Hej, Jeg har modtaget en indkaldelse fra fogedretten vedrørende en betaling til Lønmodtagernes Garantifond. Beløbet er betydeligt, og jeg undrer mig over, hvorfor de kræver penge fra mig? Alle mine tidligere ansatte har haft betalt ferie. Jeg er ganske forvirret over, hvem jeg skal betale dette store beløb til? Er der andre, der har haft en lignende oplevelse, eller har nogen gode råd til, hvordan jeg skal håndtere denne ubehagelige situation?
Hej Daniel
Hvis du har modtaget en indkaldelse fra fogedretten, må der være oplysninger om kreditors repræsentant (Lønmodtagernes Garantifond). Ring til dem. Der må videre være beskrevet et grundlag for fogedrettens indkaldelse, f.eks. en dom, gældsbrev eller lign.
Som udgangspunkt, som John nævner, hjælper LG kun ved ophør, konkurs, rekonstruktion eller død af en arbejdsgiver. Hvis du ikke er nogle af delene, lyder det underligt. Jeg er ikke selv bekendt med, om der i andre tilfælde gælder en undtagelse (jeg mener det ikke).
Det står direkte i loven, hvornår LG hjælper:
§ 1. Lønmodtagernes Garantifond oprettes til sikring af lønmodtageres krav på løn m.v. i følgende tilfælde:
1) Ved arbejdsgiverens konkurs,
2) ved arbejdsgiverens død, såfremt der træffes afgørelse om insolvensbehandling eller boet sluttes ved boudlæg uden skiftebehandling,
3) ved virksomhedens ophør, såfremt det godtgøres, at arbejdsgiveren er ude af stand til at betale kravet, eller
4) under arbejdsgiverens rekonstruktionsbehandling.
Stk. 2. Garantifonden skal endvidere sikre lønmodtageres krav på løn m.v. i forhold til virksomheder, der virker i flere medlemsstater inden for EU og EØS. Dette gælder dog kun, hvis
1) lønmodtageren sædvanligvis udfører eller udførte sit arbejde i Danmark og
2) virksomheden kan anses for insolvent.
Stk. 3. En virksomhed anses efter stk. 2, nr. 2, for insolvent, når der med hjemmel i de administrativt eller ved lov fastsatte bestemmelser i en medlemsstat er indgivet begæring om indledning af kollektiv bobehandling som følge af arbejdsgiverens insolvens, som medfører, at arbejdsgiveren helt eller delvis mister rådigheden over sine aktiver, at der udpeges en kurator eller en person med en lignende funktion, og at den myndighed, som har kompetence i henhold til nævnte bestemmelser,
1) enten har truffet afgørelse om indledning af bobehandlingen
2) eller har konstateret, at arbejdsgiverens virksomhed eller bedrift er lukket endeligt, og at de foreliggende aktiver ikke er tilstrækkelige til at berettige indledning af bobehandlingen.
|