Der er mindst 3 ting du skal have på plads for at få din shop optimeret:
1) Adgang til den rette teknik - herunder f.eks. at kunne angive unikke titler og META-data, som du får med SEO modulet (og ja, jeg er helt enig med Thomas I at det burde være standard)
2) Viden om hvad du skal gøre - f.eks. hvordan du skriver de bedste titler, tekster på dine sider, skaffer links osv. Viden kan ikke bygges ind i et teknisk "modul" - det er noget du kan få ved at læse bøger, læse Amino, gå til konferencer, eller abonnere på SEO Suporten (og husk der er Amino-rabat)
3) Praktisk arbejde - teknik og viden skal bruges! Intet kommer af sig selv - heller ikke god søgemaskineoptimering. Der skal arbejdes. Det tager tid at skrive gode tekster, titler, og det tager rigtig meget tid at få tilstrækkeligt med links. Alt dette kan et "seo modul" heller ikke gøre for dig - det skal du enten selv gøre, eller få nogle til at hjælpe dig med.
Dertil kan det så være en fordel med forskellige former for data og rapporter. Google Webmaster Tools kan give dig en masse gode informationer om hvordan Google opfatter dit website. Webanalyseprogrammer som f.eks. Google Analytics (der er gratis) kan fortælle dig om hvilke søgninger du faktisk får trafik på - og hvad folk der kommer ind fra søgemaskinerne efterfølgende gør. Og de rapporter vi leverer med SEO Supporten kan give dig et bedre indblik i hvor godt du klarer dig i søgemaskinerne i forhold til dine konkurrenter over tid