Indtil for ca. to måneder siden havde jeg to langtids-kunder, men skilte mig af med den ene, da jeg dels følte de var for økonomisk ustabile, og dels gerne ville fokusere min energi på at udvikle en idé jeg har. Denne ide skaber endnu ingen indtægt. Men min mening var fortsat at bruge den primære (stabile) kunde som en fast indtægt, mens det andet projekt blev opbygget.
Nu er der skrevet meget op ad stolpe og ned ad vægge her, men det du skriver her er formodentligt et "get out of jail free card" hvis dit udviklingsprojekt er relevant. Hvis du er igang med at udvikle et produkt/en service hvor der er indsats, omkostninger specielt eksternt så bør der ikke være nogen ko på isen.
Hvis jeg har en softwareudvikler der fakturerer sin tid, men samtidig arbejder på et projekt i egen regning som er i egen regning og risiko, og intet har med min virksomhed at gøre, så er det ikke at forveksle med et ansættelsesforhold.
Problemet med Skat er altid at du er retsløs. Hvis de synes der er et problem kan du acceptere det eller bekæmpe det, men uanset så hænger du på kolossale omkostninger, og skal også betale deres hvis de vinder.
Det bedste du kan gøre er at beskrive situationen efter bedste evne (og fokusere meget på at du bruger indtægt til udvikling af dit firma) og få et forhåndstilsagn som vist koster 3-400kr. Du burde ikke have et problem, men Skat har evnen til at ødelægge store portioner af dit liv efter stort set forgodtbefindende, og forhåndstilsagnet er din "forsikringspolice".