Jeg går med en iværksætter i maven, og er nu kommet så langt at jeg er klar til at tage springet (helt klar bliver man vel aldrig...). Min virksomhed er en håndværker/handyman-virksomhed som skal servicere både privat- og erhvervskunder, og jeg er i tvivl om jeg skal starte helt for mig selv på egen hånd, eller om jeg skal gå med i et velkendt og landsdækkende netværk for mindre håndværker-virksomheder. Netværket benytter et fælles logo/branding, fælles priser, og lignende. Som jeg ser det: Fordele/ulemper ved at gå med i netværket: + Det er billigt og enkelt at være med - man betaler et månedligt netværksbidrag. + Man kan brande sig effektivt fra starten - det er et krav at man har netværkets logo på kassevognen man kører i. + Der vil være kunder i et vist omfang fra starten, og brandingen gør at man får opgaver løbende, etc. + Jeg kan sparre med de andre i netværket, og få hurtig hjælp hvis vi f.eks. skal være 2 til en opgave. - Man er ikke nødvendigvis sikret faste kunder, da kunderne ser netværket som en helhed, og ikke den enkelte virksomhed bag (tænker jeg). - Hvis jeg på et tidspunkt vil trække mig ud, vil det være forvirrende for kunderne at de pludselig skal forholde sig til et nyt firmanavn. - Hvis én eller flere i netværket (eller netværket i sig selv) får en møgsag, trækkes jeg automatisk med ned. Fordele/ulemper ved at starte på egen hånd: + Jeg kan sætte min timepris selv (den skal selvfølgelig afspejle hvad markedet vil betale). + Der opstår ikke tvivl om hvem jeg er - i stedet for at hedde "Netværksnavn v/XXXXX", kan jeg f.eks. hedde "ABC Byg- og Service" eller lignende. + Jeg er ikke afhængig af kun at skulle sige ja til de opgavetyper den typiske netværks-kunde bestiller. + Jeg sparer det månedlige netværksbidrag. + Jeg kan gå med i netværket hvis det viser sig nødvendigt. - Jeg skal skaffe alle kunder selv, fra starten. - Jeg skal selv opbygge navn og rygte (det kommer forhåbentlig lidt af sig selv når der er kunder nok i biksen. - Jeg står på egen hånd hvis jeg har brug for sparring. Jeg håber i har nogle indspark :) |
Hejsa
Med fare for at komme til at lyde arrogant, så er der en vigtig ting at tage højde for - Har du et svendebrev ? Tømre, murer, smed eller noget andet ? Hvis du har det, så er mit råd at du skal starte for dig selv i dit eget navn ! Det er super vigtigt at du har et rimeligt netværk i byggebranchen til en start. På den måde kan du "få" lidt timer hos en kollega, indtil du får skaffet dine første kunder. Køb en ældre varebil lidt værktøj og så er det bare ud over stepperne :-)
Hvis du der i mod IKKE har et svendebrev......thjaaaa så vil jeg ikke anbefale dig at starte alene op. Der findes desværre masser af disse "Montage", "Multiservice", "Handy-typer" som tror de kan det hele, men de kan reelt ikke noget ! Jeg har set en del eksempler på decideret byggesjusk udført af disse typer, fordi "hr og fru danmark" valgte den billigste pris og så kan vi andre komme og rette det. Jeg har ikke ret meget godt at sige om disse "handymænd" som underbyder rigtige håndværkere. De ødelægger tit mere end de gavner !
Men hvis du starter i et netværk, så er opgaverne nok også derefter. D.v.s små opgaver i det private. Samle ikea møbler, hænge lamper op, ordne have og sådan noget. Har en tidligere kollega, som prøvede det der netværk og derfra ved hvad det var for nogle opgaver han fik. Men han stoppede og tog en uddannelse som tømrer.
vh
Michael