Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

At stille sikkerhed i forbindelse med produktion

Side 1 ud af 1 (3 indlæg)
  • 1
Fra Allerød
Tilmeldt 28. Mar 05
Indlæg ialt: 3352
Fra  MediaMouse ApS - Trykkeri Skrevet kl. 14:18
Hvor mange stjerner giver du? :
 I MediaMouse har vi indtil videre altid kørt vores grafiske produktioner på den måde, at kunderne har 8/14 dages betalingsbetingelse, på den måde at de sammen med de færdige produkter (f.eks. tryksager) modtager en faktura.

Men efterhånden er vi begyndt at arbejde med større og større produktioner og pt. er der en opgave på vej til os, som i den sidste ende vil ligge på omkring 6-700.000 kr. Grundet indholdet af opgave og det at den stiller krav til kombinationer af mange forskelige trykteknikker, bliver vi nødttil at sende ca. halvdelen af opgaven ud til en af vores samarbejdspartnere. Det vil sige at vi efterfølgende vil modtage en faktura på omkring 300.000 fra vores samarbejdspartner.

Men hvad nu hvis vores kunde går konkurs eller i hvert fald i betalingsstandsning inden de har betalt vores regning?
Én ting er, at vi har en faktura ude og sejle på 700.000 - noget andet er at vi har et udestående med vores samarbejdspartner på ca. halvdelen af beløbet.
 
Vi har desværre oplevet 2 gange før (igennem de 6 år vi har eksisteret) at en kunde ikke har kunnet betale. Men der har det heldigvis været mindre beløb og det har været produktioner vi selv har stået for. Så det er ikke fordi det har været den store katastrofe - blot ret irriterende og selvføgelig ærgeligt. På trods af at vi har gjort krav på vores udestående over for deres taksator (advokaten som håndterer konkursen), så har der ikke været de store økonomiske tal at komme efter (læs: ingen).

Kan man tillade sig, i tilfælde som denne større produktion, at stille en form for sikkerhed - og i så fald; hvordan?
Er det noget med en lukket konto hvorpå x-antal procent skal stilles ind eller hvordan gør man det lettest og sikrest for alle parter - både os og kunden?
 
/Jesper
www.MediaMouse.dk    - alt i grafisk kreation & produktion     jesper snabelA mediamouse.dk
Tilmeldt 9. Jan 06
Indlæg ialt: 166
Skrevet kl. 18:45
Hvor mange stjerner giver du? :

Altså du kender ikke det endelige fakturabeløb på forhånd?

Der er vel mange muligheder, alt afhængigt af temperament.
 
Man kunne forestille sig en god stor forudbetaling f.eks. 200.000 (ca. 30%) på den måde beviser kunden også sin seriøsitet og din virksomhed har nogle likvider til produktionen.
Bankgaranti kunne være en mulighed lissom jeg er sikker på at en form for factoring kunne være en mulighed selvom den nok er dyr.
Alt i alt kommer det vel an på hvor meget du stoler på kunden.  Hvis det er en helt ny kunde, f.eks. et helt nystartet firma - synes jeg du skal kræve en bankgaranti. Hvis det er et firma der umiddelbart virker solvent og troværdigt - som du evt. har handlet med før, kunne forudbetalingen være løsningen.
 
JH
Fra Lyngby
Tilmeldt 26. Mar 05
Indlæg ialt: 9714
Fra  DEMIB HOLDINGS ApS Waimea Digital Skrevet kl. 19:41
Hvor mange stjerner giver du? :
Vi har også kunder hvor en stor del af omsætningen ryger videre til underleverandører. Med mindre det er kunder vi i forvejen har god erfaring med kræver vi normalt forudbetaling på sådanne opgaver.  Kan eller vil kunder ikke det så kunne der jo være en grund til det ... og en god grund til at takke nej til opgaven :)
Side 1 ud af 1 (3 indlæg)