Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Pendler pakke distribution

Side 1 ud af 1 (8 indlæg)
  • 1
Tilmeldt 22. Apr 08
Indlæg ialt: 4
Skrevet kl. 06:31
Hvor mange stjerner giver du? :

Vi fiser og farer rundt i halvtomme biler og det er nok også derfor at nogen kom på ideen med at pendle. Hvor flere personer der skal samme vej køre i samme bil. Det gavner miljøet men der er ingen penge i det. (For andre end de involverede)

Men hvad nu hvis man kunne samle pakker op der skulle samme vej, det er måske en endnu mere tiltalende idé for bilisterne, pakker hverken ryger, prutter eller hoster. Plus det er godt for miljøet. Det kunne man vel godt udtænkte et firma koncept over.

Jeg ville da være frisk på at fylde bilen med småpakker på min næste tur fra Hovedstaden til Ålborg og aflevere dem i forskellige byer på vejen mod et par håndøre til brændstof.

Kom med noget feedback.

Fra Christiansfeld
Tilmeldt 17. Apr 08
Indlæg ialt: 133
Skrevet kl. 15:48
Hvor mange stjerner giver du? :

Kanon idé, det eneste jeg ser som et problem er om firmaerne er villige til at overlade deres pakker til folk de ikke har nogen kendskab til..

Hvis du som firma tilbyder folk at tage pakker med rundt omkring i landet, så er det også dig der hæfter for dem, man ved aldrig hvad folk kan finde på og om pakkerne når frem til den rette ejer.

 Hvis man derimod har nogle faste folk som pendler mellem f.eks. København & Ålborg som du selv nævner, så er det en anden sag, da man godt kan opbygge et tillidsforhold hvis man bruger de samme det meste af tiden, det kan godt være det er mig der er skeptisk, men jeg vil ikke stole på folk, hvis det var mig der hæftede for det, hvis det går galt Smile

Dbh Peter.

Tilmeldt 22. Apr 08
Indlæg ialt: 4
Skrevet kl. 18:42
Hvor mange stjerner giver du? :

Post Danmark mister en hel del pakker og firmaer overlader stadig deres forsendelser til dem.

Hvis man udbetaler penge til folk, skal det registreres på en eller anden måde således at skattefar også er tilfreds.

 

Det er rigtigt at faste folk er en mulighed, men der er stadig mange problemer at takle.

1. Der er erstatningsansvar, som PeterPedersen nævner.

2. Må privatbiler i det hele taget transportere erhvervsmæssigt.

3. Farligt gods er vist slet ikke en mulighed.

4. Skal der være opsamlingssteder, afhentningssteder og afleveringssteder.

5. Hvad hvis modtageren ikke er hjemme?

Fra Christiansfeld
Tilmeldt 17. Apr 08
Indlæg ialt: 133
Skrevet kl. 23:43
Hvor mange stjerner giver du? :

Jeg har ingen kendskab til hvor mange pakker Post DK mister, men er da ikke i tvivl om at det forekommer. Ud fra så mange pakker de har med at gøre, er det utrolig svært at undgå at noget går galt et sted.

Det skulle jo være et argument til firmaer at man undgår at pakker forsvinder, for med denne mulighed håndtere man ikke så mange pakker på én gang, så det gør det lettere at overskue.

Samtidig også at pakkerne bliver leveret utrolig hurtigt, da de ikke skal opbevares på lager eller andet før de bliver sendt.

1. Erstatningsansvar vil jeg mene du som firma skulle dække, da det er dig der tilbyder firmaer at de kan sende pakker på denne måde.

 2. Jeg kender ikke til loven, men jeg kender en der har et maler firma, hvor han bruger sin private bil som firma bil, han notere nøje ned hvor han køre fra og til, pga. man kan trække det fra på en eller anden måde, så umiddelbart vil jeg ikke tro, at det skulle være en hindring.

3. Nej farligt gods kræver en særlig tilladelse, regler omkring farligt gods kan findes her: Link

4. Jeg ved ikke hvad dine planer er, men jeg kunne forestille mig det letteste vil være at tage pakkerne med fra de adresser de skal sendes fra og så køre dem direkte til leveringsadressen, det kræver en del koordinering og nok også en del ekstra kørsel, men for at det skal være en fordel for virksomhederne at sende på denne måde, er det den bedste løsning jeg lige kan komme på.

5. Hvis modtageren ikke e rhjemme, går jeg ud fra at man ikke kan aflevere den, man skal gerne have en underskrift på at pakken er afleveret for at undgå at der senere kommer klager.  

