Hej Tina
Så har jeg tid til at svare, beklager ventetiden.
Et domæne(navn) kan bruges til forskellige tjenester. De mest kendte tjenester er website og e-mail. Hvis du vil koble en tjeneste til et domænenavn, så skal du finde ud af hvilken server kan udbyde den tjeneste, og oprette den server i en såkaldte "record" på dit domæne. Hvis det er modtagelse af e-mail du vil tilknytte dit domænenavn, så skal du koble udbyderens mailserver til en MX-record.
Du kan have flere MX-udbydere i dit domæne. En MX-record har en prioritet: jo lavere nummeret, desto højere bliver den record prioriteret. Har du to MX-records med samme prioritet, så vil de fordele indkommende mails mellem sig.
Jeg kan se at du har slettet MX-recordsene der pegede på One.Com, og tilføjet en MX-record der peger på Microsoft. Så dermed er Microsoft den eneste MX-udbyder på dit domæne. Så hvis jeg skulle sende dig en e-mail på adressen hamdenskoereaminoer@damavi.dk så vil mailen bliver afleveret hos Microsoft, som så skal se hvad der så skal se. Det er ligesom hvis du sender et brev til Lars Tyndskid, Prins Jørgens Gård 1, 1218 København - så vil PostMord aflevere brevet hos Christiansborg, og der bliver de lagt ind i postrummet. Hvis postmedarbejderen der ikke kender til Lars Tyndskid, men kan se at din adresse står angivet til afsender, så vil du nok få brevet retur: "ukendt på adressen". Det vil Microsoft også gøre i denne situation. Medmindre der rent faktisk er oprettet en mailboks eller en alias der hedder "hamdenskoereaminoer@damavi.dk", eller der rent faktisk arbejder en Lars Tyndskid på Christiansborg.
Eftersom du har fjernet One.Com fra dine MX-records, kommer der aldrig ny post ind i din mailboks hos One.Com - de er helt ud af billedet. Men mailboksen hos One.Com findes stadigvæk, så din telefon og din computer kan godt forbinde til den. Lige som at du stadigvæk kan sende et brev til min gamle adresse i Holland (forudsat at du har den), jeg vil bare aldrig nogensinde modtage brevet.
Når jeg migrerer et mailsystem fra IMAP til Exchange (som du nu har igangsat), vil jeg altid overføre indholdet fra den gamle mailboks til den nye. Der skal man holde tungen lige i munden, da det hurtigt kan blive uoverskueligt. Og når alt er overført, så vil jeg afbryde forbindelsen til den gamle mailboks på alle enheder, og derefter kun bruge den nye.
Jeg håber at dette her gør dig klogere og ikke mere forvirret :) Men du spørger bare hvis du har brug for mere hjælp. Det er derfor Amino findes :)
Albert