Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Skal vi svare skadeserstatning?

Side 1 ud af 1 (5 indlæg)
  • 1
Tilmeldt 13. Aug 08
Indlæg ialt: 18
Skrevet kl. 11:14
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Amino's.

Jeg har et spørgsmål som handler lidt om købeloven.

Vi har i vores forretning solgt et møbel til en kunde. Da leveringsdatoen ikke kunne bestemmes med sikkerhed, valgte vi ikke at fastsætte nogen bestemt lev. dato på ordren til kunden. Vi skrev istedet at "den forventede leveringsdato var slut august".

Desværre har der været nogle forsinkelser fra fabrikkens side pga konstruktionen på den bestilte vare, så nu er den forventede lev. dato overskredet med ca. 3 uger.
Vi har tilbudt kunden et bedre og dyrere produkt uden merpris, som kunne leveres i henhold til den forventede lev. dato - fordi kunden stod med håndværkere, som skulle installere møblet. Dette gjorde vi allerede omkring midten af august, da vi kunne se vi ikke kunne få lev. datoen til at hænge sammen med den forventede på ordren.

Kunden har valgt at vente på produktet, men forlanger en kompensation i henhold til købeloven stk. 23 og 24. Det gør han fordi han har måttet afbestille nogle håndværkere, som kræver en kompensation af ham for tabt arbejdsfortjeneste.

Hvordan er vi stillet som forretningen her? Vi skrev jo netop lev. dato var en "forventet lev. dato" fordi fabrikken oplyste de ikke kunne garantere en fast lev. dato. Jeg kan godt forstå kunden er ked af forsinkelsen, men hvad kan reelt kræve af os?

På forhånd tak. 

 

Tilmeldt 11. Jun 06
Indlæg ialt: 993
Skrevet kl. 11:59
Hvor mange stjerner giver du? :

Mener I har gjort hvad I kunne og kunden ikke har krav på yderligere kompensation.

Når det er sagt, er en lille rabat måske bedre end at kunden afbestiller varen.

Fra Køge
Tilmeldt 11. Aug 08
Indlæg ialt: 26
Skrevet kl. 13:06
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej RasmusN.

 

Det er svært at afgøre på baggrund af de oplysninger du giver.

Købeloven kan virke lidt kompliceret. Man sondre mellem Erhvervskøb og Forbrugerkøb. Dernæst skelnes der også mellem Specieskøb (Specielt fremstillet  produkter, eller objekter der ikke umiddelbart kan erstattes af andet, f.eks en bestemt brugt bil) eller genuskøb (genstande efter bestemt art).

Efter som du nævner §23 og §24 må du være erhvervsdrivende som sælger en genstand til en anden erhvervsdrivende der skal bruge objektet som led i sin forretning. Ved handel mellem erhvervsdrivende er du i langt større risiko for at skulle betale en erstatning, men det er ikke sikkert at ud er erstatningspligtig. Husk for at kunne kræve erstatning skal der være lidt et dokumenteret tab.

I forbrugerkøb, bærer køberen selv risikoen. Hvis møblet er solgt til privat brug kan du være ganske rolig mht erstatning, men køberen kan have ret til at hæve købet, dvs du står med et møbel og en sur kunde der ikke vil handle med dig mere.

En ting er jura, en anden ting er god forretningsskik. Man kommer generelt ikke langt med at slå hinanden i hovedet med paragraffer. Forsøg i stedet at holde en god kommunikation. Det er intet værer end ingen information. Ring istedet en gang imellem og hold dine kunder orienteret før de ringer til dig. Hvis din kunde fastholder købet så tilbyd en god service, kør ud med møblet, evt saml det for kunden.

Med venlig hilsen

kenneth Aastrup

P.S jeg er ikke jurist

Fra Kolding
Tilmeldt 8. Mar 07
Indlæg ialt: 1577
Fra  Jakodan A/S Skrevet kl. 18:27
Hvor mange stjerner giver du? :

Hvis din kunde har fået besked 2 uger før håndværkerne skulle komme - og han har ringet og givet besked til håndværkerne med det samme..
Lyder det så ikke lidt underligt, at han skal betale for tabt arbejdsfortjeneste?
Hvis han har ringet og sagt, at han gerne ville rykke aftalen et par uger frem, tvivler jeg på at håndværkeren har krævet penge - med mindre de fx havde lejet specielle ting fx en kran til en bestemt dag!

Har du prøvet at bede om håndværkerens navn - og ringe til håndværkeren og spørge om det passer?
For mig at se lyder det som om, at de bare er ude på at få noget rabat.

Jeg synes, i har klaret situationen flot - Det kan jo ske for alle at der kommer forsinkelser.
Og hvis i har skrevet FORVENTET leveringsdato og givet besked flere uger i forvejen, kan jeg ikke se, hvordan i kunne have gjort det anderledes.

Og håndværkernes arbejdsfortjeneste er jo ikke tabt - De skal bare rokere lidt i deres tidsplan, og tage en anden kunde foran i køen.

Men.. jeg ved ikke noget omkring lovgivningen i den slags sager.. Og at give et lille afslag i prisen vil give jer en tilfreds kunde og tilfredse kunder er jo guld værd.

Fra Køge
Tilmeldt 11. Aug 08
Indlæg ialt: 26
Skrevet kl. 20:46
Hvor mange stjerner giver du? :

Umiddelbart vil jeg give Jakodan ret.

Udgangspunktet i enhver handel er, at man handler loyalt med hinanden. Det gælder både sælger og køber. Du har gjordt det du kan, i god tid informeret om forsinkelsen og tilbudt et erstatningsprodukt. Jeg mener ikke at han skal have prisreduktion. Møblet bliver ikke mindre værd af, at det kommer senere. Havde det haft en mindre skade er det noget andet. Her vil nogle acceptere et prisafslag i stedet for reparation eller omlevering, netop fordi værdien er forringet.

Tilbyd istedet en ekstra service. Kør ud med det om aftenen, efter lukketid når kunden er alligevel er hjemme og parat til at modtage det, Bær det op af trappen, saml det og tag embalagen med dig igen når du går.

Som jeg skriver. Der skal være tale om et dokumenteret tab førend at der kan kræves erstatning. Tabet kan ikke retfærdiggøres af passivitet fra din kundes side, dvs. han har pligt til selv at sørge for at afbestille sine bestilte håndværker.

 

Med venlig hilsen

Kenneth Aastrup

Side 1 ud af 1 (5 indlæg)