 

Håber det kan bruges Smile

Dbh Peter.

Fra Tårnby
Tilmeldt 22. Aug 07
Indlæg ialt: 92
Fra  IsenTekst - Indhold til Internettet Skrevet kl. 00:48
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Escape

Det er en rigtig sjov ide, men en af den slags, der er rigtig svær at holde fast i.

Jeg er desværre lidt skeptisk, der kommer nok for mange praktiske problemer undervejs. Men mon ikke det var nogenlunde sådan, at de Grønne Bude startede...

Selvom man bliver flået for 60 kr., når man skal sende en pakke med Post DK så er det omvendt ikke ret meget, hvis det var betalingen til en chauffør, der skal køre 200 km. Hvis kunden skal betale mere , skal varen være mere værd, fx. afhentet ved døren eller komme hurtigt frem. Og det kan blive svært at få til at hænge sammen.

Men hvad med at starte med 1-2 faste ruter med faste pendlere som du kan stole på. Fx. Kbh-Århus eller Aalborg-Kbh. Måske kunne du også finde en større kunde, som du kunne lave en fast aftale med og så udvikle derfra

Held og lykke med projektet.

Henrik I.

 

 

Henrik A. Isen, Journalist DJ, iværksætter, webredaktør.
Indhold til Internettet: - IsenTekst.dk

Tilmeldt 22. Apr 08
Indlæg ialt: 4
Skrevet kl. 07:58
Hvor mange stjerner giver du? :

Ja! Det er vist en ordentlig mundfuld det her.

Men her er visionen som jeg ser det.

Ved nedkørslen til en motorvej i København ligger firmaet med en lystavle så bilisterne kan se det. Der står: Århus 15 pakker, Odense 9 pakker osv.

Tilsvarende ligger firmaet i Odense , Århus bare med pakker derfra.

Nye bilister skal registreres: bilen, bankkonto, kørekort osv. Betaling bliver overført en gang om måneden.

En bilist samler 10 af de 15 pakker op til Århus og afleverer dem til afdelingen i Århus hvor han kører forbi alligevel. Det vil sige at produktet vil kunne konkurerer med luftfragt da pakkerne er fremme 3-4 timer efter de står på lystavlen. Hvis pakkerne vejer 30 kg i alt og man får 15 kr pr kg så er det en go’ forretning for begge parter. Dette er hvis man selv afleverer forsendelserne til nærmeste afdeling og afhenter fra den nærmeste afdelingen .

Hvis man derimod vil have Express forsendelser afhentet på sin egen adr. og leveret direkte til modtager samme dag, så konkurerer vi med helt andre priser og det vil kun kunne lade sig gøre med folk der allerede er registreret. De slår op på vores hjemmeside og ser hvilke forsendelser der ligger.

Er der noget her der ikke kan lade sig gøre?

Tilmeldt 8. Jan 08
Indlæg ialt: 52
Skrevet kl. 23:38
Hvor mange stjerner giver du? :

Syntes også det lyder som en fantastisk ide.

Jeg ville personlig selv ikke have noget imod at have et par kasser liggende i bilen.

Lad mig endelig høre nærmere hvis du går vider med ideen.

Kontorstole

Find de bedste kontorstole her.

Fra Lystrup
Tilmeldt 22. Jul 06
Indlæg ialt: 142
Fra  Hennetec Skrevet kl. 09:48
Hvor mange stjerner giver du? :

PeterPedersen:

1. Erstatningsansvar vil jeg mene du som firma skulle dække, da det er dig der tilbyder firmaer at de kan sende pakker på denne måde.

Enig og det bliver formentlig nødt til at være inkl. fragtføreransvarsforsikring, da hver enkelt pendler ellers selv skulle ud og tegne den forsikring.

PeterPedersen:

 2. Jeg kender ikke til loven, men jeg kender en der har et maler firma, hvor han bruger sin private bil som firma bil, han notere nøje ned hvor han køre fra og til, pga. man kan trække det fra på en eller anden måde, så umiddelbart vil jeg ikke tro, at det skulle være en hindring.

Det kan man også så længe det er malerens egne varer. Men erhvervsmæssig godstransport (transport af andres varer) forudsætter desværre at køretøjet er indregistreret til det. Og det er normalt meget dyrt i forsikring i fh.t. f.eks. registrering som "Privat godstransport".

/Ole Pedersen

Side 1 ud af 1 (8 indlæg)