Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Hvorfor sælger jeg ikke på min webshop?

Side 1 ud af 1 (9 indlæg)
  • 1
Tilmeldt 18. Apr 23
Indlæg ialt: 2
Skrevet kl. 20:27
Hvor mange stjerner giver du? :
Hej.

Hvad kan jeg gøre bedre, når jeg intet salg får på mine smykker? Tjek min webshop ud på peline.dk

Men er mine produkter ikke er gode nok?
Er konkurrencen bare for stor indenfor smykkebranchen?
Er min webshops forside og design bare ikke fangende? Jeg har ellers fået fint med besøgende på webshoppen.

Jeg har fået startet min egen webshop op med håndlavet smykker, som lige nu består af armbånd og øreringe ved brug af sølv og perler.
Jeg har endnu ikke fået nogen salg på min webshop, selvom jeg har annonceret en masse på de sociale medier og har prøvet at ændre på prisen. Lige nu prøver jeg med rabatter på webshoppen, som heller ikke har haft held.
Fra København
Tilmeldt 31. Jul 15
Indlæg ialt: 805
Fra  PashminaWear Skrevet kl. 21:21
Hvor mange stjerner giver du? :

Luksus accessories i cashmere, silke og yak. Cashmere tørklæder, sjaler og poncho.

Tilmeldt 18. Apr 23
Indlæg ialt: 2
Skrevet kl. 21:48
Hvor mange stjerner giver du? :
Mange tak for svar.

Det kan godt være, at det ikke har været nok besøgende, men i forhold til det budget jeg har haft lagt og at jeg er nystartet, synes jeg at det har været mange. Og jeg kan ikke forstå, at der ikke bare er én der ligger noget i kurven. Jeg føler at jeg brænder pengene af på annoncering, på noget der måske ikke kan sælges.

Igennem Facebook ads via Instagram og Facebook har jeg nået ca. 400 klik og kan se på min webshop, at der har været “unikke besøgende” hver dag.
Det skal lige siges, at jeg kun har annonceret i 14 dage, med lidt forskellige daglige budgetter.
Hvor mange penge anbefaler du at bruge til annoncering af nystartet virksomhed i min branche?
Tilmeldt 27. Aug 08
Indlæg ialt: 1161
Skrevet kl. 23:45
Hvor mange stjerner giver du? :

Dine smykker taler (hvis overhovedet)  kun til meget små målgruppe.

Der er ikke noget speciel i det, du tilbyder.

At ændre på priser hjælper her ikke.

Du mangler noget flot og elegant, som enhver kvinde kunne tænke sig...

Tilmeldt 6. Oct 10
Indlæg ialt: 124
Skrevet kl. 22:54
Hvor mange stjerner giver du? :

Ærligt synes jeg produkterne er for simple, samtidig præsentere de sig ikke så godt på de fotos du bruger.

tænker du skal arbejde mere med shoppen og udvalget inden du bruger flere penge på annoncering.

Fra Slagelse
Tilmeldt 30. Jun 23
Indlæg ialt: 17
Fra  GrydeGuru ApS Skrevet kl. 09:55
Hvor mange stjerner giver du? :
Jeg kan se, når man tilgår din hjemmeside, at den ikke længere er aktiv.

Har du valgt at lukke den ned?
Fra Fuengirola, Spanien
Tilmeldt 30. Jun 23
Indlæg ialt: 6
Fra  Copy Queen DK Skrevet kl. 17:58
Hvor mange stjerner giver du? :
Jeg synes, dine smykker er superfine! Men nogle af billederne kunne godt være i bedre kvalitet og andet format (tænker mest på det øverste billede man ser, når man kommer ind på din side).

Har du forsøgt at lege lidt med din on page-SEO (søgemaskineoptimering af din hjemmeside). Googl dig frem, der er helt sikkert noget, du vil kunne bruge, og det bedste ved denne type SEO er, at den er gratis, og du kan fikse meget af det selv :)
Fra Hillerød
Tilmeldt 7. Apr 09
Indlæg ialt: 214
Skrevet kl. 11:32
Hvor mange stjerner giver du? :

Jeg synes også, at dine smykker er rigtig flotte!

