Men lige inden vi kommer rigtigt i gang, mangler jeg en partner der har lyst til at tage med på eventyr. Har du også gået med tanken om at starte eget bureau og måske endda erfaring fra branchen, så kunne det blive interessant. Du er gerne en dygtig sælger som lige ved hvordan kunderne skal findes og lukkes. Du forstår sikkert allerede at sætte dig ind i kundens behov og komme med et godt oplæg, for så at lukke aftalen. Jeg søger ikke en pistolsælger, men en partner som ønsker at drive en sund forretning, som forhåbentlig indenfor en overskuelig fremtid ikke kun udgøres af os 2, men sikkert har fået nogle flere kolleger. Men alle detaljer om hvor, hvordan og hvorledes det hele skal skrues sammen, tænker jeg bedst vi tager i samarbejde. Lidt om mig. Jeg er en glad 36 årig gut, som har været vidt omkring mht. til arbejde og selvstændig virksomhed. De sidste små 10 år har jeg beskæftiget mig med online salg og markedsføring i større og mindre grad. De sidste 4 år dedikeret til arbejdet som professionel med online markedsføring. Jeg er bosiddende i Galten (udenfor Aarhus), hvorfor det vil være optimalt hvis du bor et sted mellem Randers-Silkeborg-Skanderborg-Horsens (Aarhus). I forhold til dette start-up tænker jeg at jeg til en start ”passer” kontoret og kunderne når du er på farten (eller telefonen), og du så kan bidrage til arbejdet i det omfang der giver mening. Der er sået græs på banen, men stregerne mangler stadig at blive kridtet op, og taktikken at blive lagt. Vil du med på en forhåbentlig givtig rejse, så send mig en besked med lidt info om dig, og så kan vi evt. mødes til en snak, og se om der er kemi til mere. Skulle du falde udenfor min ”målgruppe” men kende en som du tænker lige er sagen – så prik lige til vedkommende, eller send mig info. Vh Niels |
Hej Niels,
Jeg går også med idéen om at starte en digital marketing bureau, men søger også en samarbejdspartner
Kontakt mig på min mail: andreasmollerbrodersen@gmail.com
Jeg ser frem til at høre fra dig!
Mvh.
Andreas