Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Sende ordre som breve

Side 2 ud af 2 (11 indlæg)
Tilmeldt 27. Jun 22
Indlæg ialt: 254
Skrevet kl. 09:46
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 1 person

Normalt vil jeg anbefale at splitteste. Hvor meget sælger du ekstra når du har lav fragtpris og kan den samlede ekstra fortjeneste dække udgifterne ved bortkomne breve. Her er det en god idé at starte ud med normal fragtpris og så sænke prisen med et tilbud, mens du splittester, da en prisstigning kan få folk til at vælge dig fra uanset ordrestørrelse. Især hvis dine konkurrenter har en lavere fragtpris.

Men når du har så få salg, vil resultatet af en splittest være så usikkert, at det i første omgang vil være bedre at beregne, hvor meget ekstra du skal sælge for at gå i nul, og så følge din mavefornemmelse for om det er en god idé.

Hvis du ofte kun sælger en vare af gangen, er det måske en god idé at skrive: "kan sendes for X kr." på produktsiden. Det kan måske øge konverteringen og mindske antallet af folk, der går til checkoutsiden kun for at se den samlede pris med fragt. Overvej også at arbejde med mersalg. F.eks. "andre har købt X Y Z sammen med denne vare" besked/popup, når varer lægges i kurven, for problemet kan minimeres ved "bare" at sælge noget mere.

Side 2 ud af 2 (11 indlæg)