Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

GLS pakke udleveret

Side 1 ud af 1 (9 indlæg)
  • 1
Tilmeldt 8. Jan 13
Indlæg ialt: 45
Fra  McFly Companies Skrevet kl. 11:46
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej amino'er
Ved godt dette ikke har så meget med iværksætteri at gøre, men er selv iværksætter og har brug for jeres hjælp.
Min webshop har sendt en vare til en kunde via GLS til den pakkeshop som kunden ønskede.
Kunden siger han ikke har fået udleveret pakken, men iflg. de oplysninger fra GLS er pakken blevet udleveret med underskrift.

Hvad skal jeg gøre? Skal jeg kreditere kunden/sende en ny vare eller skal jeg bede ham klage til GLS?

Peter

Fra Frederiksberg
Tilmeldt 29. Feb 16
Indlæg ialt: 315
Fra  Andelsbolig.nu Skrevet kl. 10:09
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 1,0 stjerner givet af 2 person

Du skal bede GLS om kopi af underskrift. Når du har den, skal du kontakte kunden og vise kvitteringen for udleveringen, der skal i øvrigt også afleveres pakkenummer ved udleveringen.

Hvis din kunde ikke kender underskriften hos GLS, skal du lade din kunde klage til GLS. 

Klaus Folmann

Andelsbolig.nu

Rådgivning, vejledning og sparring til andelsboligkøbere og andelsboligforeninger - Klaus Folmann

Tilmeldt 6. Aug 19
Indlæg ialt: 26
Skrevet kl. 09:53
Hvor mange stjerner giver du? :
Hej

Som der skrives, i den anden kommentar, skal du bruge systemet som det er sat op.

Overvej dog om det er et dyrt eller billigt produkt / kundeservice aspektet ved at sende noget nyt til kunden, så de ikke skal bruge en masse til på at slås med gls.

www.smartresponse.dk - Nordens førende performance-baserede affiliate netværk

Tilmeldt 20. Apr 07
Indlæg ialt: 16014
30% af profil udfyldt
Skrevet kl. 10:04
Hvor mange stjerner giver du? :

Det er som udgangspunkt dig som skal bevise, at kunden har modtaget sin pakke. Det vil du jo kunne gøre via tracking og en kopi af underskriften, ligesom det har formodningen for sig, at GLS-shoppen har overholdt sine forpligtelser og foretaget legitimationskontrol.

Det er dog ikke første gang i verdenshistorien, at en pakkeshop i en kiosk eller lignende har begået en fejl, så hav det åbent som mulighed.

Du skal ikke bede kunden om at kontakte GLS. Kunden har en aftale med dig og du har en aftale med GLS. Det er ikke kunden som har en aftale med GLS og det er ærligt talt uprofessionelt at skubbe den slags videre på kunden.

Som ovenfor nævnt bør du overveje de videre aspekter i sagen. Hvis det er en billig pakke, eller en god kunde, så gensend produktet. Er kunden træls, har forhistorie med lignende eller er der tale om et meget dyrt produkt, og er du sikker på, at kunden har fået pakken, så nægt kunden en genlevering.

Fra 3210 Vejby
Tilmeldt 2. Mar 11
Indlæg ialt: 46435
Fra  John Hannover Skrevet kl. 11:40
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 1 person

mcfly2go:

Hej amino'er
Ved godt dette ikke har så meget med iværksætteri at gøre, men er selv iværksætter og har brug for jeres hjælp.
Min webshop har sendt en vare til en kunde via GLS til den pakkeshop som kunden ønskede.
Kunden siger han ikke har fået udleveret pakken, men iflg. de oplysninger fra GLS er pakken blevet udleveret med underskrift.

Hvad skal jeg gøre? Skal jeg kreditere kunden/sende en ny vare eller skal jeg bede ham klage til GLS?

Peter

du skal ikke bede kunden køre sag mod GLS. Enten skal du tro kunden og gensende - eller du skal tage sagen med GLS. Jeg har flere gange fået en anden mands pakke udleveret i pakkeshop (man giver sidste 4 numre - men de KAN faktisk sagtens findes på mere end EN pakke i den pakkeshop samme dag, så farligt system) Du må tage den med GLS i så fald - og måske få kopi af underskrift og bede din kunde bekræfte om det er hans eller ikke - 
Enten ny vare, eller du tager sagen med GLS for din kunde

Den ene pakke jeg fik fejludleveret på pakkeshop var tilmed en harddisk - med data genskabt for en person. Heldigvis stod jo mandens navn på pakken, så da jeg opdagede det kunne jeg ringe til ham og forsikre ham om, at pakken var hos mig og vi kunne udveksle oppe i pakkeshoppen, så jeg - med samme sidste 4 numre, kunne få min egen.

vh John Hannover

6 stærke Ivæksætterbøger - e-bøger/paperbacks - letlæste I LINK HER 
Intro til regnskab - og Fradrag - e-bøger letlæste I LINK HER

Min gratis blog www.johnhannover.com 

Tilmeldt 7. Aug 19
Indlæg ialt: 4
Skrevet kl. 11:42
Hvor mange stjerner giver du? :
Ret enig med Klaus i denne :-)
Tilmeldt 20. Apr 07
Indlæg ialt: 16014
30% af profil udfyldt
Skrevet kl. 11:49
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 1 person

Er du enig i Klaus med, at KUNDEN skal klage til GLS? Det er ikke kunden som har en aftale med GLS, altså er det afsender som må klage - GLS vil ellers blot afvise klagen.

Tilmeldt 30. Jan 19
Indlæg ialt: 72
Fra  SkiveBi.dk Skrevet kl. 12:19
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 1 person

Jeg tilslutter mig folk der siger at du ikke skal skubbe den videre til kunden. Kunden har klaget og det var til dig, nu er det så dit "problem" at gå videre til dine samarbejdspartnere og få løst problemet.

Tilmeldt 7. Aug 19
Indlæg ialt: 4
Skrevet kl. 14:09
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 1 person
Arne:

Er du enig i Klaus med, at KUNDEN skal klage til GLS? Det er ikke kunden som har en aftale med GLS, altså er det afsender som må klage - GLS vil ellers blot afvise klagen.



Jeg var for hurtigt ude - jeg er enig med dig. Det er virksomheden, som har aftalen med GLS! :-)
Side 1 ud af 1 (9 indlæg)