeligt at blive milileterdemokratisk omkring hvis tur det er til støvsugning, så længe begge yder der hvor indsatsen betaler sig bedst.

Hvis jeg må citere Platon “ Happy wife - happy life”

Fra Mariager
Tilmeldt 26. Mar 11
Indlæg ialt: 119
Skrevet kl. 13:27
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 1 person

Hejsa

Jeg fik lavet ægtepagt da jeg blev gift for 14 år siden og husker godt den lidt "akavede" samtale. Jeg havde og har nogle anlægs investeringer som skulle stilles som sikkerhed ifm oprettelse af virksomhed, hvor jeg også havde lån i, og hvis "korthuset" ramlede var det også en mulighed for at skærme min kommende kone mente jeg. Desuden havde jeg erhvervet mig en af mine anlægs investeringer netop i et skilsmisse bo, hvor konen krævede ½-delen af en friværdi og da manden ikke kunne honorere dette, blev han nødt til at sælge, og det tabte han mange penge på. Så det tog jeg udgangspunkt i og fortalte hende at det var et krav fra banken, og det var for at skærme hende. Det tog hun meget pænt og vil faktisk gerne fraskrive sig "risikoen"

Jeg kender en der havde samme udfordring og han smed også to andre bolde op ved samme lejlighed, organdonation for dem begge OG deres barn samt testamente. Det er tunge diskussioner og beslutninger og på et vanskeligt tidspunkt, men de er bedre at tage før man skal bruge det - hvilket forhåbentlig ikke sker.

Held og lykke med det. 

Tilmeldt 4. Feb 08
Indlæg ialt: 1314
Fra  Kirstens Quilt Skrevet kl. 21:22
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 1 person

Flemming:
Så snart pengene er trukket ud af virksomheden og er beskattet, så indgår de i fællesboet, så halvdelen af hus og bil er automatisk konens.

Det er en almindelig misforståelse. Parternes bodel opgøres hver for sig, og derefter deles værdierne. Så det er ikke så enkelt.

Kirsten www.kirstensquiltshop.dk

Tilmeldt 19. Oct 08
Indlæg ialt: 1822
Skrevet kl. 13:13
Hvor mange stjerner giver du? :

Jeg synes, I skal aftale en tid hos en god advokat, der kan fortælle jer om fordele og ulemper ved ægtepagt/ingen ægtepagt. Måske kan det rykke noget på plads for din kæreste.

Og ellers er det jo bare ikke en god ide at blive gift, når man ikke er enige om præmissen.

Jeg forstår begge argumenter, men jeg synes personligt ikke du skal give dig på denne her. For firmaet står potentielt overfor en ruin, hvis skilsmisse bliver en realitet. 

Det er jo hendes egen beslutning, hvis hun vil påtage sig "lidt flere ting derhjemme" og ellers må I jo sammen løse den side af sagen (rengøringshjælp, madleverancer, havemand etc.)

Tilmeldt 17. Dec 07
Indlæg ialt: 1876
Skrevet kl. 15:21
Hvor mange stjerner giver du? :

Jeg synes der er givet mange gode overvejelser her, og basis er at det er helt naturligt og fornuftig at have en ægtepagt. 

Risiko er en central betragtning for begge og det lyder heller ikke til at det vil være en lykkelig situation for jer, hvis I fremover skal til at diskutere dispositioner i privatsfæren, som du hidtil har truffet egenhændigt i firmaet.

At være selvstændig indikerer specielt i Danmark, at man har en risiko profil og villighed, som er langt større end befolkningen generelt. Det er derfor meget usandsynligt at du og din fremtidige kone vil se ens på finansielle dispositioner omkring firmaet. Livrem og seler er en meget dårlig strategi for en virksomhed som man gerne vil have til at vokse, men hvis man begynder at kalkulere personlige risici mod mulige personlige fordele (efter skat) ved lånefinansieret så kan I nemt komme op at skændes over det og din kone vil have gode argumenter.  

Et aspekt kunne være at du i en ægtepagt fik sat et mål for hvor meget din kone skulle have a virksomheden efter I har været gift i 10, 20, 30 år i en form for earn in.

Tilmeldt 19. Oct 08
Indlæg ialt: 1822
Skrevet kl. 09:07
Hvor mange stjerner giver du? :

Bare for også at få den vinkel på, så mener jeg faktisk at et særeje vil kunne beskytte din evt. hustru, hvis dit firma af en eller anden grund skulle komme i stormvejr og gå konkurs. Men det må du altså lige spørge en advokat om, for jeg er ikke sikker.

Side 2 ud af 2 (17 indlæg)