Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Kan det betale sig at oprette holdingselskab hvis du er tilbudt aktier i dit arbejde

Side 1 ud af 1 (3 indlæg)
  • 1
Tilmeldt 19. Nov 20
Indlæg ialt: 2
Skrevet kl. 21:56
Hvor mange stjerner giver du? :
Hej Amino brugere

Hvis man er tilbudt at købe aktier i sit arbejde, og aktierne svarer til under 10% af den samlede aktiemængde i virksomheden, kan det så betale sig at oprette et holdingselskab i forhold til beskatning?

Hvis aktierne sælges om f.eks. 5 år, skal der så betales skat ved udbetalingen til holdingselskabet, og derefter personlig beskatning hvis jeg vil trække et beløb ud (27% af op til 55.300 kr. i 2020-tal)?

Tusind tak for hjælpen!
Tilmeldt 27. May 18
Indlæg ialt: 554
Fra  Multi-Regnskab ApS Skrevet kl. 22:19
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 1 person

Det er ikke så attraktivt med et holdingselskab ved en ejerandel < 10% hvis man forventer at de fremtidige indtægter kommer som udbytter.

Anderledes i dit scenarie hvor holdingselskabet sælger ejerandele efter 5 år. Holdingselskabet skal ikke betale selskabsskat af gevinsten. Det fulde salgsbeløb vil derfor være til rådighed i holdingselskabet hvor du kan vælge at investere.

Ønsker du pengene ud til privatøkonomien, så kan det gøres med udbytter. Her betaler du som nævnt 27% af de første 55.300 (kan fordobles via ægtefælle). 42% derover.

Uden holdingselskab er det ligeledes 27%/42% men altså alt beskattet i salgsåret.

Holdingselskabet giver dig fleksibilitet, men har omvendt også nogle omkostninger.

Hvis du forestiller dig en gevinst på f.eks. 500.000 kr eller mere, så taler det afgjort for holding, men det kræver også at du forestiller dig at lade pengene blive i holdingselskabet i årevis.

Venlig hilsen

Steffen

Tilmeldt 19. Nov 20
Indlæg ialt: 2
Skrevet kl. 23:45
Hvor mange stjerner giver du? :
Hej Steffen

Mange tak for dit præcise svar. Det var lige den information jeg ledte efter.


🙂
Side 1 ud af 1 (3 indlæg)