Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Debat omkring risikovillig kapital

Side 1 ud af 1 (6 indlæg)
  • 1
Fra København
Tilmeldt 17. Feb 06
Indlæg ialt: 34
Skrevet kl. 18:29
Hvor mange stjerner giver du? :

Kære Amino''er

Min kollega og jeg har arbejdet på et virtuelt markedsføringskoncept i ca. 1 år. Det har resulteret i et super spændende og udbytterigt forretningskoncept.
 
Vi er i den "heldige" situation at vi på ganske kort tid, har rejst små 3 mio. dkr. i risikovillig startkapital. Forretningspotentialet er så indlysende når vi præsenterer konceptet for erhvervsfolk at vi har rejst kapitalen forholdsvis smertefrit.
 
Vores krav til investorerne er at de yder en personlig indsats, for at sparke dette projekt igang i stor skala.
 
Både min kollega og jeg har en god mavefornæmelse omkring vores nuværende investor team. meeeen....
 
Alle investorerne har en stabil erhvervsmæssig baggrund, og et omfattende netværk vi vil få adgang til. Men ingen af dem har beskæftiget sig med medieverdenens hastige udvikling før.
 
Spørgsmålene til jer amino''er med erfaring i virksomhedsstiftelse med risikovillig kapital. lyder...
 
"Skal man fortsætte med at søge penge ved andre investorer for at finde den rette?"
 
"Hvornår ved man hvilke investorer der er de rette?"
 
 
Dbh
 
Dijam
Tilmeldt 12. Sep 13
Indlæg ialt: 1
Skrevet kl. 13:09
Hvor mange stjerner giver du? :
Fra Aalborg
Tilmeldt 22. Jan 06
Indlæg ialt: 51
Skrevet kl. 22:16
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Dijam

Hvis de andre erhvervsfolk er indtrådt i ejerkredsen, så ville det være smart at afklare deres holding, inden du søsætter en afklaringsproces med nogle mulige investorer med kompetencer og erfaring fra medieverdenen, ja jeg vil næsten være så fræk at sige; "hvorfor var I ikke klar i mælet fra starten om hvilke kompetencer I ville have med på vognen".
 
Jeg synes altid, at det er en stor fordel at samle det rigtige team for at udvikle sig, penge kan ikke gøre det alene .... ja penge kan jo ingenting alene.
 
Så mon ikke I skal kigge på strategien og se på hvor de nuværende kompetenceprofiler kan være med til at understøtte denne, og evt. afdække hvilke der mangler, og så få en dialog herom i hele ejerkredsen. Nu er I jo i samme båd.
 
/Claus
Fra København
Tilmeldt 17. Feb 06
Indlæg ialt: 34
Skrevet kl. 11:12
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Claus

Tak for svaret!
 
Jeg er ikke i tvivl om at den nuværende ejerkreds er yderst kompetent inden for diverse fagområder. Derfor vil de uden tvivl være gode at have i teamet. Jeg er ikke ude på at løbe om hjørner med nogle af dem, det eneste jeg ønsker med denne debat, er at have følerne ude for at opsnappe eventuelle erfaringer fra andre der måske har været i en lignende situation. Ved at have denne indgangsvinkel til sagerne er jeg blot openminded. Mit og ejerkredsens fælles ønske er udelukkende at sammensætte et team der resulterer i den ønskede succes.
 
En anden model vi også sigter på er at skabe en bestyrelse, hvor vi netop forsøger at inddrage folk med brancheerfaring fra medieverdenen. for derved at kunne trække på deres erfaringer.
 
Er der forskel på om erfaringen findes i ejerkredsen eller i bestyrelsen?
 
Dbh
Fra Aalborg
Tilmeldt 22. Jan 06
Indlæg ialt: 51
Skrevet kl. 23:32
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Dijam

Du har jo tydeligvist gjort dig alle de rigtige tanker. Jeg tror desværre ikke, at der er mange, som har fået øjene op for, at det handler også om at alle de rette kompetencer er til stede - de har I dog.
 
Erfaringsmæssigt er den største forskel på om kompetencerne findes i bestyrelsen eller på anden måde i virksomheden, f.eks. daglig ledelse (jeg skriver sådan idet bestyrelsen og ejerkredsen som regel har en fællesmængde) det faktiske arbejde, som bliver lagt i virksomheden. Bestyrelsen har som regel en mere "rådgivende"/strategisk formål, mens ledelsen har mere øje for at få ført det ud i livet. Herudover bidrager de gode bestyrelser også med en god portion netværk, og der har jeres jo vist også allerede.
 
Så for mig at se, så har I i al fald gjort jer de rigtige tanker omkring rammerne for virksomheden.
 
/Claus
Fra København
Tilmeldt 27. Dec 05
Indlæg ialt: 295
Skrevet kl. 09:47
Hvor mange stjerner giver du? :
Det, at opbygge et firma med kapital i den størrelsesorden, skal hele tiden være en historie om vækst, mht. organisation, markedsværdi, viden osv., men altid på en måde, så man har råd til at investere i sig selv.

Udover at man kan få kompetencer via en investor, så kan man også få kompetencer via netværk og via firmaer, som sælger rådgivningsydelser til iværksættere. Denne rådgivning kan man enten købe ved at de får en bid af firmaet, eller ved at de får timebetaling.

Hvis man f.eks. skal have en plan for, hvordan man udvider organisationen, så findes der folk, der har prøvet det mange gange før, som mod betaling kan være sparringspartnere og lige vedlede en gennem en Business Process Reengineering proces, som i praksis også kan fungere som Business Process Engineering. På samme måde kan man købe sig adgang til hjælp med utroligt mange andre ting mod betaling.

Et netværk kan skaffe viden, man ikke havde ellers. Problemet med almindelige netværk er, at det ikke skal stå til ansvar for oplysningernes værdi eller korrekthed på samme måde.

Det er min erfaring, at investorernes hjælp varierer meget. Nogle investorer har en ide om, at det nye forretningsområde skal drives på samme måde som det, den forretning der skaffede investorerne deres penge i sin tid. Og det er ikke altid tilfældet.

Når jeg skriver, at det hele skal foregå som en kontinuert vækst, hvor man investerer i sig selv, så skyldes det at man rent faktisk skal have tid og råd til at købe sig til rådgivning. For hver gang man laver en kapitaludvidelse med en ny investor, så skal prisen per aktie jo stige for at undgå, at de eksisterende investorer taber penge, da deres andele jo bliver reduceret. Og når en investor en gang har fået andele af firmaet, så får man dem jo ikke tilbage.

Mht. dit spørgsmål om, "hvornår ved man, hvilke investorer der er de rette", så vil jeg mene, at det er lige så svært at svare på, som spørgsmålet "Hvornår ved man, om en forretningside holder". Hvis det var så nemt, så ville det være meget nemmere at være investor...
Side 1 ud af 1 (6 indlæg)