Fra 1. Januar 2008 trådte der, som de fleste af jer nok ved, nye regler i kraft angående PostDanmarks efterkravsordning. Nu omdeles pakkerne ikke længere til ens adresse, men man skal i stedet afhente pakkerne på posthuset. Det er for så vidt også fint nok - postbudene skal ikke have den risiko at blive berøvet, når de evt. kører med pakkemodtagernes penge på sig. Problemet er bare, at den nye ordning, set fra vores synspunkt som webshopejere ikke virker. Ud af en forsendelse på ca. 100 pakker, får vi måske 10 retur, som ikke bliver afhentet på posthuset. Det er måske ikke overvældende, men det er mere måden det sker på: Der er flg. scenarier 1. At kunden fortryder købet af forskellige årsager Der er selvfølgelig altid mulighed for scenarie 1, men det er scenarie 2 som vi tror er ret sandsynligt også. Vi er faktisk noget overraskede over antallet af folk, der melder tilbage at de ikke vidste at pakken var nået frem, det kan jo så tyde på at buddet glemmer at smide en notits i folks postkasse om at der ligger en pakke på posthuset og venter. Vi sender naturligvis altid en track&trace-kode til kundernes email så de kan følge forsendelsens vej til destinationen, men jeg håber ikke PostDanmark forventer, at alle har internet. Der findes skam stadig folk som ikke har adgang til nettet hele tiden. Jeg har også privat selv oplevet at jeg havde 2 pakker som jeg måtte holde øje med, men det er så kun fordi jeg kunne følge status på nettet, at jeg rent faktisk vidste de lå og ventede på mig på posthuset. Og så kan man liiige få lov at betale et ekstra gebyr på 16 kr. når man så vil have sin pakke udleveret... Er vi ene om at være uheldige med PostDanmark, eller har du oplevet noget lignende? Simon - der håber på seriøs konkurrence på postområdet en dag |
Hej Simon,
Vi har ikke oplevet nogen ændring i antallet af efterkravspakker der ikke afhentes, efter at den nye ordning trådte i kraft - hvis det er hvad du mener. Men du kan gøre lidt forskellige tiltag for at mindske (næsten fjerne) dem der kommer retur pga. at kunden ikke lige vidste den var kommet (og hvor det ikke bare er pga. fortrydelse). F.eks.:
1. Check selv efterkravs pakker efter 3-4 dage med T&T nummeret. Kontakt kunden hvis den ikke er udleveret. Evt. pr. email med en venlig reminder/service mail. Dette kan rent teknisk automatiseres. Dog er post danmarks T&T system ikke altid korrekt opdateret så nogle er faktisk udleveret selvom man ikke kan se det.
2. Sørg for at kunden kan oplyse sit mobilnummer ved bestilling, og at tilmelde dette til sms service. Så får kunden SMS om at den er på det lokale posthus. Det koster godt nok 1 kr. eller lign. men der skal ikke mange retur efterkravspakker til for at tjene det ind.
3. Send altid en mail til kunder der bestiller pr. efterkrav hvor de lige skal bekræfte at adresse mv. er korrekt for at undgå fejllevering. Dette fjerner en del "falske" bestillinger (hvis I har nogle sådanne imellem).