Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Pligt til at orientere sig om forretningsbetingelser, inkasso

Side 1 ud af 2 (11 indlæg)
Tilmeldt 19. Sep 08
Indlæg ialt: 15
Skrevet kl. 18:13
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej,

Jeg bøvler med en kunde. Jeg sendte for snart et par år siden diverse tilbud + mit firma's forretningsbetingelser. Der blev sagt ja til tilbuddende, men jeg var ikke skarp nok til at får dem underskrevet. Arbejdet gik igang og betalinger mv. dukkede op nogenlunde planmæssigt. Så begyndte det at gå skævt for min kundes forretning. Inden længe blev jeg (og en lang række andre leverandører) gjort til syndebukke. Betalingerne begyndte at trække ud - for til sidst helt at udeblive. Jeg har stadig en slat penge tilgode (som jeg har rykker behørigt for). Status er at jeg nu skal ha' fundet ud af om det kan betale sig at køre inkassosag og ha' fundet nogen som kan håndtere det. Mit tilgodehavende er godt 25.000,-

Nu går kunden så til angreb... Jeg er "inviteret til kaffe" hvor deres erstatningskrav mod undertegnede bl.a. skal diskuteres. Kunden har ikke noget at komme efter ... i virkeligheden burde jeg sende en hel røvfuld fakturaer på al den spildte tid, kørsel, renter og tid jeg i øvrigt har "foræret dem" - specielt i perioden Jan-Juni. i år. Da det gik skidt for kunden forsøgte jeg at hjælpe lidt til ved "at se igennem fingrene med småfakturaer". Lektien er i den grad blevet lært (på den hårde måde).

Jeg har tænkt mig at svare på invitationen som følger:

Jeg ønsker ikke at stille op på deres adresse - jeg gider ikke bruge flere penge og mere tid på at køre.

Jeg ønsker ikke bruge mere tid på at debattere regninger som de ikke har gjort indsigelser imod tidligere

Jeg ønsker i det hele taget ikke bruge mere krudt på kunden - det vil jeg overlade til inkassofirmaet.

****

Jeg har aldrig bøvlet med "dårlige kunder" før. Jeg er maget i tvivl om bl.a.

Hvordan finder jeg ud af om det kan betale sig at køre inkassosag?

Da kunden ikke har underskrevet ordrebekræftelse vil jeg mene at det er hans ansvar at bevise evt. mangler i det leverede.

Det påhviler vel kunden at bevise et evt. tab?

Mine forretningsbetingelser lister en række betingelser, herunder at eventuelle erstatningskrav aldrig ville kunne overstige købsprisen... Har den formulering  værdi og hvad sker der hvis kunden påstår at han aldrig har set betingelserne?

/Jensen

 

 

   

Fra Århus
Tilmeldt 29. Jun 08
Indlæg ialt: 97
Skrevet kl. 23:27
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej SVJ

Udgangspunktet er, at hvis du har leveret en vare, har du naturligvis krav på pengene herfor.

Hvis din køber afviser at betale, har han bevisbyrden for, at varen er mangelfuld, at han har reklameret i tide osv.

Jeg kan ikke på baggrund af oplysningerne i dit indlæg vurdere, hvilken betydning dine salgs- og leveringsbetingelser har for din retsstilling, da det kræver en konkret gennemlæsning og vurdering heraf. De vil dog sandsynligvis alene have betydning, hvis din modpart formår at løfte bevisbyrden for, at varen er mangelfuld mv.

Du er velkommen til at kontakte mig, hvis du vil have bistand til at kradse pengene ind.

Vh Peter - Advokat Århus (tlf. 87311102)

Fra København
Tilmeldt 1. Sep 05
Indlæg ialt: 1129
Fra  SANKT PETRI ADVOKATER Skrevet kl. 22:07
Hvor mange stjerner giver du? :

I det omfang du anvender særlige vilkår, har du bevisbyrden for, at vilkårene er "vedtaget" som en del af aftalegrundlaget med din kunde.

Hvis vilkårene fremsendes i forbindelse med tilbud, der herefter giver afkast i form af en ordre, har du en god sag for at bevise, at de er en del af grundlaget. og omvendt:

Hvis vilkårene først fremsendes med efter efterfølgende ordrebekræftelse eller senere sammen med en faktura, så har du en dårlig sag.

Hvad angår dit ansvar for dine leveringer, er det for det første afgørende for dit spørgsmål, om vilkårene er vedtaget eller ej, dernæst er det afgørende, om der er et ansvarsgrundlag, om der overhovedet er mangler ved det leverede og dernæst, om der er lidt et tab m.v. disse forhold kan ingen vurdere præcist på en debat.

du bør kontakte en advokat (og drop alt om inkassobureauer)

Fra Kolding
Tilmeldt 8. Mar 07
Indlæg ialt: 1577
Fra  Jakodan A/S Skrevet kl. 06:20
Hvor mange stjerner giver du? :

Vi plejer at bruge inkassofirma, før i tiden brugte vi altid advokat.. og Inkasso har vist sig at være langt mere effektiv, for os i hvertfald.
Men i det her tilfælde Kan du ikke bugre inkasso - De må ikke indkræve penge, hvis kunden har gjort indsigelser og det lyder det som om de har, selv om de har gjort det lidt sent.
Så du skal forbi en advokat og for 25.000 synes jeg da godt det kan betale sig - nu skriver du ikke præcis hvad de gør indsigelse mod, men 25.000 er da for mange penge til bare at give op..

