Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Bogholderi Virksomhed

Side 1 ud af 1 (3 indlæg)
  • 1
Fra Brabrand
Tilmeldt 28. Mar 08
Indlæg ialt: 145
Skrevet kl. 12:45
Hvor mange stjerner giver du? :

 Hejsa, jeg overvejer at starte noget bogholderi virksomhed (ved siden af min funktion som bogholder) for små erhvervsdrivende Enkeltmands og I/S til at starte med. Men jeg ved ikke rigtigt hvordan jeg skal gribe det an, det kræver jo ikke rigtigt nogen startkapital andet end til et regnskabsprogram. Men hvordan skal man prisfastsætte, hvordan med markedsføring.. Nogen der har et godt råd jeg kan få med på vejen??

Ha det bedst!

Steffen Hvid

Fra København K
Tilmeldt 8. Jan 06
Indlæg ialt: 3643
Fra  Regnskabsskolen ApS Skrevet kl. 17:01
Hvor mange stjerner giver du? :

Adskillige af mit 1. hold af diplomkursister er i fuld gang med at starte op for sig selv, og du har ret i, at det ikke er så vanskeligt, en af kursisterne fik lavet visitkort i sidste uge, satte en seddel op i supermarkedet i lørdags og har sit første kundemøde på onsdag i næste uge. Hvis du er en dygtig bogholder, vil du inden for en overskuelig fremtid få de kunder, du ønsker dig.

Du kan jo planlægge, hvad din virksomhed skal hedde, få lavet nogle visitkort og alvorligt overveje at få en hjemmeside eller anden form for synliggørelse på internettet. Du skal beslutte, hvor megen tid, du vil bruge på det - om du vil være ude hos kunden, eller om det skal foregå hjemme hos dig, om du kan arbejde i dagtimerne, lørdage eller kun om aftenen. Vil du lære nye programmer at kende, hvis det er nødvendigt, eller vælger du at bogføre i ét, og så blive ekspert på det område?

Når du så har besluttet dig og går i gang, så lav et indlæg her på Amino, der kommer mange potentielle kunder forbi. Du har også mulighed for at etablere dig med et samarbejde med nogle revisorer (kender flere, der kunne have behov - alt efter hvilke programmer, du bogfører i) eller andre bogholdere (f.eks. undertegnede jf.: http://regnskabsskolen.dk/freelancer.html).

Priserne på bogholderi svinger meget og det gør kvaliteten også. Jeg har set bogholdertimepriser på mellem 225 og 450 kr. inden for det seneste halve år. Men hvad er en lav timepris værd, hvis det så tager mere end dobbelt så lang tid, fordi bogholderen ikke ved, hvordan man organiserer arbejdet effektivt? Du er nødt til at researche lidt i dit nærområde og hos dine kommende kolleger/konkurrenter.

Kom forbi på Iværksættermessen (http://ivaerk.dk), og tag kontakt til dit lokale startvækstcenter (http://www.startvaekst.dk/), som sandsynligvis har et vældig nyttigt informationsmøde, du kan deltage i.

God arbejdslyst.

Fra Brabrand
Tilmeldt 28. Mar 08
Indlæg ialt: 145
Skrevet kl. 12:24
Hvor mange stjerner giver du? :

 Super tak for input!

Ha det bedst!

Steffen Hvid

Side 1 ud af 1 (3 indlæg)