Jeg synes til gengæld, at der er lidt for stor forskel på priserne. Det første produkt, jeg så, koster 572, sat ned fra 818. Og længere nede kan jeg købe armbånd for 49. Det er umiddelbart to helt forskellige målgrupper, du taler til i de to produkter.

Jeg synes sagtens, at dine øreringe kan bære en rimelig høj pris (selvom jeg personligt kun ville give 572 for to øreringe hos en guldsmed), men til så høje priser skal de præsenteres lidt mere lækkert, så de føles eksklusive og designer-agtige.

På din forside er der lige nu hele 10 produkter på en række, og det betyder, at produktbillederne faktisk er nogenlunde på størrelse med "Læg i kurv"-knappen. Og det dur ikke. Dine produktbilleder er jo det, der skal give mig lyst til at købe, og lige nu kan jeg faktisk ikke rigtig se produkterne. Så de skal være meget større. Du skal måske have 3-4 produkter på en række. (Eller lave noget collage-agtig opsætning af billederne for at gøre det mere designer-agtigt og mindre standard?)

Når jeg så kommer ind i selve shoppen ("Alle smykker"), så er der 5 billeder på en række. Meget bedre. Men billederne er meget ens og ikke eksklusive. (De er pæne nok, forstå mig ret - men det er meget "standard webshop". To håndlavede øreringe til 572, de skal præsenteres ret lækkert.

Personligt ville jeg nok sætte priserne lidt lavere og samtidig få hjemmesiden til at se lidt mere lækker og eksklusiv ud.

I øvrigt - du skriver, at du har fået fint med besøgende på shoppen. Men vores forventninger til antal besøgende er meget forskellige. Hvis du kun har haft 400 besøgende, så ville jeg ikke nødvendigvis være super skuffet over manglende salg. Det er et meget konkurrencepræget marked, og hvis alt spiller, skal du måske kun regne med, at 0,5% køber noget. (Jeg kender ikke specifikt den branche, men jeg ved, at der generelt skal ret mange besøgende til for at sælge noget.)

Jeg ville starte med at sætte priserne lidt ned (for at appellere til flere kunder), gøre designet lidt mere eksklusivt, få noget storytelling på produkterne - og så ville jeg kigge på at få flere besøgende derefter. Du skal have gang i søgemaskineoptimering (det kan jeg se, at du slet ikke har), du skal have Analytics eller andet statistikværktøj ind, så du kan få en ide om antal besøgende og hvad de faktisk gør, og SÅ kan du gå i gang med noget annoncering.
Sørg også for at få en Facebook Pixel ind på siden, så du kan markedsføre dig over for folk, der allerede har besøgt din side - og folk, der ligner dem.

Jeg kan komme med mange flere ting (der er meget forskelligt, man kan gøre for at sælge), men jeg er ikke sikker på, om du mon har droppet shoppen helt? Jeg kan se, at den ikke er aktiv...

Held og lykke med det!     Smile

Fra Albertslund
Tilmeldt 15. Jul 23
Indlæg ialt: 37
Fra  Digital Monkey Skrevet kl. 19:13
Hvor mange stjerner giver du? :
Hej,

Webshop ser inaktiv ud lige nu..

At starte en ny webshop kan være en stor udfordring, men fortvivl ikke. Her er nogle punkter, du kan overveje:

Produktfotografering: Høj kvalitet og professionelle billeder af dine produkter er vigtige for at tiltrække kunder.

Søgemaskineoptimering (SEO): Arbejd på at forbedre din webshops synlighed på søgemaskiner som Google.

Kundeanmeldelser: Hvis det er muligt, få tidligere kunder til at skrive anmeldelser af dine produkter.

Sociale medier: Vedvarende arbejde med sociale medier kan hjælpe med at opbygge en følgeskare, der kan blive til potentielle kunder.

Klar kommunikation: Sørg for, at det er klart for kunderne, hvorfor de skal købe dine produkter. Hvad gør dine smykker unikke?

Hos DigitalMonkey kan vi hjælpe med alt fra webdesign og SEO til social media marketing. Tøv ikke med at kontakte os, hvis du vil have mere detaljeret rådgivning.

Med venlig hilsen,
DigitalMonkey.dk
Side 1 ud af 1 (9 indlæg)