Det er en god idé at undersøge hvad forskellige mennesker har af erfaringer med forskellige programmer. Dog tror jeg det er en god idé at gøre sig klart, hvad det er du har brug for. Er det et video-redigeringsværktøj eller er det en slags PowerPoint, som kan eksportere til video? Undersøg hvad Camtasia og Captivate kan i forhold til, hvad du skal bruge - og ta' så en beslutning om, hvilket et program du vil prøve! Ta' ikke vores ord for gode varer (vi er ikke objektive) - prøv det program du synes passer bedst til dine behov! |
Det store problem er lyden. Ingen af de skærmvideo-programmer jeg har set på, incl. Camtasia, understøtter professionelle lydkort - kun de indbyggede lorte-lydkort, som computerne er født med. Og den vej får du ganske enkelt ikke ordentlig lyd. Dertil kommer, at deres understøttelse af VST er så mangelfuld at det reelt ikke kan bruges til ordentlig efterbehandling. Så jeg laver alt lydarbejdet i et helt andet program - jeg bruger Cubase SX3.
Jeg optager lyden gennem en Neumann M147 ind igennem en Liquid Chanel. Efter redigering af speaken mastres det igennem en NTP analog compressor og en begrænset digital limitor med et færdigt output på -2,5 db. Det er ikke nogen billig løsning (alene i den lille kæde er der vel udstyr for et par hundrede kilo), men det kræver desværre en del at få virkelig god lyd.
Så skal det hele lægges sammen og eksporteres i de rigtige formater med de rette settings. Det er en større videnskab og har taget flere dages tests at finde frem til det der virker bedst lige for os - til det vi skal lave.