Tilmeldt 19. Sep 08
Indlæg ialt: 15
Skrevet kl. 07:54
Hvor mange stjerner giver du? :

Hvor sent kan en kunde gøre indsigelser?

Hvis der kan gøres indsigelser på et vilkårligt tidspunkt kan man vel i princippet aldrig bruge inkassofirma. Hvis der gøres indsigelser skal sagen alligevel overgå til advokat... eller?

 

Fra Esbjerg
Tilmeldt 23. Sep 05
Indlæg ialt: 4105
Skrevet kl. 08:22
Hvor mange stjerner giver du? :

Kunne det tænkes at kunden ønsker at lave en afdragsordning med dig? Hvis det er hans tanke og du svarer som overstående vil han nok bare blive mere stridig.

 

Tilmeldt 19. Sep 08
Indlæg ialt: 15
Skrevet kl. 09:01
Hvor mange stjerner giver du? :

I dette tilfælde er afdragsordning ikke en mulighed.

Jeg kender til flere andre leverandører der har penge i klemme. Jeg vil antage at små kreditorer sammenlagt har over 500k til gode.

Kundens forretningside holdt ikke. Derfor er denne del af hans forretning under afvikling.

Fra København
Tilmeldt 1. Sep 05
Indlæg ialt: 1129
Fra  SANKT PETRI ADVOKATER Skrevet kl. 13:25
Hvor mange stjerner giver du? :

Hør her, hvis du har sendt dine vilkår i forbindelse med eller forud for indgåelsen af aftalen, så er de en del af aftalegrundlaget mellem parterne.

Når man skal vurdere et forhold mellem to erhvervdrivende skal man altid spørge "hvad er aftalt mellem dem" og aftalegrundlaget kan bestå af mange ting, den formelle underskrevne aftale, begge parters forskellige forudsætninger, følelser og fornemmelser der er åbenbare for begge parter, mv. og mv. Hvis man herefter er gået igang med opfyldelsen af aftale, så er det selvsagt svært at komme at sige, at vilkår der var åbenbare ikke skulle gælde. Husk I er erhvervsdrivende, så der er INTET forbruger hensyn.

 

I min verden skal du selv sende en rykker, der opfylder indeholdet af renteloven - søg på google - herefter skal du lade en advokat vurdere sagen og tage pågældende til inkasso og derefter opnå en dom. En inkassosag bør tage 15 min. at sætte sitg ind i hvis du har forberedt sagen for advokaten. Inkassobrevet koster vel 15 min. stævningen senere ½ times tid. ergo skal du udlægge 1500 + moms + retafgift (500 for krav under 50.000) for at få en dom over påglædende.

 

Du kan også anvende en hel arbejdsdag på sagen selv og søge på google efter en "betalingspåkrav" blanket eller på domstolsstyrelsen, så kan du selv indgive stævningen. du behøver ikke anvende en advokat for at få dit krav fastslået. domstolene har vejledningspligt i små sager.

Fra Kolding
Tilmeldt 8. Mar 07
Indlæg ialt: 1577
Fra  Jakodan A/S Skrevet kl. 17:08
Hvor mange stjerner giver du? :

svj:

Hvor sent kan en kunde gøre indsigelser?

Hvis der kan gøres indsigelser på et vilkårligt tidspunkt kan man vel i princippet aldrig bruge inkassofirma. Hvis der gøres indsigelser skal sagen alligevel overgå til advokat... eller?

 

 

Jeg ved bare, at det inkassobureau vi bruger, når vi sender dem en ny sag, skal vi skrive, at vi ikke har modtaget indsigelser fra kunden - eller små de ikke gå ud og banke på hans dør.
Det er faktisk meget få sager vi har haft, hvor kunden har gjort indsigelser - som regel vil kan vi slet ikke få fat i dem der skylder pengene eller også vil de godt erkende det, men vil ikke/kan ikke betale. har kun haft 2 kunder ud af måske 20-30 stykker der gjorde indsigelser.

Men sagen er jo en anden, når du ved at han ingen penge har og du ved han skylder mange andre også.
Hvis han gerne ville holde møde med dig, så gør det, og få ham under mødet til at skrive under på, at han skylder dig det beløb, han skylder..
Også selv om det betyder, at du bliver nød til at give ham lidt afslag i prisen eller lign.
Det er sådan set også bare det du kan bruge et inkassobureau til alligevel, at få afdragsordning eller få underskrift på at de skylder dig pengene.
Og det vil være en stor hjælp i en evt. senere retsag, at have hans underskrift.

Og vil du ikke holde møde, så må du få en advokat til at hjælpe dig snarest muligt - før alle hans penge er væk og lovet ud til de andre kreditorer.

Tilmeldt 19. Sep 08
Indlæg ialt: 15
Skrevet kl. 15:20
Hvor mange stjerner giver du? :

Hele baduljen er nu sendt til en advokat. Jeg har fundet een som i forvejen har andre sager mod samme kunde.

Jeg er meget spændt på hans vurdering af kravets realiserbarhed og hans vurdering af omkostningerne.

Hvis tingene kører "normalt".... Hvilke tidshorisonter kan jeg så forvente?

Side 1 ud af 2 (11 indlæg)